Vi tillader nu berigede fødevarer, som vi mennesker ikke har et egentlig behov for. Efter en vurdering fra vores fagfolk tillades der nu berigede fødevarer, hvis de tilsatte ingredienser ikke er deciderede sundhedsskadelige.
Paolo Drostby
Konstitueret kontorchef i Fødevaredirektoratet
Fakta
Hvad er berigede fødevarer?
Berigede fødevarer er almindelige fødevarer, der er tilsat ekstra vitaminer eller mineraler. Vitaminer og mineraler forekommer naturligt i vores fødevarer, og undersøgelser af den danske befolknings kostvaner viser, at tilførslen af vitaminer og mineraler med enkelte undtagelser er tilfredsstillende.
Hvornår må fødevarer beriges?
I en række EU-medlemslande er berigede fødevarer ret udbredte, men i Danmark er de en sjældenhed. Det skyldes forskellige regler for berigelse af fødevarer. De danske regler bygger på retningslinier, som er vedtaget af Codex Alimentarius (et internationalt organ grundlagt af FAO/WHO, som udarbejder retningslinjer for standarder for handel og mærkning af fødevarer), som hylder forsigtighedsprincippet. Reglerne har traditionelt været administreret efter princippet om, at tilsætningen skal være ernæringsmæssig velbegrundet, og de fødevarer, der beriges, skal indgå som en væsentlig del af befolkningens kost.
Hvorfor blev den danske praksis ændret?
En EF-Dom fra den 23. september 2003 betyder dog, at Danmark må ændre praksis, når en virksomhed søger om lov til at producere og markedsføre fødevarer med ekstra tilsatte vitaminer og mineraler. Danmark kan ikke længere per automatik afvise en ansøgning med henvisning til, at der ikke er nogen ernæringsmæssig begrundelse for berigelsen. I stedet skal myndighederne hver gang tage konkret stilling til, om det vil indebære en sundhedsrisiko, hvis berigelsen medfører, at mennesker får større portioner af de bestemte vitaminer og mineraler.
Hvorfor er man usikker på virkning af for mange vitaminer og mineraler?
Danmark har haft den mere restriktive holdning til området, fordi der er meget lidt viden om, hvad der sker, hvis mennesker får flere vitaminer og mineraler, end de har behov for. I nogle tilfælde kan det være skadeligt. Samtidig viser forskning, at balancen mellem de enkelte vitaminer og mineraler er vigtig, og denne balance kan blive vanskelig at styre, hvis man har fri berigelse af fødevarer.
Hvad siger lovgivning?
Berigelsen af fødevarer baseres på danske regler, men i EU diskuteres nu en harmonisering af reglerne. Sådan som diskussionen i EU tegner sig nu, vil reguleringen ikke bygge på ernæringsmæssige behov, men på en risikoanalyse baseret på de såkaldte "sikre øvre grænser" for indtag. Det vil sige, hvor meget der kan indtages, før det bliver farligt.
Kilde: Fødevaredirektoratet
Der blev skabt historie i går på fødevareområdet. Fødevaredirektoratet tillod nemlig to energidrikke – Shark og EJ10 – at trænge ind på det danske marked.
Det specielle ved de to drikke er, at de er berigede – altså har fået tilsat vitaminer og næringstoffer kunstigt. I disse tilfælde: niacin, pantothensyre, biotin samt B1, B2, B6, B12, C og E.
Tidligere har Danmark ført en yderst restriktiv politik, hvor en ansøgning fra industrien er blevet afvist næsten per automatik, hvis der ikke var nogen ernæringsmæssig grund til at tilsætte produktet denne berigelse. En undtagelse har været den årelange tilsættelse af jod til vores salt, da det forebygger sygdommen struma.
Men en dom fra EF-domstolen sidste efterår slog fast, at denne restriktive politik ikke er tilladt. Derfor skal myndighederne nu vurdere fra sag til sag, om der er en sundhedsrisiko forbundet med berigelsen af det enkelte produkt.
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning har vendt tommelfingeren op for de to energidrikke, der nu tillades.
Derfor vil der i fremtiden stå produkter på hylderne, der ikke er et ernæringsmæssigt behov for. Vitaminerne i de to nye energidrikke fås eksempelvis gennem kosten:
Fødevarer
