Dyrlæger og Ko: Vi skal ikke revolutionere landbruget – vi skal samarbejde om klimaløsninger

Derfor skal vi ifølge dem give beslutningstagere det rigtige grundlag for at forstå effekten af det metan, der kommer fra vores husdyr. De vil bruge den model, der hedder GWP20 i stedet for GWP100, som FN’s klimapanel benytter i deres udregninger.

Den store forskel lidt forsimplet er, at de to modeller beregner effekten over henholdsvis 20 og 100 år.

Den mest retvisende model

Det er dog her, at de går galt i byen – for ja, vi skal bruge den mest retvisende beregningsmodel, hvis vi skal forstå metans indvirkning på temperaturudviklingen i atmosfæren.

Derfor bør vi i stedet se mod at bruge og forstå modellen bag Oxfords GWP*.

En model, som tager højde for de ændringer, der er i drivhusgassens udledninger over tid – og den påvirkning på temperaturudviklingen, der sker over tid.

Og hvem er der så tilbage til at låne til at dyrke de bælgfrugter, som vi ikke ved, om vi kan afsætte?

Rune Friis Kristensen
Direktør, Dyrlæger og Ko

For de har ret – organisk metan opfører sig anderledes end CO2 i atmosfæren. CO2 lever i atmosfæren i 1000 år, hvorimod metan kun lever i 12 år. Køerne har en stor klimapåvirkning – men du kan ikke sammenligne den med de fossile udledninger.

Det betyder også, at færre køer vil betyde et lavere klimaaftryk og lavere temperaturudvikling – men ikke på samme måde, som færre dieselbiler på vejen gør det.

CO2 fra fossile kilder og metan fra køer er på mange måder modsætninger. De fossile brændsler udgør en eksponentiel stigende trussel, der bliver værre hver dag, hvorimod et konstant antal køer ikke vil øge temperaturen i atmosfæren.

Det er vigtigt at forstå – for det betyder også, at hvis vi nedsætter metanudledningen fra køerne, eller effektiviserer vores produktion, så vi kan nøjes med færre køer, så vil det kredsløb, køerne indgår i, være med til at køle vores klima.

Bruger vi dog GWP20 som rettesnor for en afgiftspålægning, ender vi med at overvurdere klimaeffekten fra køernes metan meget voldsomt på den korte bane – hvilket sandsynligvis vil ende i store konsekvenser for de landmænd, der i dag har kvægbrug.

Med GWP* som rettesnor vil vi i stedet få et fair blik på metanudledninger, der samtidig kan give retning for, hvilke klimavirkemidler der er realistiske at tage i brug.

Landbrug er også en forretning

Debatten om vores fødevareproduktion er ofte præget af en stemning af revolution i vores landbrugsproduktion.

En transformation, som vi ifølge de syv organisationer vil opnå, hvis vi slår hårdt nok ned på metanen på den korte bane. Det vil ifølge dem gøre det muligt for os at dyrke det, som vi ifølge dem 'bør', på de danske marker.

Men køer og husdyr generelt spiller ikke en uvæsentlig rolle i vores fødevaresystem. Det er ikke på alle arealer, vi kan dyrke fødevarer af høj nok kvalitet til, at vi kan bruge det til humant konsum i Danmark.

Særligt på verdensplan tillader drøvtyggerne os at lave fødevarer på arealer, der slet ikke egner sig til at blive opdyrket. Derudover kan vi fodre dyr med afgrøder og affaldsprodukter, der ikke bruges til humant konsum.

Kvæg kan spise græs – og omsætte græs til fødevarer til mennesker. Kvæg spiser hele majsplanten, hvor vi mennesker kun spiser kolben. Kvæg kan fodres med biprodukterne fra ølproduktion. Det kalder vi upcycling.

Derudover er et landbrug også en forretning. En forretning, der baserer sig på fødevareproduktion og værdikæder, man kan stole på. Det kræver store investeringer i maskiner, bygninger og jord at producere fødevarer.

Derfor kan vi ikke "bare" revolutionere vores fødevareproduktion ved at skabe store afgifter på den korte bane – for økonomien bag vores fødevareproduktion vil ikke kunne følge med.

Vi vil derimod stå med en masse konkursramte landmænd. Og hvem er der så tilbage til at låne til at dyrke de bælgfrugter, som vi ikke ved, om vi kan afsætte?

Arbejde sammen med landmændene

Vi skal med andre ord ikke revolutionere ved at afgiftspålægge yderligere.

Hvis vi vil have et landbrug, der er i pagt med klimaet, bør vi arbejde sammen med landmænd om at gøre deres produktion klimavenlig.

Rune Friis Kristensen
Direktør, Dyrlæger og Ko

Vi skal derimod arbejde sammen med vores bønder og udvikle de eksisterende produktioner, så de er bedre tilpasset de klimaudfordringer, vi står overfor.

Personligt er jeg inspireret af Frank Mitloehners arbejde i Californien. De har set stor effekt i metanreduktioner ved at arbejde sammen med landmænd i stedet for at straffe dem.

For der er et stort klimapotentiale i at reducere vores metanudledning – og det skal vi selvfølgelig efterstræbe.

Men det skal ske sammen med landmændene – ikke hen over hovedet på dem.

Hvis vi vil have et landbrug, der er i pagt med klimaet, bør vi arbejde sammen med landmænd om at gøre deres produktion klimavenlig og rette os efter de mest retvisende beregningsmodeller – ikke kun de beregningsmodeller, der passer til vores ideologi.