Forbrugerrådet Tænk til Arla: I afliver myter med myter

DEBAT: Arla vil med en ny kampagne aflive myter på kostområdet, samtidig med at de selv giver næring til en udbredt myte om, at vejen til et fysisk aktivt liv er brolagt med ekstra indtag af protein fra deres produkter, skriver Anja Philip.

Af Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

De fleste af os kender kostpyramiden. Den blev udviklet i 70'erne af COOP efter svensk forbillede og viste, hvilke madvarer der er en del af en sund og varieret kost, og gav også et fingerpeg om, hvor meget man skal spise af de forskellige basisvarer.

Kostpyramiden er siden blevet justeret en anelse. Men i store træk ligner den og dens gode råd om at spise varieret sig selv her omkring 40 år efter, at den blev bygget. 

Arla lever ikke op til de gode intentioner
Verden rundt om kostpyramiden har imidlertid forandret sig drastisk – og det har haft stor betydning for de kostråd, som danske forbrugere møder i deres hverdag. Især internettet og sociale medier bugner med lovprisninger af fødevarer og kosttilskud, der hyldes som den sikre vej til et sundt liv. Samtidig ryger råvarer som mælk eller hvede nogle steder i skammekrogen.

Den udvikling fik for nylig Arla til at lancere en kampagne, som skulle gøre op med, at mælk havde fået et dårligt ry.

Arla har en vigtig pointe i, at der på nettet florerer alt for mange myter om, hvad vi bør spise og ikke spise, og at mælk er sundt for de fleste af os. Desværre lever Arla i andre sammenhænge ikke helt op til de gode intentioner.

En af de mest udbredte myter på kostområdet i øjeblikket er, at et ekstra proteintilskud er særligt sundt og godt for os. Det er en myte, der vedligeholdes af dele af fødevareindustrien, når de reklamerer med, at deres produkter indeholder ekstra protein.

Fødevarestyrelsen siger noget andet
På flere af Arlas produkter fylder budskabet om højt proteinindhold stort set hele forsiden af emballagen, og på Arlas hjemmeside kan man blandt andet læse, at deres produkter "gør det let at tanke protein i løbet af dagen", og at produkterne derfor passer godt til "en høj fysisk aktiv livsstil".

Hos myndigheden, der oplyser danske forbrugere om ernæring, Fødevarestyrelsen, kan man imidlertid læse noget ganske andet.

Her står der, at "det er en myte, at sportsudøvere har behov for et ekstra stort proteintilskud", "derfor er der ikke behov for at indtage proteintilskud, når man dyrker krævende sport", og at "de fleste danskere får faktisk mere protein, end de har brug for".

Gode råd er enkle
Kort sagt vil Arla med deres nye kampagne aflive myter på kostområdet, samtidig med at de med massiv markedsføring selv giver næring til en udbredt myte om, at vejen til et fysisk aktivt liv er brolagt med ekstra indtag af protein fra deres produkter.

Selvfølgelig kan der være forbrugere, for eksempel ældre, der har særlige behov. Og selvfølgelig skal vi forbrugere hver især selv bestemme, hvad vi putter i munden. Men de gode råd er for de fleste af os ret enkle.

Og her er der ingen grund til, at vi dropper hverken mælk eller hvede – og der er ingen grund til, at vi indtager en masse ekstra protein ud over det, vi får i vores basiskost. 

Vi skal bruge vores sunde fornuft og spise varieret, herunder både af det grønne, frugten, fisken, mælken og kornet. Vi skal ikke spise for meget – og så skal vi huske at nyde det, vi spiser.

Forrige artikel L&F: Misvisende overskrifter skaber forvirring om vegansk kost L&F: Misvisende overskrifter skaber forvirring om vegansk kost Næste artikel Arla: Der mangler sund fornuft i sundhedsdebatten Arla: Der mangler sund fornuft i sundhedsdebatten