Eksperter afviser landbrugets pesticid-påstande

Der er jo en grund til, at vi har en målsætning om, at behandlingshyppigheden skal ned. Man kan ikke sige, at midlerne er uden risiko, selv om hvert enkelt middel er godkendt.

Lea Frimann Hansen
Kontorchef, Miljøstyrelsen

Den stigende behandlingshyppighed udgør ikke et miljøproblem. Det hævder Landbrug & Fødevarer (her). Men den påstand er fagligt forkert, mener en række eksperter, der alle slår fast, at øget behandlingshyppighed og øget pesticidforbrug øger belastningen af miljøet.

"Når behandlingshyppigheden går op, så går miljøeffekten også op," siger Hans Løkke, forskningschef på DMU's Afdeling for Terrestisk Økologi og næstformand i Bekæmpelsesrådet, der rådgiver miljøministeren i pesticidspørgsmål.

Han kalder Landbrug & Fødevarers synspunkt for et politisk udsagn, der er fagligt forkert.

"Vi taler om bekæmpelsesmidler, der bruges til at udrydde skadevoldere som planter, insekter, svampe. De har en effekt, og der er behandlingshyppigheden en grov indikator for effektens størrelse, for jo mere man sprøjter, jo hyppigere eksponerer man både de organismer, man vil ramme, og dem, man ikke vil ramme. Så derfor er der en klar sammenhæng mellem behandlingshyppigheden på landsplan og effekten af miljøet," siger han og uddyber, at lokale forhold kan betyde, at der på den enkelte mark ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem behandlingshyppigheden og miljøeffekten. Men på landsplan er sammenhængen klar.