DR fjerner omstridt Grønland-dokumentar og fyrer chefredaktør

Den omstridte dokumentar “Grønlands hvide guld” er blevet fjernet fra DR.
Det skriver nyhedsdirektør Sandy French i en pressemeddelelse.
Samtidig bliver chefredaktør Thomas Falbe, der har haft ansvaret for dokumentaren internt i DR, fyret. Han fratræder med øjeblikkelig virkning.
Beslutningerne er truffet, efter at nyhedsdirektøren tidligere onsdag fik nye oplysninger i sagen, hvor DR er blevet kritiseret massivt af både økonomer og politikere for at tegne et billede af, at Danmark har tjent mange milliarder på at udvinde kryolit i Grønland.
"Jeg vil gerne undskylde, at vi har publiceret en dokumentar, der ikke lever op til de forventninger, som danskerne med rette må have til os, samt vores håndtering i de seneste dage,” udtaler hun.
“Afgørende”
Konkret er der tale om en graf, der "fremgik som helt central i en tidligere version af dokumentaren”, skriver DR i pressemeddelelsen:
"Pointen med grafen var, at Grønland i en lang årrække var en kæmpe overskudsforretning for Danmark, hvilket tegnede et nyt billede af forholdet mellem Danmark og Grønland. I januar blev grafen taget ud af dokumentaren, da der bliver gjort opmærksom på, at den ikke var retvisende."
Interviews med de to grønlandske politikere Mute B. Egede og Lars-Emil Johansen blev dog lavet, inden grafen blev fjernet fra programmet. Det blev de efterfølgende oplyst om, og de godkendte, at deres reaktioner på den siden fjernede graf gerne måtte bruges i dokumentaren alligevel.
Men selv om det “kan synes, som en mindre ting i forhold til den store debat om dokumentaren” er det “afgørende” for nyhedsdirektøren, fastslår hun.
“Man skal kunne stole på, at fremstillingen er retvisende. Dette, uanset om kilderne har indvilget i, at vi fortsat kunne bruge klippene efter grafen ikke længere optrådte i dokumentaren,” siger Sandy French.
“Dette forhold sammenholdt med den samlede mængde af problemer, der er erkendt og beklaget over de seneste dage, er grunden til, at jeg nu har truffet beslutningen.”
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk












