EU-ekspert: Nul evidens, overimplementering er ren politik

DUKSEDANMARK: Regeringen har kaldt til kamp mod overimplementering af EU-regler, som ifølge erhvervslivet koster milliarder. Socialdemokraterne er stærkt skeptiske, og ifølge professor er der ingen forskning, som underbygger problemet. 

Danmark har et overimplementeringsproblem. Det mener regeringen, som vil sætte en stopper for, at danske myndigheder stiller skrappere krav end EU's minimumskrav.

Ifølge erhvervslivet koster Danmarks dukserolle i EU milliarder af kroner og tusindvis af arbejdspladser.

Efter valgsejren i juni nedsatte regeringen derfor et nyt implementeringsudvalg, hvor otte centrale ministre skal se nye EU-direktiver efter i sømmene, før de implementeres i dansk lovgivning.

Men er overimplementering det problem, som regeringen og erhvervslivet har udråbt det til?

Det ved vi ganske enkelt ikke, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen, som forsker i implementering af EU-politik.

“Vi har ikke nogen undersøgelser, som understøtter, at Danmark skulle overimplementere mere end andre EU-lande. Så det er indtil videre en politisk antagelse, som skulle undersøges systematisk, hvis man ønsker et præcist billede af, hvordan Danmark forholder sig til EU-lovgivning,” siger professoren fra Københavns Universitet.

Det handler om politik
Det betyder ikke, at der ikke kan være noget om snakken. Men nogle direktiver levner mere rum til fortolkning end andre, og nogle direktiver kan have modsatrettede målsætninger.

Derfor vil graden af implementering variere meget mellem de forskellige politikområder, understreger Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Det er ikke nogen objektiv videnskab, hvordan man skal implementere, og der kan hurtigt opstå konflikter omkring, hvad det er, vi først og fremmest skal prioritere. Så i bund og grund handler implementeringsprocesser også om politik og om interesser,” siger hun.

Ofte lyder den mest krasse kritik af dansk overimplementering fra landbruget. Ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer koster Danmarks dukserolle landbruget mindst 3,5 milliarder kroner årligt.

Det er især strikse regler for undergødskning og brug af pesticider, som sætter danske landmænd bagud i konkurrencen med det øvrige Europa, vurderer organisationen.

Samlet set betyder overimplementering af miljøregler, at Danmark må vinke farvel til eksportindtægter på 5-6 milliarder kroner årligt og ekstra beskæftigelse på 3.000-6.000 personer, advarer Landbrug & Fødevarer.

Trylleord skal dække over gældsfælde
Spørger man Danmarks Naturfredningsforening, udgør miljøkrav en brøkdel af landbrugets udgifter.

“Overimplementering er blevet trylleordet, som skal fjerne opmærksomheden fra enorme selvforskyldte problemer i landbruget,” siger landbrugspolitisk medarbejder Rikke Lundsgaard.

Ifølge ‘Landbrugsbarometeret’ fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet er det ikke miljøregulering, men primært stor gæld og dels faldende priser på svinekød og mælk, som sætter landbruget under pres.

“Betyder miljøreglerne, at dansk landbrug er dårligere stillet konkurrencemæssigt? Nej, det gør de ikke. Vi har ikke skrappere krav, når man tager højde for, at direktiverne tager udgangspunkt i naturens og miljøets tilstand,” siger Rikke Lundsgaard.

Dorte Sindbjerg Martinsen finder det positivt, at regeringen stiller skarpt på implementering af EU-regler. Men det kalder samtidig på modspil fra oppositionen, Folketingets Europaudvalg og et bredere udsnit af interesseorganisationer.

“Nu har regeringen blæst til politisk kamp mod overimplementering, og det forpligter også de andre aktører i arenaen. Ellers kan der hurtigt opstå en situation, hvor man tilgodeser bestemte interesser i implementeringsprocesserne,” siger hun.

Gjerskov: Dukse-rolle er en myte
Der skal ikke herske tvivl om, at Europaudvalget vil holde skarpt øje med regeringens implementeringsudvalg, understreger udvalgets formand Mette Gjerskov (S).

Den tidligere fødevare- og landbrugsminister deler ikke regeringens bekymring for overimplementering.

“Der er ingen tvivl om, at det, som regeringen kalder overimplementering, i virkeligheden bare er danske regler. Når man kalder det overimplementering og så taler miljøregler, så handler det jo om, at man er parat til at begå overgreb på den danske natur i erhvervslivets hellige navn,” siger hun.

Det nye implementeringsudvalg er et politisk projekt, der bygger på myten om Danmark som EU-duks, mener Mette Gjerskov.

“Det holder bare ikke mere. Det er et levn fra dengang, der ikke fandtes miljøregler i EU. Tidligere betragtede man EU’s regler som minimumsregler, men i dag har Venstre besluttet at anse det for maksimumsregler,” siger hun.

Landbrugets kritik giver Mette Gjerskov ikke meget for. At miljøregler kan virker strammere hænger sammen med den store andel af Danmark, som er dækket af landbrug – og vores lange kystlinje.

“Så det er klart, at det belaster for eksempel vores vandmiljø langt mere. Hvis vi vil have lige så rene fjorde som tyskerne, kan det betyde, at nogle regler bliver strammere, men det er jo ikke en overimplementering,” siger hun.

'Blomsten' giver grå hår
Det er dog ikke kun landbruget, som føler sig presset af overimplementering. Brancheforeningen Grakom repræsenterer virksomheder inden for kommunikation, design og medieproduktion. Og her giver det mange steder grå hår, når for eksempel trykkerier skal ansøge om certificering med miljømærket Blomsten for hver eneste tryksag.

“Det er altså et problem, at vi på mange områder regulerer danske virksomheder hårdere, end man gør i de lande, som vi konkurrerer med. Det koster os vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne, at vi er underlagt strengere regler,” siger Thomas Torp, der er direktør i Grakom.

Branchen føler sig også hæmmet af unødvendigt stramme regler, når der skal foretages milliondyre investeringer i nye maskiner.

Her stiller Arbejdstilsynet ifølge Grakom ofte krav om modificeringer, som går længere end de krav, som de CE-mærkede og dermed EU-godkendte maskiner allerede lever op til.

Og når først virksomhederne selv har skruet eller ændret på maskinerne, må de ofte vinke farvel til producentens garanti.

“Derfor er det utrolig vigtigt, at man får gennemgået både ny og eksisterende lovgivning med en tættekam for at sikre, at vi blot holder os til EU’s minimumskrav. Det gode er, at det er lettelser for erhvervslivet, som typisk er gratis, og som oven i købet også vil lette administrative byrder i det offentlige,” siger Thomas Torp.

Udover implementeringsudvalget vil regeringen nedsætte et implementeringsråd bestående af blandt andet erhvervsorganisationer og særligt sagkyndige, som skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), som er formand for implementeringsudvalget, da han er i Sydafrika. Ifølge hans ministerium er det planlagte implementeringsråd endnu ikke nedsat.

Altinget holder konference om overimplementering mandag 9. november klokken 10.00-16.00. Læs mere her.

Forrige artikel LA forventer nye kæmpe supermarkeder i vækstplan LA forventer nye kæmpe supermarkeder i vækstplan Næste artikel Lars Løkke: På tide at dansk landbrug tages alvorligt Lars Løkke: På tide at dansk landbrug tages alvorligt
Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning

Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning

DEBAT: Regeringens forslag om to tvungne vegetardage i offentlige køkkener var en ærgerlig måde at indføre bæredygtighed på. Den ny minister bør i stedet stille krav om brug af statens dyrevelfærdsmærke samt indføre en mærkningsordning for kantinernes CO2-reduktion, skriver tænketanken Frej.