13. december 2020 kl. 20.33

Efter nattedrama: EU skruer op for klimamålet

AFTALE: Efter marathonforhandlinger er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om et nyt klimamål på mindst 55 procents CO2-reduktion i 2030. Der er grund til at være tilfreds med danske øjne, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og den danske statsminister, Mette Frederiksen, hilser på vej til topmødet, der har givet EU et nyt klimamål.Foto: Olivier Matthys/AFP/Ritzau Scanpix

Traditionen tro skulle der drama og langstrakte forhandlinger til, før EU’s medlemsstater blev enige om at hæve klimaambitionerne.

Fakta

EU's klimamål
Alle EU-lande på nær Polen blev i december 2019 enige om at støtte European Green Deal, der har som hovedmål at gøre hele EU klimaneutralt i 2050, så landene kan leve op til Parisaftalen. For at sikre, at EU-landene er på rette kurs mod klimaneutralitet, foreslog Kommissionen i september at hæve EU's samlede målsætning for reduktion af drivhusgasser fra 40 procent til "mindst 55 procent" i 2030 sammenlignet med 1990.

Men klokken 8.20 fredag morgen tikkede beskeden ud: Efter en lang nats forhandlinger er EU’s stats- og regeringschefer enige om, at Unionen skal have reduceret udledningen af CO2 med ”mindst 55 procent” i 2030 i forhold til 1990.

Det bekræfter formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, på Twitter.

EU’s klimamål i 2030 var indtil fredag morgen at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2030.

Selv om Danmark er et af de få lande, som vil have ambitionerne helt op, så bevæger vi jo EU i den rigtige retning.
Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Dermed kommer EU også med gode nyheder til det klimatopmøde, Storbritannien har inviteret til i London i morgen lørdag i anledningen af, at det er fem år siden, at Parisaftalen blev indgået. På mødet skal verdens lande fortælle om deres klimaplaner og initiativer.

Grund til at være tilfreds
Den danske regering arbejdede egentlig – efter at være blevet presset til det af Folketingets partier – for et EU-klimamål på 65 procents reduktion i 2030.

Alligevel er morgenens aftale om mindst 55 procent et godt resultat set med danske øjne, mener statsministeren.

"Det er jo historisk. Vi har aldrig nogensinde været så højt oppe i fællesskab, og det er inklusive alle lande. Nu udestår der sværdslag efter det her. Men det at kunne få truffet den her beslutning er i mine øjne både afgørende for EU og vores europæiske klimaambitioner, men det er faktisk også afgørende for den globale klimakamp, for EU skal være med til at skubbe på de andre,” siger Mette Frederiksen (S)*.

Hun vil ikke stå og udpege, hvem der er vindere, og hvem der er tabere efter de lange forhandlinger.

"Jeg synes jo, at det smukke i at kunne lave aftaler er, at man mødes, og så klipper man de tæer, der skal klippes undervejs i sådan en lang nat, og så finder man en løsning. Og tænk, nu står vi med et samlet EU, som har hævet ambitionerne betragteligt på klima. Det er da en god dag," siger Mette Frederiksen.

Nattedrama med Polen
Det lå da også tidligt klart, at langt de fleste lande hurtigt kunne nikke ja til et mål, men krav fra Tjekkiet, Malta og særligt Polens statsminister, Mateusz Morawiecki, endte alligevel med at gøre forhandlingerne til et nattedrama.

Det var især spørgsmål om at få lov til at bruge atomkraft og gas til at nå klimamålet – og Polens krav om større andel i de stigende indtægter fra CO2-kvotemarkedet - der gav spændinger.

Den danske statsminister har stor forståelse for de lande, der har kæmpet og forlængede forhandlingerne.

"Jeg oplever en fuldstændig reel bekymring i forhold til, at uligheden ikke bare skal have lov til at stige, at arbejdsløsheden ikke bare skal have lov til at stige, og at land og by ikke bare bliver vredet fra hinanden, og at de rige og fattige ikke bare bliver vredet fra hinanden," siger Mette Frederiksen og tilføjer:

"Hvis vi skal have hele Europa med i den store omvæltning, den grønne omstilling er, og vi ikke skal have gule veste, og det er uden, at uligheden skal stige, og uden at vi bliver brækket over i to, så bliver vi nødt til at høre efter, hvor store forskellene er landene imellem."

Læs også

Ambitiøse klimamål i EU kan blive en dyr fornøjelse for Danmark

Ifølge DI er EU’s nye klimaaftale ”en milepæl for den grønne omstilling".

”Det er en god nyhed både for Danmark og for klimaet. Jo højere Europas klimaambitioner er, jo bedre indfrier vi også vores egne klimaambitioner,” siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, i en pressemeddelelse.

Dansk Energi kalder aftalen mellem EU's stats- og regeringschefer "et lys i corona-mørket".

"Det her er kun begyndelsen på, at Europa kan blive det første klimaneutrale kontinent. Nu skal der konkret politik på bordet, hvor EU giver forordninger og direktiver en grøn overhaling. Der handler grundlæggende om at gøre vores industri, transport og opvarmning af huse grøn og elektrisk," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, i skriftlig kommentar.

