Ministeren til biolog: Jeg er langtfra ligeglad med videnskaben. Den er selve fundamentet for kvoteforhandlingerne

Forskel på fiskebestandene

I Østersøen er der mange faktorer, som spiller ind på fiskebestandene. Det gælder iltsvind, stigende havtemperaturer, udledning af kvælstof og pres fra sæl og skarv.

Fiskeriet spiller selvfølgelig også en rolle, men er kun én af mange faktorer i et komplekst samspil.

Grundlæggende er målet at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af bestandene.

Jacob Jensen (V)
Fiskeriminister

Det er helt rigtigt, at der ifølge den videnskabelige rådgivning er nogle fiskebestande i Østersøen, der har det svært. Det gælder blandt andet torsk, laks og sild i den vestlige Østersø.

Det er noget, jeg tager meget alvorligt og selvfølgelig tager højde for, når vi forhandler kvoter.

Men samtidig er der også arter som rødspætte, brisling og sild i den centrale Østersø, der har det godt eller har fået det bedre, og som forskerne mener, at det er biologisk forsvarligt at fiske. Derfor har det været vigtigt for mig at sikre, at vi kan fiske efter netop de arter.

Det har vi blandt andet gjort ved at sikre en bifangstkvote for torsk, så der fortsat kan fiskes efter rødspætte, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Bifangstkvoter er et forvaltningsredskab, der gør det muligt at fiske efter de arter, der har det godt. Det betyder dog ikke, at bifangstkvoten nødvendigvis bliver fuldt udnyttet – faktisk er de danske bifangstkvoter i Østersøen som regel langt fra fuldt udnyttet.

Bæredygtigt fiskeri

Ifølge EU's fælles fiskeripolitik og EU-Kommissionen kan begrænsede bifangstkvoter være nødvendige for at undgå at lukke fiskeri efter de arter, der trives.

Derfor kan mine europæiske ministerkollegaer og jeg fastsætte bifangstkvoter, også i en situation, hvor den videnskabelige rådgivning anbefaler, at der ikke fiskes på en bestand.

Grundlæggende er målet at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af bestandene. Udover fiskekvoter har vi blandt andet lukkeperioder for at beskytte gydefisk og forskellige krav til, hvilke redskaber der må anvendes, når der fiskes.

Jeg mener, at fiskeriet skal være mere bæredygtigt. Det er både økonomisk og miljømæssigt.

Fiskerierhvervet spiller – og har altid gjort det – en vigtig rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Og derfor er jeg som Danmarks fiskeriminister selvfølgelig også meget optaget af, hvordan vi får skabt de bedst mulige rammer for fiskerierhvervet, så vi også har et dansk fiskerierhverv i fremtiden.

For vi skal have havet tilbage i en balance, hvor både fiskeriet og havmiljøet trives. Derfor ser jeg også meget frem til, at vi snart skal tage plads ved forhandlingsbordet og sætte den nye kurs for fremtidens fiskeri.