Forbrugerrådet: Det er helt legitimt at ville undgå pesticidrester

DEBAT: Det er helt legitimt, at forbrugerne er opmærksomme på, hvordan man kan minimere sit og sine børns indtag af pesticidrester, skriver Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk.

Af Camilla Udsen
Ph.d., seniorrådgiver Forbrugerrådet Tænk

Historien om de økologiske klementiner er en ren succeshistorie. For få år siden var de sjældne på markedet, og hvis man fandt nogen, var de både dyre, sure og eventuelt mugne. Man skulle virkelig være fanatisk økoforbruger for at købe dem.

Succeshistorien om økologiske klementiner
Heldigvis er både udvalget og kvaliteten af de økologiske klementiner blevet markant forbedret. Og i dag kan vi forbrugere finde dem både i de dyre supermarkeder og i discountsupermarkederne.

Prisforskellen til de konventionelle er til at overse for de fleste, og det pudsige er: De smager meget bedre!

Smagsforskellen skyldes næppe fraværet af de gængse pesticider i produktionen, men snarere, at de økologiske producenter har været tvunget til at vælge nogle andre sorter, som naturligt er mere modstandsdygtige over for skimmelsvampe. Disse sorter har tilsyneladende også en bedre smag.

Klementinerne er ét eksempel på, at produktion uden skrappe pesticider går hånd i hånd med sund fornuft. Til gavn for blandt andet de mange forbrugere, der ønsker at minimere deres indtag af pesticider.

Stigning af pesticidrester i danske fødevarer
Fronterne er blevet trukket skarpt op i den seneste tids diskussioner om pesticidrester i fødevarer. Debatten om Samvirkes forside, der viste en forbruger iført gasmaske og beskyttelsesdragt, blev større, end nogen nok havde forestillet sig. Og senest har vi fødevareinteresserede diskuteret Årets Pesticidrapport 2016 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Nyheden om rapporten blev præsenteret under den sædvanlige overskrift om, at danske afgrøder har lavere forekomst af pesticidrester end udenlandske. Og det er jo sandt, om end ikke en nyhed. Det nye var, at der faktisk var sket en markant stigning for forekomsten af pesticidrester i danske grøntsager de seneste fem år. Dette kom imidlertid først frem en uges tid senere, da journalister fra Politiken havde gravet lidt i tallene.

Og er det så et problem, at der er flere pesticidrester i danske grøntsager end tidligere? Myndighedernes svar var, at der stadig var tale om lave niveauer under grænseværdierne, og at der derfor ikke er nogen sundhedsmæssig risiko.

Det er ikke en sort/hvid diskussion
Vi mener bestemt i Forbrugerrådet Tænk, at forbrugerne kan stole på myndighedernes vurderinger af sundhedsrisici. Omvendt mener vi også, at man skal lytte til de forskere, der påpeger, at der måske alligevel kan være skadelige virkninger ved at indtage pesticidrester i små mængder, også under grænseværdierne. Det er ikke en sort/hvid diskussion, der er en reel og stor usikkerhed.

Derfor er vi også nødt til at være opmærksomme og diskutere, om vi skal gøre noget, når niveauet af pesticidrester i vores fødevarer stiger, som det er sket de senere år. Det er samtidig helt legitimt – også fra et naturvidenskabeligt perspektiv, hvis man som forbruger vil minimere sit og sine børns indtag af pesticidrester.

Jeg vil slutte med at anbefale, at man vælger de økologiske klementiner. Om ikke for andet, så for smagens skyld.

.....

Camilla Udsen er uddannet kemiingeniør fra DTU i 1993, cand.techn.al. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1998 samt ph.d. i molekylær mikrobiologi fra DTU i 2001. Hun har siden 2012 været seniorrådgiver i afdelingen for fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk. Hun har været en del af Forbrugerrådet siden 2001, hvor hun blandt andet har bestredet stillinger som fødevarepolitisk medarbejder og som fungerende souschef. 

Forrige artikel Nestlé: Lad os måle madspild mere præcist Nestlé: Lad os måle madspild mere præcist Næste artikel SEGES: Det kræver fremsynethed at udnytte de nye muligheder SEGES: Det kræver fremsynethed at udnytte de nye muligheder
  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Man ved det ikke!

    Landbruget og myndighederne gentager og gentager, at de forskellige giftstoffer er under grænseværdierne.

    Grænseværdier er ikke en garanti for at et stof er uskadeligt.

    For det første er det forsøg udført på dyr, som ikke nødvendigvis reagerer på samme måde som mennesker, og for det andet kender man intet til kombinationseffekter. Det er jo mange forskellige stoffer det drejer sig om, og mange er relativt nye, hvor man af naturlige årsager ikke kender til langtidseffekt, hverken vil større eller mindre doser.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi uden pesticider og andre syntetiske kemikalier?

    Hvis jeg havde anset det for muligt at producere økologiske fødevarer uden brug af pesticider og andre syntetiske kemikalier, ville jeg ikke have uddannet mig til kemiingeniør, og man måtte for min skyld gerne nedlægge den agrokemiske industri.

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af syntetiske pesticider, ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion af clementiner - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Assistant Professor

    Økologisk, giftfri vand i Danmark!

    Tak for en elegant og positiv artikel!

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Spørgsmål til Allan Christensen

    "Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af syntetiske pesticider, ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion af clementiner - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge."

    Vil du uddybe din konklusion, jeg forstår ikke hvilke følger det vil få ikke at brugegiftstoffer i fødevareproduktionen.

  • Anmeld

    Michael

    Jeg vil slutte med at anbefale, at man vælger de økologiske clementiner.,


    fordi udmodningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater er bedre.

