Planteaktører: Vi skal huske nuancerne i debatten om ultraforarbejdet mad

Betegnelsen ‘ultraforarbejdet’ er dog også en meget bred kategorisering, og det gør det kompliceret at lave mærkningsordninger, som giver mening.

Når forskningen viser, at langt fra alle ultraforarbejdede produkter har de samme sundhedskonsekvenser, så sætter vi spørgsmålstegn ved den reelle værdi af at betegne en fødevare som ‘ultraforarbejdet’ uden nærmere nuancering.  

Forarbejdning behøver ikke være dårligt

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer (UPF'er) stammer fra NOVA-systemet, som klassificerer fødevarer efter deres forarbejdningsgrad – fra frisk eller minimalt forarbejdet til ultraforarbejdet.

Selvom NOVA kan bruges til at identificere højt industrialiserede fødevarer, er det ikke et perfekt værktøj.

Det forenkler komplekse ernæringsmæssige realiteter, ignorerer næringsindhold og grupperer nogle gange ernæringsmæssigt meget forskellige fødevarer i den samme “ultraforarbejdede” kategori – for eksempel kan fuldkornsbrød og sodavand begge mærkes som ultraforarbejdede. 

Debatten om ultraforarbejdede fødevarer skal være nuanceret og videnskabeligt baseret.

Elena Walden og Katrine Ejlerskov
Hhv. Senior Policy Manager hos GFI Europe og ph.d., centerleder ved Plantebaseret Videnscenter

Midt i de berettigede advarsler mod skadelige ultraforarbejdede fødevarer er det derfor afgørende at bevare nuancerne.

Forarbejdning af fødevarer er ikke i sig selv dårligt (tænk bare på tilsætning af vitaminer og mineraler eller bedre holdbarhed og fødevaresikkerhed gennem pasteurisering), noget, der i stigende grad understreges i videnskabelige diskussioner.

Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at skrotte fødevarekoncepter, der kan gavne folkesundheden og samtidig støtte klima- og biodiversitetsmålene. 

Alternativ til velkendte kødprodukter

Et eksempel på fødevarer med potentiale til at løse disse problemer, men som uretfærdigt kan stigmatiseres af debatten om ultraforarbejdede fødevarer, er plantebaserede kødalternativer – produkter, der er designet til at efterligne smagen og konsistensen af animalsk kød, men som er fremstillet af planter.

Disse alternativer kan erstatte velkendte kødprodukter, såsom kylling, hakket oksekød eller hakket svinekød, hvilket gør det lettere at tilberede velkendte retter og samtidig øge planteindholdet i måltiderne – både i form af selve det plantebaserede produkt og de grøntsager, man selv inddrager i tilberedningen.  

Selv om den specifikke sammensætning af disse produkter varierer fra produkt til produkt, viste en nylig rapport fra Good Food Institute Europe og Physicians Association for Nutrition (PAN International), at plantebaserede kødalternativer ifølge eksisterende forskning generelt indeholder mindre mættet fedt sammenlignet med konventionelt kød, at proteinindholdet målt per kalorie er nogenlunde den samme, og at plantebaserede kødalternativer er en god kilde til fibre.

Rapporten viste også, at der ser ud til at være en positiv sundhedseffekt, hvis disse produkter erstatter kød i kosten.

Dertil kommer, at plantebaserede kødalternativer er en praktisk måde at hjælpe danskerne med at nå deres anbefalede indtag af bælgfrugter, som ellers indtages alt for lidt.

De har også typisk et lavere klimaaftryk end de animalske produkter, de erstatter, hvilket reducerer presset på naturressourcer og biodiversitet.

En debat baseret på videnskab

Mens plantebaserede pølser og skinke er udbredt andre steder i Europa, er disse produkter langt mindre almindelige i Danmark.

Det er en forspildt mulighed, som den nye plantebaserede handlingsplan fra 2023 direkte kan adressere gennem strategisk finansiering af forskning og udvikling.

Det er misvisende, hvis plantebaserede kødalternativer automatisk kategoriseres som ultraforarbejdede fødevarer og klumpes sammen med industrikager, fastfood og energidrikke. 

Debatten om ultraforarbejdede fødevarer skal være nuanceret og videnskabeligt baseret og ikke drevet af frygt eller overforenkling.  

Vi har brug for en differentiering, så innovative fødevarer som plantebaseret kød, der kan gøre en positiv forskel for både klimaet og folkesundheden, ikke ender i skammekrogen sammen med søde snacks og frosne pepperonipizzaer.