Erhvervsliv: Nyt Nøglehulsmærke er for elitært
UTILFREDSHED: Fra marts er der kommet skrappere regler for Nøglehulsmærket. Ændringerne er hverken til gavn for folkesundheden eller produktudviklingen, mener erhvervsorganisationer. Fødevarestyrelsen svarer igen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDet kan godt være, at det strengt ernæringsfagligt skal se sådan ud, men kunne vi ikke prøve at kigge på virkeligheden derude og vurdere, hvordan vi kunne få flere mennesker med på Nøglehulsmærket i stedet for, at det bliver sådan et elitært mærke.
Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent, DI Fødevarer
Vi vil meget hellere have, at folk spiser en mad med frikadelle eller leverpostej, end de spiser madder med spegepølse.
Else Molander
Kontorchef i Fødevarestyrelsen
De væsentligste ændringer:
- Nye kriterier for salt i kød- og fiskeprodukter, der ikke tidligere har haft kriterier for salt.
- Nye kriterier for mættede fedtsyrer i fødevaregrupperne nødder, færdigretter, madfedt og olier, vegetabilske alternativer til mælk og syrnede mælkeprodukter samt ost.
- Krav til indhold af fuldkorn er skærpet i fødevaregrupperne morgenmadscerealier og musli, grød og grødpulver, brød og brødmix, rugbrød og færdigretter med mere.
- Krav til indholdet af salt i ost er lempet.
- Nye kriterier for syrnede mælkeprodukter.
- Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2015 og samtidig bliver bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli 2013 ophævet, men der vil være en overgangsperiode frem til den 1. september 2016.
- Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet.
- Fødevarer med Nøglehullet skal leve op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.
- Danmark og Norge indførte officielt Nøglehulsmærket i 2009, mens Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989. I 2013 indtrådte også Island i samarbejdet.
Sidste uge fejrede de nordiske lande jubilæum for samarbejdet om Nøglehulsmærket. Det er dog med visse panderynker, at det danske erhvervsliv skåler med. Centrale erhvervsaktører mener, at Nøglehulsmærket er på afveje med nye regler, der trådte i kraft i marts i år.
Blandt andet er der kommet nye kriterier for salt, ligesom kravet til fuldkorn er øget for visse grupper. Barrieren sættes for højt, mener Landbrug & Fødevarer.
“Vi mener simpelthen, det er en ommer, fordi det kommer til at virke mod dets egen hensigt,” siger administrerende direktør Karen Hækkerup.
Fødevarer
