Bjarke Møller
Svend TaborDirektør i Rådet for Grøn Omstilling stopper

Efter gensidig aftale fratræder Bjarke Møller som direktør i Rådet for Grøn Omstilling, hvor han siden 2022 har stået i spidsen for organisationens arbejde.
Det skriver Møller selv på sin Linkedin, og det samme fremgår af en pressemeddelelse fra Rådet.
"Bjarke har med imponerende arbejdsindsats stået i spidsen for RGO gennem en meget formativ periode for dansk klimapolitik," står der i pressemeddelelsen, der også roser Møller for hans "skarpe pen, stærke formidlingsevner og insisteren på, at vi kender klimakrisens løsninger".
Selv fremhæver Bjarke Møller, at Rådet for Grøn Omstilling "har en vigtig rolle at spille i samfundsdebatten". Han ønsker rådet og organisationens medarbejdere "god vind i de kommende år".
Bjarke Møller kom til RGO tilbage i 2022 og var fra 2014 til 19 direktør i Tænketanken Europa. Han har en karriere som journalist på diverse dagblade bag sig. Blandt andet som udenlandskorrespondent for Dagbladet Information samt chefredaktør på Mandag Morgen.
Men nu er han klar på nye udfordringer.
Hos Rådet for Grøn Omstilling er administrationschef Svend Tabor konstitueret som fungerende direktør, indtil en fast afløser er fundet.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Økologisk Landsforening: De bæredygtige valg bør belønnes – ikke straffes














