Fødevareindustrien frygter svanemærket brød og kanelsnegle

MÆRKNING: Miljøvenlige brød skal fremover kunne mærkes med Svanemærket, mener Nordisk Råd. Det møder kritik fra DI Fødevarer og ekspert, som frygter, at ekstra forbrugermærker vil forvirre mere, end det gør gavn.
Svanemærket skal ikke kunne bruges på miljøvenlige fødevarer, mener DI Fødevarer.
Svanemærket skal ikke kunne bruges på miljøvenlige fødevarer, mener DI Fødevarer.Foto: Miljømærkning Danmark
Per Bang Thomsen

Forbrugerne har i dag rigeligt at forholde sig til, og derfor er det en dårlig ide at få flere mærker. Hvis man vil give forbrugerne mulighed for at vælge miljørigtigt i supermarkederne, skal man indarbejde det i de eksisterende mærker.

Lise Walbom
Chefkonsulent hos DI Fødevarer
Fakta

Hvad står Svanen for?

Svanen er det nordiske miljømærke.

Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

En lang række produkter kan mærkes med Svanen eller Blomsten, der er det europæiske miljømærke. Det gælder dagligvarer som køkkenruller og shampoo. Og det gælder langvarige forbrugsgoder som møbler og computere. Serviceydelser kan også miljømærkes, fx hoteller og bilvaskehaller.

Fødevarer og medicin mærkes indtil nu ikke med Blomsten eller Svanen.


Kilde: Ecolabel.dk

Den grønne miljøsvane skal holde sit næb langt væk fra nybagt franskbrød, kanelsnegle og søndagsrundstykker.

Det er meldingen fra DI Fødevarer, efter Nordisk Ministerråd har åbnet op for, at det fællesnordiske miljømærke fremover skal kunne pryde miljøvenligt brød, bagværk og bagerbutikker.

Svanen viser, om varerne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe, og som det er i dag, må det kun bruges på non-food produkter som eksempelvis shampoo, vaskepuljer og toiletpapir.

0:000:00