FødevareDanmark: Staten bør tage medansvar for højere energipriser

Regeringen skærer alle over én kam, når den siger, at erhvervslivet ikke skal ikke sætte næsen op efter nogen form for hjælp i forbindelse med, at energipriserne er løbet fuldstændigt løbsk.

I modsætning til coronakrisen er de høje energipriser en permanent tilstand, mener regeringen, og så er hjælpepakker udelukket.

Og ja, priserne kommer nok ikke ned på det niveau, som de var på før krigen i Ukraine, men når stigningerne kommer så pludseligt, bør samfundet yde hjælp i en overgangsfase til dem, som er særligt hårdt ramt.

Når staten stiller krav, bør den føle et medansvar for, at de, som staten stiller kravene til, har råd til at leve op til dem. Det tilsiger al anstændighed. 

Leif Wilson Laustsen
Formand, FødevareDanmark

Prisstigningerne rammer os hårdt

Skønt de høje energipriser rammer alle virksomheder, er der stor forskel på, hvor hårdt de rammer en fiskehandler og en møbelhandler. Med al respekt for møbelhandlerens udfordringer er fødevaresektoren i en særlig kategori, fordi vi har et særligt højt energiforbrug, som i meget vidt omfang er bestemt af lovgivningen.

Vi skal holde bestemte temperaturer, både når vi køler, når vi fryser, og når vi bager. Det kræver staten, og derfor mener jeg også, at staten har et medansvar for, at vi klarer os igennem, selv om disse prisstigninger ikke er statens skyld – også selv om vi jo ville holde de krævede temperaturer alligevel, fordi det handler om fødevaresikkerhed.

Når staten stiller krav, bør den føle et medansvar for, at de, som staten stiller kravene til, har råd til at leve op til dem. Det tilsiger al anstændighed. Det, som især fødevarevirksomhederne oplever lige nu, er ikke kun, at vores energipriser er løbet fuldstændigt løbsk, især på el, naturgas og brændstof.

Det er også, at vores leverandører oplever det samme, hvilket afspejler sig i deres priser til os. Og oveni kommer, at forbrugerne jo også oplever højere energipriser og derfor er blevet mere tilbageholdende med at handle i slagter-, fiske-, oste- og bagerbutikkerne og med at gå på restaurant og café og i det hele taget med at bruge penge på det, som vi producerer og sælger, som jo er højkvalitet til priser, der ikke er discount.

Vi bliver ramt trefoldigt: Dels af vore egne højere energiudgifter, dels af leverandørernes, der jo smitter af på deres priser, dels af forbrugernes, der afføder tilbageholdenhed.  

Leif Wilson Laustsen
Formand, FødevareDanmark

Vi er fanget i et 'catch 22'

Vi bliver altså ramt trefoldigt: Dels af vore egne højere energiudgifter, dels af leverandørernes, der jo smitter af på deres priser, dels af forbrugernes, der afføder tilbageholdenhed.

Det er FødevareDanmarks klare opfattelse, at politikerne bør træde til i denne nødens stund med en eller anden form for hjælp til de virksomheder, som staten stiller særlige, energikrævende krav til, i det mindste i en overgangsfase, som vi så kan bruge til at finde nye løsninger.

Sådan nogle kræver investeringer, og dem kan det knibe med at have råd til, ikke mindst som følge af de ekstraudgifter, som investeringerne skal bringe ned. Det er en 'catch 22' som jeg stadig har et håb om, at vi kan få hjælp til at komme ud af.