Debat

Fiskere: Tiden er ikke til at eksperimentere med Limfjordsfiskeriet

Fiskeriet efter muslinger skal ikke kastes ud i et stormvejr. Vi håber, at politikerne fortsat vil lade Limfjordsfiskerne fiske de hjertemuslinger, som de har betalt for at få lov at fiske, skriver Svend-Erik Andersen og Bo Husted Kjeldgaard.

CO2-aftrykket fra muslinger er på samme niveau som gulerødder og kål. Det er vi stolte af, og der er helt utvivlsomt store klimaperspektiver i at få danskerne til at spise flere muslinger, skriver Svend-Erik Andersen og Bo Husted Kjeldgaard.
CO2-aftrykket fra muslinger er på samme niveau som gulerødder og kål. Det er vi stolte af, og der er helt utvivlsomt store klimaperspektiver i at få danskerne til at spise flere muslinger, skriver Svend-Erik Andersen og Bo Husted Kjeldgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dansk fiskeri fylder arbejdet med bæredygtighed meget. For vi ved, at der i de kommende år skal produceres flere fødevarer. Det stiller strenge krav til bæredygtigheden i produktionen, hvis ikke klima og miljø, skal betale prisen. Derfor er vi i dansk fiskeri indstillet på at gå forrest i den grønne omstilling.

Vi er allerede godt i gang. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 62 procent siden 1990. Det er vi stolte af. Og når det kommer til klimavenligt fiskeri, har vi særligt ét fiskeri, der udmærker sig. Der er tale om fiskeriet efter muslinger.

Uanset hvilke klimadata, man betror sig til, er svaret det samme. CO2-aftrykket fra muslinger er enestående lavt. Vi snakker samme niveau som gulerødder og kål. Det er vi stolte af, og der er helt utvivlsomt store klimaperspektiver i at få danskerne til at spise flere muslinger.

Samtidig er der også tale om et miljøvenligt fiskeri, der er bæredygtighedscertificeret. DTU konkluderer i sin seneste rapport om bæredygtigheden i dansk fiskeri, at det er "svært at dokumentere langtidseffekten af muslingefiskeriet" på havbunden. Man kan altså spise muslinger med god samvittighed uanset, om man har klima- eller miljøbrillerne på.

Kan ødelægge fiskeriet efter muslinger

Foruden bæredygtigheden i fiskeriet efter muslinger, bidrager fiskeriet også til at sikre vækst og arbejdspladser i mange små kystfiskersamfund langs Limfjorden. Et vigtigt bidrag til vores samfund, som er med til at sikre balance mellem land og by.

Vi mener ikke, tiden er til den slags eksperimenter.

Svend-Erik Andersen og Bo Husted Kjeldgaard
Formand, Danmarks Fiskeriforening og fiskeskipper

Det er en stor gevinst for Danmark, for klimaet og for miljøet, hvis muslingefiskeriet får lov at fortsætte, og vi kan fortsætte udviklingen af et af de mest bæredygtige fiskerier overhovedet.

Desværre ønsker Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Limfjordsfiskernes Østersforening at spænde ben for udviklingen i fiskeriet efter muslinger i Limfjorden. De mener, at limfjordsfiskerne kvit og frit skal aflevere deres fiskekvoter til deres medlemmer. Det til trods for, at Limfjordsfiskerne har betalt for kvoterne.

I Danmarks Fiskeriforening og Centralforeningen for Limfjorden har vi lyttet til deres ønske, og vi har foreslået, at der etableres et nyt fiskeri efter hjertemuslinger ved Nissum Bredning, hvor også medlemmer fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Limfjordsfiskernes Østersforening kan får mulighed for at fiske hjertemuslinger. Men det vil de to foreninger ikke tage til takke med.

I stedet holder de fast i en model, der vil kaste fiskeriet efter muslinger ud i et stormvejr, som potentielt kan ødelægge fiskeriet efter muslinger og dermed adgangen til nogle af de mest bæredygtige fødevarer overhovedet.

Vi mener ikke, tiden er til den slags eksperimenter. Derfor håber vi, at politikerne på Christiansborg fortsat vil lade Limfjordsfiskerne fiske de hjertemuslinger, som de har betalt for at få lov at fiske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

0:000:00