Direktør: Planteforædling fylder for lidt i diskussionen om fremtidens landbrug

En oplagt og overset løsning

Uden effektive metoder risikerer vi store høsttab – for hvedeproduktionen estimeres de globale tab som følge af svampeinfektioner til at være mellem ti og tyve procent årligt, afhængigt af vejr og hvilke svampesygdomme der dominerer de enkelte år.

Vi er fanget i et system, hvor vi bruger kemi til at bekæmpe et problem, som den samme kemi er med til at forværre.

Pernille Ollendorff Hede
Administrerende direktør i Healthycrop

Derudover kan svampe i afgrøder, især under lagring, danne mykotoksiner, som er giftige for både mennesker og dyr. Den nuværende tilgang har konsekvenser. Pesticidrester kan ende i vores drikkevand og fødevarer, og de kan skade biodiversiteten.

Samtidig ser vi, at svampene bliver mere modstandsdygtige over for de midler, vi bruger. Vi er fanget i et system, hvor vi bruger kemi til at bekæmpe et problem, som den samme kemi er med til at forværre.

Men der findes en oplagt, men ofte overset, vej ud af dette dilemma: planteforædling.

Gennem årtusinders historie har vi forædlet planter og dyr for at forbedre deres egenskaber. I dag giver moderne forædlingsteknikker, os en hidtil uset præcision til at styrke planternes naturlige modstandskraft mod blandt andet svampeangreb.

Ved at forædle afgrøder, så de bliver naturligt resistente over for svampe, kan vi overflødiggøre store mængder svampemidler – potentielt en fjerdedel af verdens samlede pesticidforbrug.

En resistent plante behøver ikke at blive sprøjtet, hvilket fjerner risikoen for pesticidrester og bidrager positivt til miljøet og biodiversiteten. Samtidig eliminerer resistensen dannelsen af mykotoksiner, da svampen simpelthen ikke kan etablere sig.

For landmanden betyder det færre omkostninger til sprøjtemidler og en mere sikker og robust høst. Dette er en klassisk win-win situation.

Resistente afgrøder ved forædling

På trods af dette potentiale fylder planteforædling alt for lidt i de vigtige diskussioner om fremtidens landbrug, herunder i politiske fora som den grønne trepart.

Det virker paradoksalt, at en løsning, der adresserer så mange udfordringer på én gang – reduceret kemi, øget fødevaresikkerhed, bedre miljø og modvirkning af resistens – ikke står øverst på dagsordenen.

At skabe resistente afgrøder gennem forædling er ikke en simpel eller billig proces, især med den nuværende regulering. Store investeringer er nødvendige for at dokumentere og bringe nye sorter på markedet, hvilket potentielt favoriserer store aktører, der også har interesser i salg af kemi.

Men hvis vi skal imødegå de alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og pesticidresistens, er vi nødt til at anerkende og satse langt mere strategisk på planteforædling som en central del af løsningen.

Vi har teknologien, og vi er i gang med at udvikle konkrete løsninger. Nu er det tid til, at potentialet i planteforædling får den opmærksomhed, det fortjener, så vi kan skabe et sundere og mere bæredygtigt landbrug for fremtiden.