    Proteiner ,fedtstoffer og kulhydrater forbliver ikke i en usund vækstfase og må derfor høstes umodne, når de dyrkes med kunstgødning .

    Især ved biodynamisk dyrkning modnes de fuldstændigt op.

    Må det en dag blive alment kendt, at det ved dyreforsøg er kendt at evnen til egen reproduktion bortfalder et sted mellem 3 og 4 generation, der spiser mad dyrket på KUNSTGØDNING.

    Vi er vel ca. den 3 generation, der nu spiser kunstgødet mad.

    Ca 1/3 af alle børn undfanges kunstigt og endnu flere forældre forbliver barnløse .

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Svar til Bjarne Bo Jensen

    Når vi producerer fødevarer gælder det om ikke at udkonkurrere flere vilde planter og dyr end højst nødvendigt. Specielt gælder det om ikke at udkonkurrere vilde dyr og planter af høj naturmæssig værdi til fordel for ukrudt og skadedyr af lavere naturmæssig værdi. Bliver afgrøden fx. inficeret af skimmelsvampe er der ikke bare tale om en kulinarisk oplevelse af tvivlsom karakter. Det er direkte forbundet med sundhedsfare at indtage maden, der kan indeholde mange forskellige giftstoffer. Kasserer man regelmæssig fx. 20 procent af høsten af mandariner på grund af angreb fra skimmelsvampe vil en potentiel løsning på dette problem bevirke at man vil kunne klare sig med et plantageareal på kun 80 procent af hvad det ellers skulle have været for at klare den samme produktion. Hermed bevarer man urørt natur af høj naturmæssig værdi. Valgte man i stedet at nøjes med at kassere de værst angrebne 10 procent af mandarinerne ville arealbesparelsen være mindre samtidig med, at det stadig omend i mindre grad ville være sundhedsmæssigt problematisk. Man kunne selvfølgelig også som omtalt i Camilla Udsens indlæg anvende sorter, der er mere resistente over for angreb, men i så fald er det ikke ualmindeligt at udbyttet er lavere fordi afgrøden nu selv skal bruge ressourcer på at forsvare sig, hvilket igen betyder at der skal ryddes mere natur for at klare den samme produktion.

    Der er mange metoder, hvormed man kan bekæmpe ukrudt, skadedyr samt angreb fra skimmelsvampe og andre mikroorganismer. Syntetiske pesticider udgør kun en mindre del af disse metoder. Generelt gælder det selvfølgelig at de metoder man anvender ikke må udgøre et endnu større problem end det problem man søger at løse. Det dur selvfølgelig ikke hvis pesticiderne udgør et større sundhedsmæssigt problem end skimmelsvampenes giftstoffer eller de giftstoffer de mere modstandsdygtige sorter syntetiserer for at forsvare sig mod skimmelsvampene. Tilsvarende er det selvfølgelig også en betingelse at pesticiderne ikke i sig selv udgør en større trussel for de vilde dyr og planter end truslen fra tabet af levesteder.

    Bliver man syg af en bakterieinfektion er det typisk fordi bakterierne udsætter en for et massivt kemisk angreb med giftstoffer. Antibiotika er giftstoffer som anvendes for at begrænse konsekvenserne af et sådant angreb. Pesticider og konserveringsmidler har det tilfældes med antibiotika at korrekt anvendelse meget gerne skulle bidrage til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion til gavn for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommere.

    Jeg håber hermed at have udtrykt mig tydeligere. Tak for dit spørgsmål Bjarne.

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Svar til Allan Christensen

    Tak for dit svar.
    Du har ret i, at vi skal bruge det mindst mulige areal til fødevareproduktion eller anden produktion som f.eks. biobrændsel.
    Jeg er uenig i din argumentation omkring omkring de risici der er ved økologisk og giftfrí fødevareprouktion.
    Nu hører jeg til en årgang før giftanvendelsen tog overhånd, bortset fra DDT, som jo blev katastrofal, og jeg mener ikke at der var flere tilfælde af fødevareforgiftninger da jeg var barn og ung.
    En af årsagerne til, at der skal anvendes så mange giftstoffer er de store monokulturer, som naturligvis giver fremragende levevilkår for sygdomme, både hos planter og dyr.
    Man kan sagtens brødføde verden økologisk, det bliver nok lidt dyrere, men hellere det end at vi forgifter os selv med stoffer hvis langtidsvirkninger vi slet ikke kender.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Svar til Bjarne Bo Jensen

    Bjarne, jeg tror vi er enige i at vi skal bevare så meget natur som overhovedet muligt. Jeg tror også at vi er enige i at vi både kan og skal reducere landbrugsproduktionen, specielt den svært ressourcekrævende animalske produktion så meget som overhovedet muligt. Desuden er jeg overbevist om at vi begge er enige i at vi skal forgifte os selv, hinanden og naturen så lidt som overhovedet muligt. Til gengæld tror jeg vi er dybt uenige når det kommer til økologi. Du mener lige som Camilla Udsen formoder jeg, og lige som de fleste andre formoder jeg, at de produkter der i daglig tale omtales som "økologiske", og som man i dag kan købe under varebetegnelsen "Statskontrolleret økologisk" er økologiske. Det mener jeg ikke de er, og det har jeg aldrig ment at de er. Siden jeg var dreng har jeg næret en brændende interesse for vilde planter og dyr, for naturbevarelse og for økologi. Det er derfor jeg har uddannet mig til kemiingeniør. Det bekymrer mig dybt på naturens og mine efterkommeres vegne når så mange mennesker, der ellers burde vide bedre, ikke vil anvende hverken kunstgødning, pesticider, GMO eller anden syntetisk kemi i produktionen af fødevarer og andre produkter man vælger at kalde økologiske.