Forbrugerrådet Tænk til Arla: I afliver myter med myter

DEBAT: Arla vil med en ny kampagne aflive myter på kostområdet, samtidig med at de selv giver næring til en udbredt myte om, at vejen til et fysisk aktivt liv er brolagt med ekstra indtag af protein fra deres produkter, skriver Anja Philip.

Af Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

De fleste af os kender kostpyramiden. Den blev udviklet i 70'erne af COOP efter svensk forbillede og viste, hvilke madvarer der er en del af en sund og varieret kost, og gav også et fingerpeg om, hvor meget man skal spise af de forskellige basisvarer.

Kostpyramiden er siden blevet justeret en anelse. Men i store træk ligner den og dens gode råd om at spise varieret sig selv her omkring 40 år efter, at den blev bygget. 

Arla lever ikke op til de gode intentioner
Verden rundt om kostpyramiden har imidlertid forandret sig drastisk – og det har haft stor betydning for de kostråd, som danske forbrugere møder i deres hverdag. Især internettet og sociale medier bugner med lovprisninger af fødevarer og kosttilskud, der hyldes som den sikre vej til et sundt liv. Samtidig ryger råvarer som mælk eller hvede nogle steder i skammekrogen.

Den udvikling fik for nylig Arla til at lancere en kampagne, som skulle gøre op med, at mælk havde fået et dårligt ry.

Arla har en vigtig pointe i, at der på nettet florerer alt for mange myter om, hvad vi bør spise og ikke spise, og at mælk er sundt for de fleste af os. Desværre lever Arla i andre sammenhænge ikke helt op til de gode intentioner.

En af de mest udbredte myter på kostområdet i øjeblikket er, at et ekstra proteintilskud er særligt sundt og godt for os. Det er en myte, der vedligeholdes af dele af fødevareindustrien, når de reklamerer med, at deres produkter indeholder ekstra protein.

Fødevarestyrelsen siger noget andet
På flere af Arlas produkter fylder budskabet om højt proteinindhold stort set hele forsiden af emballagen, og på Arlas hjemmeside kan man blandt andet læse, at deres produkter "gør det let at tanke protein i løbet af dagen", og at produkterne derfor passer godt til "en høj fysisk aktiv livsstil".

Hos myndigheden, der oplyser danske forbrugere om ernæring, Fødevarestyrelsen, kan man imidlertid læse noget ganske andet.

Her står der, at "det er en myte, at sportsudøvere har behov for et ekstra stort proteintilskud", "derfor er der ikke behov for at indtage proteintilskud, når man dyrker krævende sport", og at "de fleste danskere får faktisk mere protein, end de har brug for".

Gode råd er enkle
Kort sagt vil Arla med deres nye kampagne aflive myter på kostområdet, samtidig med at de med massiv markedsføring selv giver næring til en udbredt myte om, at vejen til et fysisk aktivt liv er brolagt med ekstra indtag af protein fra deres produkter.

Selvfølgelig kan der være forbrugere, for eksempel ældre, der har særlige behov. Og selvfølgelig skal vi forbrugere hver især selv bestemme, hvad vi putter i munden. Men de gode råd er for de fleste af os ret enkle.

Og her er der ingen grund til, at vi dropper hverken mælk eller hvede – og der er ingen grund til, at vi indtager en masse ekstra protein ud over det, vi får i vores basiskost. 

Vi skal bruge vores sunde fornuft og spise varieret, herunder både af det grønne, frugten, fisken, mælken og kornet. Vi skal ikke spise for meget – og så skal vi huske at nyde det, vi spiser.

Forrige artikel L&F: Misvisende overskrifter skaber forvirring om vegansk kost L&F: Misvisende overskrifter skaber forvirring om vegansk kost Næste artikel Arla: Der mangler sund fornuft i sundhedsdebatten Arla: Der mangler sund fornuft i sundhedsdebatten
  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Arlas finurlige påstande

    Selvfølgelig.
    Arla vil da gerne sælge deres overskudsprodukter (protein) dyrt.
    Ovenstående artikel af Anja Philip får mig til at tænke på, hvad der skete omkring Arla og mælken for mange, mange år siden.
    Det var måske inspireret af, at de franske vinbønders organisationer dengang havde fundet på, at et par glas rødvin om dagen var helt vildt sunde. Der var nærmest ingen grænser for hvor sundt rødvin var - ja, det var endda lige før man kunne leve evigt, såfremt man blot bællede et par glas om dagen og helst med en attitude der demonstrerede at det var en hellig handling man her havde gang i.
    Og salget steg selvfølgelig eksplosivt, for hvem vil ikke gerne være sund og leve længe?
    Historien var, at det selvfølgelig var sundt at drikke mælk; men nu skulle det pludselig være en fedtfattig mælk, så der opstod noget man kaldte letmælk, som ikke smagte rigtigt, fordi der var fjernet nogle (gode) stoffer fra det.
    Hysteriet steg yderligere.
    Nu skulle vi drikke skummetmælk, for det var sundt og fedtfattigt og smagte iøvrigt ikke af noget og nu kom der såkaldt mælk på markedet, som åbenbart kun havde det tilfælles med mælk (naturlig mælk), at det var hvidligt og var flydende - og det var i den grad sundt, sagde man.
    Men det var vel egentlig ikke så hensigtsmæssigt, når en del af vitaminerne og andre gode sager er knyttet til fedtet?
    Drikker man sødmælk i dag, er der mange mennesker, som pr. refleks dømmer det ude og ham eller hende der indtager det, for: "Døden nær af fedme".
    Men sandheden er, at der er ca. 3.5 gram fedt i en liter sødmælk og drikker en voksen én liter på tre dage, så er indtaget af mælkefedt lige godt et gram om dagen!
    Vist ikke noget der gør så meget i det samlede fedtindtag hos en person!
    Hvorfor fik vi så fortalt, at man skulle minimere indtaget af mælkefedt via mælken og mælken blev fuldstændig "fedtudpint"?
    Fordi fedtet er særdeles værdifuldt til at lave oste af, som kan eksporteres i stor stil og som der ligeledes kan tjenes penge på i stor stil.
    At der så ikke står advarsler på oste mod mælkefedtet, når det anvendes i oste i 23, 35 eller 47 procent, det gør da kun hele argumentationen mod for meget fedt i mælken endnu mere tvivlsom.

  • Anmeld

    Vibeke Poulsen · ---

    mælkefedt

    "Men sandheden er, at der er ca. 3.5 gram fedt i en liter sødmælk og drikker en voksen én liter på tre dage, så er indtaget af mælkefedt lige godt et gram om dagen!"
    Det passer heller ikke. indholdet er 3,5%, med andre ord. 35 gr. fedt i en liter sødmælk. Men det er nok ikke det, som vælter fedtregnskabet!

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Vibeke Poulsen

    Du har selvfølgelig fuldstændig ret!
    Det rigtige tal for fedtindtag pr. dag er 11,666 gram; men det er heller ikke svimlende.
    Tak for korrektionen!