Der er dog også kritiske røster til aftalen at finde fredag morgen.

”Det er godt, der er sket fremskridt, men de fremskridt er bare ikke store nok. EU’s klimalov er verdens vigtigste, fordi den kan trække andre store lande med op. Derfor bliver Parlamentets hovedopgave at hive målet så højt op, som det er muligt,” siger Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, i en skriftlig kommentar til Altinget.

Endnu hårdere er kritikken fra Greenpeaces klima- og miljøpolitisk leder, Helene Hagel.

"Det er mig en gåde hvorfor beslutningstagere verden over er så bange for at genere de store forurenere og sætte de mål, videnskaben kræver. Hvorfor er frygten for total klimakrise, død og ødelæggelse ikke større? 55 procent er langt for lidt," skriver hun på Twitter.

Kommissionen har presset på
Processen om et nyt EU-klimamål hænger sammen med den historiske klimaaftale, der på lørdag blev indgået i Paris for fem år siden.

Ifølge den skal verdens lande jævnligt skrue op for klimaambitionerne for, at der skal være en chance for at holde de globale temperaturstigninger under to grader - og helst 1,5 grader - i 2100.

Derfor har EU-Kommissionen også presset på for et nyt klimamål.

Med Kommissionens såkaldte European Green Deal skal EU bestræbe sig på at blive klimaneutrale i 2050, hertil har Kommissionen ønsket at hæve målet for 2030 og senere få fastsat et delmål for 2040.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen startede det politiske år i september ved at slå fast i sin State of the Union-tale, at Kommissionen vil arbejde for at hæve 2030-målet fra 40 til mindst 55 procent.

”Jeg ved godt, at denne skærpelse fra 40 til 55 procent er for meget for nogle og ikke nok for andre. Men vores analyse viser tydeligt, at vores økonomi og industri kan gøre det,” sagde hun i talen.

Ikke uden modstand
Europa-Parlamentet har allerede stemt om deres forhandlingsposition. Efter først at have nedstemt et reduktionsmål på 65 procent, som var det officielle ønske fra den danske regering, landede Parlamentets krav i anden runde på 60 procent.

De sendte dermed bolden videre til stats- og regeringscheferne, der med belgiske Charles Michel for bordenden skulle blive enige om, hvorvidt de kunne støtte det nye 2030-mål.

Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige blev allerede i oktober enige om at støtte Kommissionens udspil om ”mindst 55-procents reduktion”, som de underskrev i et fælles brev.

”Vi ser ud til at nå væsentligt længere end det nuværende 2030-mål, hvilket viser potentialet i europæisk handling. På den baggrund er der både behov og mulighed for betydelige emissionsreduktioner. Vi hilser derfor Europa-Kommissionens klimamål for 2030 velkommen som et solidt fundament for at træffe beslutning om at hæve ambitionsniveauet,” skrev de i brevet.

Men da forslaget mødte modstand fra østeuropæiske lande som Tjekkiet og Polen, besluttede det tyske formandskab hurtigt at udskyde beslutningen til EU-topmødet i december, der nu er undervejs, for at ”gennemføre dybtgående konsultationer med medlemslandene”.

Flere lande i Østeuropa var bekymrede for, at Kommissionen reelt ville bremse for deres planer om at erstatte gamle kulkraftværker med energikilder som atomkraft og naturgas. For Bulgarien og Tjekkiet har det også været vigtigt, at det blev slået fast, at det er de rigeste medlemslande, der skal bidrage mest til et nyt klimamål i EU.

”Alle lande har deres egne energisystemer, som vi skal tage i betragtning. Så hvis vi bliver enige om et gennemsnit på 55 procent i EU, er det ikke et problem for Tjekkiet. Nogle lande kunne reducere deres emissioner mere. Men Tjekkiet kommer ikke til at opnå det,” udtalte den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, i oktober.

Også svært for Danmark
Det er dog ikke kun i Østeuropa, at man har frygtet, at det europæiske klimamål kan blive for højt. Selvom den danske regering i løbet af efteråret tilkendegav deres støtte til et samlet EU-mål på 65 procent, har den danske position heller ikke været snorlige i forhandlingerne.

Indtil starten af oktober lød det fra regeringen, at mindst 55 procent i 2030 var et ”godt udgangspunkt” for forhandlingerne. Men efter pres fra Venstre og de tre støttepartier slog klimaminister Dan Jørgensen (S) fast, at Danmark vil ”lægge stor vægt på at nå et mål på 65 procent”.

Den danske tøven hang sammen med, at Danmark som et rigt land kunne risikere at få tildelt et endnu højere mål end 70 procents reduktion i 2030.

”Det hører med til den diskussion, at det er vigtigt for Danmark, at vi ikke kommer til at være i en situation, hvor vi skal reducere med mere end 70 procent. Vi er i forvejen en af de få regeringer, der er meget, meget ambitiøse, ikke bare i Europa, men i hele verden,” som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, da hun ankom til et EU-topmøde i oktober.

*Artiklen er klokken 12:25 blevet opdateret med citater fra statsminister Mette Frederiksen.

Politik har aldrig været vigtigere