Norske Tarjei Haaland, der nu er død, beregnede allerede i 2016 med sin baggrund i matematik, at Danmark - for at leve op til Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader - skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det endte med at blive skrevet direkte ind i klimaloven efter valget i 2019, skriver Politiken, der omtaler dødsfaldet.
Jo flere år, der gik, desto mere dedikerede Tarjei Haaland sig til at begrænse antallet af grise og køer i dansk landbrug. For tre år siden præsenterede han nye beregninger for at dokumentere, at uden en halvering af landbrugets animalske produktion kan Danmark ikke leve op til klimamålet.
Tarjei Haaland blev født i Oslo og var bachelor i geografi og geologi. Han arbejdede som skolelærer i 17 år. I årene 1987 til 1990 var han sammen med videnskabsjournalist og forfatter Thor Nørretranders i firmaet Kaos. Han var herefter klima- og energimedarbejder i Greenpeace fra 1992 og frem til sin død.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Intens valgkamp om dyrevelfærd får ikke flere til at ville betale mere for fødevarer














