Fødevarestyrelsen har fundet en ny juridisk direktør i Christian Vigh. Kan kommer fra en stilling som chef for Borgerrepræsentationens Sekretariat i Københavns Kommune.
Det skriver han på LinkedIn.
Christian Vigh har været sekretariatschef siden 2018. Han har tidligere været vicedirektør i både Ankestyrelsen og Statsforvaltningen (i dag Familieretshuset) samt kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.
"Fødevarestyrelsen løser en vigtig opgave i vores samfund med at sikre vores fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, og jeg ser frem til at være med til at løse den opgave og understøtte den juridiske faglighed på tværs af styrelsen," skriver han i opslaget.
Christian Vigh er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Han tiltræder stillingen i januar 2025.
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- S-borgmestre vil have magt til at stoppe ny svineproduktion
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget















