Forebyggelse skal ske i folkeskolen
Forebyggelse skal øverst på skoleskemaet, hvis det står til De Konservatives Helle Sjelle. Hun er partiets sundhedsordfører, og hun har et brændende ønske om, at man får brugt sundhedsplejerskerne langt mere offensivt.I dag varierer sundhedsplejerskens indsats i skoleforløbet fra kommune til kommune. Sundhedsplejersken bør som minimum være forpligtet til at besøge klassen en gang om året, hvor der fokuseres på betydningen af rigtig kost, rigelig motion, at undgå rygning og moderat forbrug af alkohol.
Helle Sjelle
Sundhedsordfører for Konservativ Folkeparti
"Der bør generelt være mere fokus på at sikre børns sundhed i folkeskolen, fordi det er her, vi har mulighed for at give dem gode vaner, så vi får has på den foruroligende tendens til stigende overvægt blandt børn. Vejen til en sund livsstil starter i skoleårene. Derfor ser vi gerne, at skolernes sundhedspersonale i alle kommuner får bedre værktøjer, så de tidligt kan fokusere på danske skolebørns sundhed og være med til at forebygge livsstilsygdomme som fedme og sukkersyge. Der vil være mange penge at spare, hvis vi formår at knække kurven og undgå en fedmeepidemi af den kaliber, der ses i f.eks. USA," siger Helle Sjelle.
Sundhedsplejerskerne skal ud i skolerne
Et af stederne, hvor indsatsen kan forbedres, er i kommunerne, der efter ordførerens mening har alt for løse retningslinjer for sundhedsplejerskernes arbejde.
"I dag varierer sundhedsplejerskens indsats i skoleforløbet fra kommune til kommune. Sundhedsplejersken bør som minimum være forpligtet til at besøge klassen en gang om året, hvor der fokuseres på betydningen af rigtig kost, rigelig motion, at undgå rygning og moderat forbrug af alkohol. Derudover skal sundhedsplejersken også løbende deltage i forældremøder, så der bliver etableret en dialog om sundhed med forældre og børn. Hvis vi ikke inddrager forældrene, kan vi ikke hjælpe de mest udsatte børn med deres helbred. Rundt omkring i kommunerne er der heldigvis allerede mange positive tiltag. De skal selvfølgelig fortsætte, men vi må sikre at der i alle kommuner er et stort fokus på forebyggelse," siger Helle Sjelle.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat













