EU-landene vælger side i makrelkrig

Fra dansk side vil vi arbejde for, at straffen bliver proportional med de overtrædelser, der i givet fald må være. Og hvis man fra færøsk side beder os om at tage sagen op i WTO, vil vi selvfølgelig gøre det.

Mette Gjerskov (S)
Fiskeriminister

Hvis ikke Færøerne og Island stopper med at overfiske makreller i Nordatlanten, vil EU indføre handelssanktioner mod de to lande. Det er meldningen fra et stort flertal af unionens 27 fiskeriministre, som på tirsdagens Ministerrådsmøde i Bruxelles sagde god for at kunne indføre handelssanktioner mod såkaldte tredjelande, der ikke overholder bæredygtigt fiskeri - heriblandt Færøerne, der er en del af Rigsfællesskabet.

Beslutningen kommer, blot få uger efter at Europa-Parlamentet ligeledes sagde god for handelssanktioner mod de to lande, og det er især lande som Irland og Skotland, der har presset på for sanktionsmuligheden. Men ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (S), der som planlagt stemte blankt ved afstemningen, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvordan sanktionerne helt konkret vil blive udformet.

"Sanktionerne vil komme til at afhænge af den konkrete situation, og derfor er det stadigvæk en noget teoretisk diskussion. Men fra dansk side vil vi arbejde for, at straffen bliver proportional med de overtrædelser, der i givet fald må være. Og hvis man fra færøsk side beder os om at tage sagen op i WTO, vil vi selvfølgelig gøre det," siger ministeren til Altinget.dk.

Langstrakt krise
Sagen om makrellerne har stået på i flere år og drejer sig kort og godt om, hvor mange ton makrel de færøske og islandske fiskere må fange i Nordøstatlanten. Ifølge den nuværende kvoteaftale, som er blevet indgået mellem EU, Norge, Færøerne og Island, er de europæiske og norske fiskere nemlig berettigede til at fange godt 90 procent af makrellerne, mens de islandske og færøske fiskere må deles om de resterende 10 procent.