DN: Nabotjek skal ikke gemmes væk

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

På skrivebordet i det nye Miljø- og Fødevareministerium ligger der en yderst højspændt sag og venter på den nye minister, Eva Kjer Hansen (V).

Den handler om det nabotjek, som den tidligere regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sidste år besluttede at få lavet for at undersøge, hvorvidt danske landmænd har hårdere miljøkrav end landmænd i vores nabolande.

Bestillingen af rapporten kom efter længere tids debat om, hvorvidt Danmark overimplementerer EU's regler for miljøbeskyttelse. Herunder særligt EU's nitratdirektiv, der skal sikre vores grundvand mod nitratforurening og sikre dyre- og planteliv i søer, åer og fjorde.

Kloge hoveder fra én af landets største rådgivningsvirksomheder, COWI, blev sat til at udarbejde undersøgelsen, men resultatet var åbenbart ikke så tilfredsstillende for det tidligere Fødevareministerium, at man ønskede at offentliggøre rapporten.

Ubekvem sandhed
Daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) var i gang med at lande en stor hjælpepakke til landbruget, der med en gæld på 360 milliarder kroner var og er en helt reel trussel for store dele af den finansielle sektor. Derfor må man antage, at konklusionerne ikke passede som fod i hose med den daværende politiske linje om at fjerne miljøbeskyttelsesregler og give lov til at have flere svin for at hjælpe landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at nabotjekket ikke bare bliver lagt i skuffen, men i stedet bliver fremlagt for partierne i Folketinget. 

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Men selvom konklusionerne hverken passer i den daværende eller nuværende regerings linje i forhold til landbruget, så er udkastet fra COWI fremme i medierne med en - for overimplementeringsdoktrinens fortalere – meget ubekvem sandhed: Danske landmænd har hverken hårdere eller værre miljøkrav end landmænd i vores nabolande.

Landbrugets dårlige økonomi skyldes ikke miljøregler men i stedet den kæmpe gæld, som blev oparbejdet frem til finanskrisen. Landmændene har lånt for mange penge, og de har lånt dem for dyrt. I et udkast til rapporten skriver COWI: “Analysen af bedrifternes effektivitet indikerer, at der ikke er så store forskelle i rammevilkår, at de medfører, at danske bedrifter er mindre effektive end bedrifter i nabolandene.”

Syltekrukke eller åben debat?
Konklusionen flugter med, hvad man for nyligt kunne læse i JP's finansmagasin. Her konkluderer leder af institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Henrik Zobbe, at mellem 1200 og 1800 landmænd må gå konkurs, for at få ”erhvervet ud af krisen”, og at hjælpeforanstaltninger fra staten er ”bare med til at trække pinen ud”.

COWIs konklusion er altså langt fra enestående. Det store spørgsmål bliver nu, om den nye miljø- og fødevareminister vil præsentere nabotjekket for Folketingets partier, inden man laver den bebudede hjælpepakke til landbruget? Eller vælger man i stedet en syltekrukke, hvor man siger: Vi skal også lige se på nogle andre lande end vores nabolande for at udsætte diskussionen til om et år eller to?

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at nabotjekket ikke bare bliver lagt i skuffen, men i stedet bliver fremlagt for partierne i Folketinget og inddraget som nødvendig viden i forbindelse med de forestående forhandlinger af hjælpepakken til landbruget.

Mindste og ringeste natur i EU
Vi bidrager gerne konstruktivt med idéer til naturbeskyttelse – der virker! Det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at Danmark er et af de hårdest dyrkede lande i verden. 62 procent af arealet er landbrug, og det koster dyrt for natur og vandmiljø, når der pløjes, sprøjtes og gødes.

Samtidig viser forskning, at det lille natur, vi har tilbage i Danmark, næsten har den ringeste tilstand i hele EU. Vi har altså ikke blot mindst natur, vi har også den ringeste natur i EU. Det er ikke rimeligt at sende regningen for landbrugets lånefest i 00'erne videre til den udpinte danske natur i form af endnu mere forurening.

Mens vi venter på et svar om nabotjekket, så kan Folketingets partier jo passende vende blikket mod Tyskland, som af landbruget bliver betragtet som den hellige gral, når det kommer til miljøkrav. Her har EU netop åbnet en sag om underimplementering af Nitratdirektivet.