DJF-forsker fra AU til Kina
19. januar 2010 kl. 14.14
Lektor Ian Max Møller fra Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet er blevet udnævnt som gæsteprofessor ved Chinese Academy of Sciences i Beijing.
I Beiijing skal den 59-årige Ian Max Møller i tre år arbejde to måneder om året på Det Botaniske Institut ved det kinesiske videnskabsakademi, hvor han skal forske og give forelæsninger.
Ian Max Møller blev cand. scient. i biokemi fra Københavns Universitet i 1978. I 1981 fik han sin ph.d. i plantebiokemi fra Imperial College i London.
Fra 1982 til 2000 var Ian Max Møller ansat på Lunds Universitet i Sverige - først som forsker, derefter som lektor, og til sidst som professor. Han har desuden været forskningsprofessor på Forskningscenter Risø.
Ian Max Møller har specialiseret sig i forskning i planternes små energifabrikker – de såkaldte mitokondrier. Han har været tilknyttet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet siden 2007.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april









