
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Filminstruktør Morten Arnfred er død, 80 år, oplyser hans søn Mikkel til filmmediet Ekko.
I 1970'erne revolutionerede han dansk ungdomsfilm med værker som 'Måske ku' vi', 'Mig og Charly' og 'Johnny Larsen'. Følsomme film, der skildrede et autentisk ungdomsliv i samtiden. Førstnævnte fra 1976 med legendarisk musik af Sebastian blev Morten Arnfreds debut som instruktør. Han var tillige fotograf på spillefilmen.
Desuden markerede Morten Arnfred sig som instruktør i kendte tv-serier som 'Taxa', 'Forbrydelsen' og 'Broen'.
Han var desuden kollegaen Lars Von Triers medinstruktør på serien 'Riget' fra 1990'erne.
Morten Arnfred stod tillige bag en række kortfilm, blandt andet 'Ministeren' om H. P. Clausen (K), som han skrev manuskript til og instruerede i 1987.
Ved siden af instruktørarbejdet virkede Morten Arnfreds som tv-producer og manuskriptforfatter, ligesom han med stilfærdige virkemidler trænede vordende tv-værter i at udtrykke sig i passende doser på skærmen.
Hans vej ind i filmen skete ad små skridt. Efter realeksamen i 1962, ophold på Båring Højskole 1963-64 og Askov Højskole 1966-67 - hvor hans farfar i en menneskealder havde været forstander - blev Morten Arnfred først assistent på Petra Film 1967. Siden freelance fotografassistent i 1970, filmfotograf 1972 og så instruktørassistent fra 1973.
Kendt skikkelse i filmindustrien
Morten Arnfred, der var søn af den navnkundige arkitekt, professor Tyge Arnfred (1919-2021), var en kendt skikkelse på tværs af hele den danske filmindustri. Det skyldes ikke mindst de mange tillidsposter, han påtog sig.
Således var Morten Arnfred i bestyrelsen for Det Danske Filmstudie i den lange periode 1983-2001. Han sad tillige i bestyrelsen for Metronome Television 1983-89, for Sammenslutningen af Danske Filminstruktører 1986-88, for Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft 1989-95 - heraf formand i opbygningsfasen 1989-94 - og for Landbrugets Kulturfond 1990-2003.
Morten Arnfred modtog hæder blandt andet i form af Bodil-Priser for "Mig og Charly" 1978, "Johnny Larsen" 1980 og "Der er et yndigt land" 1983. Han vandt LOs Kulturpris 1980, Krüger Prisen 1982 og Landbrugets Kulturpris 1983.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april














