DTL: Dyrechauffører skal ikke bøde for forhold, de ikke har indflydelse på

DEBAT: EU-regler betyder, at chauffører har vidtstrakt ansvar for, om de dyr, som de transporterer, er egnede til transport. Transportørerne skal ikke bøde for andres fejl, skriver DTL. 

Af Leif Lund Knudsen og Søren Büchmann Petersen
Formand for specialforeningen DTL-Dyr og chefkonsulent i DTL-Danske Vognmænd

Det var på et hængende hår.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) afværgede med sit tilbud om et møde i denne uge en arbejdsnedlæggelse blandt de chauffører, der transporterer dyr.

I betragtning af den tilspidsede situation var ministerens imødekommelse et klogt træk, som sikkert fandt en hel del af sin inspiration i bekymringen hos den landbrugssektor, som han er minister for.

Men hvorfor er chaufførerne så sure, at de var klar til at berøve her og fru Danmark glæden ved at sætte tænderne i en saftig svinekotelet og i øvrigt sætte landmænd og vognmænds økonomi på spil?

Utilfredsheden skyldes, at transportører af dyr med den nuværende danske fortolkning af EU's forordning for dyretransport er pålagt et alt for vidtstrakt ansvar for, om de dyr, som de transporterer, er egnede til transport.

Dermed risikerer chaufførerne at få enorme bøder for forhold, som de ikke har indflydelse på.

Ansvarsfordeling er ulogisk 
Når dyrene er blevet hentet hos landmanden og efterfølgende læsses af på slagterier eller i samlestalde, kontrolleres de af en af Fødevarestyrelsens dyrlæger, som blandt andet skal vurdere, om dyrene var transportegnede.

Hvis dyrlægen vurderer, at et dyr har en skade, der betyder, at det ikke burde have været transporteret, kan der komme en sag ud af det, og vognmænd og chauffører kan blive idømt bøder på titusindvis af kroner.

Problemet er, at mange af de skader, der er tale om, er skjulte. De er opstået hos landmanden i stalden længe inden transporten.

Dermed kommer transportørerne til at bøde for andres fejl, hvilket de forståeligt nok er stærkt utilfredse med. Det betyder, at chaufføren billedlig talt kører med en pistol for panden.

DTL-Danske Vognmænd og transportbranchens øvrige organisationer har arbejdet med denne problemstilling i årevis, uden at der er sket det store.

Det grundlæggende problem er EU's transportforordning, der helt rimeligt bestemmer, at dyr skal være transportegnede for at måtte transporteres. Men forordningen præciserer ikke fordelingen af ansvaret blandt aktørerne i kæden fra jord til bord.

Derfor efterspørger branchen en præcisering og justering af ansvarsfordelingen, så parterne hver især tildeles ansvar for det, som de reelt har indflydelse på og kan kontrollere.

Vognmænd har stort ansvar 
DTL mener ligesom de øvrige vognmandsorganisationer og Landbrug & Fødevarer, at det skal være landmanden, der sammen med sin stalddyrlæge skal bære ansvaret for, at dyrene er egnede til transport, når de lukkes ud af stalddøren for at blive læsset på en lastbil.

Herefter skal ansvaret for dyrenes videre færd naturligvis overgå til transportøren i form af den konkrete chauffør og vognmandsvirksomhed.

Vognmændene påtager sig gerne et stort ansvar for det, der har med selve transporten at gøre. Transportøren skal for eksempel have et klart ansvar for køretøjets indretning, stand og lovlighed, af- og pålæsning, selve kørslen, overholdelse af krav til forplejning, hvile undervejs, overholdelse af køretider, dokumentation samt chaufførens uddannelse og instruktion.

Transportøren er blevet straffet 
En landmand, der er i tvivl om, hvorvidt dyrene er egnede til transport, kan vælge at konsultere sin egen dyrlæge. Hvis dyrlægen vurderer, at dyrene er transportegnede, kan der udstedes en såkaldt transportegnethedserklæring.

Selvom der forelå en sådan transportegnethedserklæring, er der imidlertid flere sager, hvor transportøren er blevet straffet for at transportere dyr, fordi modtagedyrlægen på slagteriet ikke var enig og underkendte den vurdering, der lå til grund for erklæringen.

Dette er en selvstændig problemstilling, og DTL ønsker, at transportegnethedserklæringer skal være ansvarsfrigørende for transportøren og være en del af dyrlægernes ansvar.

DTL ser i den forbindelse et behov for at forbedre kommunikationen mellem dyrlæger. Vi skal kalibrere grundlaget for vurderingen, så transportegnethed vurderes på en mere ensartet måde, end det er tilfældet i dag.

At køre med dyr er nemlig et godt job
Dyrevelfærd under transport er vigtig, og indsatsen for at opnå en mere retfærdig fordeling af ansvaret for transportegnethed skal på ingen måde slække niveauet for dyrevelfærd.

Tværtimod er det DTL's forventning, at en mere retfærdig ansvarsfordeling vil højne dyrevelfærden, fordi parterne hver især får et logisk ansvar for det, de reelt har indflydelse på, og fordi landmanden som beslutningstager tildeles en central placering.

Dette vil skabe en mere professionel atmosfære, påvirke produktionsbeslutninger i landbruget og bidrage til at fastholde og rekruttere de gode chauffører, der skal til for at sikre dyrevelfærden under transporten.

At køre med dyr er nemlig et godt og udfordrende chaufførjob. At køre med dyr er imidlertid ikke for alle og enhver, og der skal værnes om de gode chauffører.

Jobbet kræver, at man har flair for at håndtere dyrene og kompetence til at opfylde de høje krav til kontrol og dokumentation.

En god chauffør skal også have et stort overblik og evne til med sindsro at klare de uforudsigelige situationer, som det indebærer at omgås dyr.

Der skal fortsat hvile et stort ansvar på chaufføren for at tilgodese dyrenes velfærd under transport, og samtidig skal chaufførjobbet gøres mere attraktivt ved at sikre, at transportørerne ikke skal bøde for andres fejl.

Forrige artikel Professorer: Klimarådet overser potentialet i kvælstofbindende afgrøder Professorer: Klimarådet overser potentialet i kvælstofbindende afgrøder Næste artikel S: Tror Venstre, vi nyder at aflive mink i tusindtal? S: Tror Venstre, vi nyder at aflive mink i tusindtal?