Fælles opråb: Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter
DEBAT: Et nyt og flertydigt miljø- og klimamærke, som EU-Kommissionen ønsker udbredt, vil ikke hjælpe forbrugere til at træffe mere klimarigtige valg, skriver Sine Beuse Fauerby, Jakob Zeuthen og Thomas Roland.
Af Sine Beuse Fauerby, Jakob Zeuthen og Thomas Roland
Henholdsvis seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og CSR-chef i COOP
Der har flere steder i pressen været kritik af, at detailhandlen, virksomheder, danske politikere, brancher og ngo’er ikke indfører en mærkning kaldet PEF (Product Environmental Footprint) på forbrugerprodukter. Vi sover i timen, lyder kritikken. Der er imidlertid en række gode grunde til, at der ikke er universal opbakning til PEF.
PEF er en metode til beregne og vise produkters samlede miljøbelastning eller fodaftryk. PEF beregner for eksempel, hvor meget et kilo svinekød eller en øl samlet set belaster miljø og klima. Det er EU-Kommissionens håb, at PEF bliver mere udbredt og på sigt kan supplere EU's miljømærke Blomsten.
Mærkning hjælper ikke forbrugerne
Men vi mener ikke, at PEF er brugbart direkte på forbrugerprodukter, fordi ordningen er vanskelig at forstå og bruge. PEF er en mærkning, som ikke giver forbrugerne en enkelt anvisning på produkterne.
I stedet giver en PEF en række forskellige anvisninger. En PEF-mærkning kan for eksempel vise, at produktets miljøbelastning har forskellige profiler. Det kan for eksempel være "halv skidt" for klimaet, "super godt" for vandforbruget og "nogenlunde" for biodiversiteten. Hvad er det så, en forbruger skal prioritere efter?
Derfor er det misvisende at hævde, at PEF er klar til at mærke forbrugerprodukter. For at blive det skal PEF give enkel og konkret anvisende information til forbrugeren – også på tværs af forskellige produktkategorier.
En PEF-mærkning kan for eksempel vise, at produktets miljøbelastning har forskellige profiler. Det kan for eksempel være "halv skidt" for klimaet, "super godt" for vandforbruget og "nogenlunde" for biodiversiteten. Hvad er det så, en forbruger skal prioritere efter?
Sine Beuse Fauerby, Jakob Zeuthen og Thomas Roland
Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv og CSR-chef, COOP
Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil gøre det lettere for forbrugerne at tage klimarigtige valg. Vi vil meget gerne bidrage til, at forbrugere bliver klogere på de klimapåvirkninger, vores forbrug har, men at sige, at PEF er metoden til at gøre dette, er vi ikke enige i.
Simpel mærkning er bedst
Vi synes, at det er vigtigt, at forbrugere møder en enkelt og især troværdig mærkning med for eksempel Svanen, Blomsten, FSC, Det Røde Ø eller Fairtrade, som fortæller, at her tager en producent et ekstra og særligt hensyn. Dette tilbyder en PEF-mærkning ikke. Omkring 70 procent af danskerne vælger efter mærker som Svanen og Ø-mærket, og det er ikke tilfældigt. Disse mærker gør det meget enkelt at udpege mere bæredygtige produkter.
Vi er dog meget enige i, at det er vigtigt at kunne vurdere CO2-tal på produktionsmetoder og på tværs af varekategorier. Men vi behøver vel ikke en kompliceret mærkning for at fortælle forbrugeren, at rødt kød udleder mere CO2 end kylling, eller at det er bedre at spise sæsonvarer i stedet for varer, der har ligget på kølelager i et år.
Vi ser meget gerne, at PEF bruges af virksomheder til at optimere interne produktionsprocesser og arbejdsgange, så for eksempel Carlsberg kan gøre deres produktion mere miljøvenlig og spare ressourcer.