Forsker: Der er ikke meget fremsyn i slet ikke at bringe kameraer på banen i fiskeriudspil

Sidste år skrev jeg, sammen med en kollega fra Fiskerikommissionen, et indlæg om, hvordan kommissionens anbefalinger skulle læses og forstås.
En hovedpointe for os var, at anbefalingerne udgjorde en samlet pakke, som vi – med al den usikkerhed, der nu er, og med blik for det tidspres, vi var under – mente kunne bidrage til at bringe dansk fiskeri godt ind i fremtiden. Af samme årsag ville vi ikke dengang fremhæve enkelte anbefalinger, hvilket egentlig var 'opdraget' fra Altinget.
Nu har situationen – måske ret forventeligt – ændret sig. Regeringens 'Ny Kurs for Dansk Fiskeri' plukker i anbefalingerne: Nogle er medtaget 1:1 eller i modificeret form, andre er fraværende. Det samme gør sig til dels gældende i debatten.
I det følgende vil jeg derfor – helt uden at undsige Fiskerikommissionens samlede pakke af anbefalinger – fremhæve et par elementer, som jeg savner i debat og/eller udspil.
Det er et personligt udvalg.
Fuldt dokumenteret fiskeri med kameraer
Centralt blandt Fiskerikommissionens anbefalinger stod fuldt dokumenteret fiskeri, det vil sige "elektronisk monitering af fangst i realtid på skibene, samt præcis GPS-registrering af fiskefartøjets eller redskabernes positioner under fiskeri".
Kameraer findes, og teknologien til automatiseret registrering af arter og størrelser er stort set moden, og det næste naturlige skridt er at få rullet teknologien bredt ud og yderligere testet i sektoren, hvor den allerede er implementeret frivilligt af de største fartøjer og af forskellige årsager findes på en del andre fartøjer.
Potentialet i teknologien er imidlertid stort, og den kan bidrage til en fremtid, hvor fiskeriet kan frisættes.
Troels Jacob Hegland
Lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Der er en række praktiske udfordringer, og man skal ikke negligere, at det for mange fiskere vil opleves som et ekstra lag af overvågning og kontrol – ikke mindst hvis den nye teknologi (mis)bruges til at forfølge fejl og overtrædelser i småtingsafdelingen.
Potentialet i teknologien er imidlertid stort, og den kan bidrage til en fremtid, hvor fiskeriet kan frisættes fra en del af de regler og den administrative byrde, der i dag opleves som hæmmende for udvikling og innovation.
I Fiskerikommissionen så vi fuldt dokumenteret fiskeri som et centralt skridt på vejen mod et fremtidigt fiskeri, hvor fiskeriet målrettes områder med den optimale fangstsammensætning, samtidig med at det økonomiske udbytte maksimeres, og effekterne på miljø og klima minimeres.
Diskussionen om kameraer er – som de fleste vel efterhånden ved – betændt, og det kræver derfor nøje overvejelser, hvordan teknologien bedst implementeres, og med hvilken hastighed.
Men der er ikke meget fremsyn i slet ikke at bringe emnet på banen.
Sikring af gode fiskepladser og arealrelateret forvaltning
En anden central komponent i Fiskerikommissionens samling af anbefalinger var udlægning af "fiskeriets kerneområder (det vil sige der, hvor fiskeriet er mest effektivt og rentabelt) (…) til fiskeriaktiviteter, og at der udvikles metoder for multi-use af arealer. Der skal ligeledes tages hensyn til områder, der er essentielle for fiskeriets ressourcegrundlag (gyde- og opvækstområder)".
Sikkerhed for fremtidig adgang til gode fiskepladser, og beskyttelse af kommercielt vigtige gyde- og opvækstområder, er – i en situation med øget aktivitet og stor konkurrence om pladsen på havet, ikke mindst fra vindenergi og naturbeskyttelse og -genopretning – af afgørende betydning for forudsigelighed og tro på fremtiden.
Alternativet vil være fortrængning af fiskeriet til mere marginale fiskeområder, hvilket formodentligt vil være negativt for rentabilitet og klimapåvirkning – og resultere i øget miljøpåvirkning på nye steder.
Arealrelateret forvaltning kan også i højere grad end i dag anvendes kystnært til at tilgodese mindre, lokale fartøjer eller bestemte redskaber, hvor det kan give mening for opretholdelsen af aktivitet langs kysten.
Behovet for fødevarer bliver ikke mindre i fremtiden, og det er derfor afgørende, at der også i fremtiden er meningsfulde områder tilgængelige at fiske på med de fartøjer og redskaber, som i de pågældende områder giver mest mening ud fra både økonomi og hensyn til miljø, klima og aktivitet lokalt på kysten.
Dyrevelfærd
I 2025 fremstår det lidt som en undladelsessynd at tale om udvikling af fremtidens fiskeri uden så meget som at nævne dyrevelfærd med et enkelt ord.
Vi kommer nok aldrig til at kunne drive fiskeri uden at påføre fisk ulempe og lidelse.
Troels Jacob Hegland
Lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Det virker lidt til, at det blev glemt, at vi har med levende væsener at gøre. Dyrevelfærd er uhyre kompliceret at håndtere i fiskeriet, men der er initiativer i gang og stigende fokus på det internationalt – og det er der sådan set også i Danmark.
Vi kommer nok aldrig til at kunne drive fiskeri uden at påføre fisk ulempe og lidelse. Det ligger næsten i sagens natur.
Men lige på dette område passer vendingen om ikke at lade 'det bedste blive det godes fjende' lige for: Dyrevelfærd i fiskeriet er vanskeligt håndterbart, og perfektion bliver umuligt at opnå, men der er oplagte diskussioner at tage, og der findes eller kan udvikles løsninger, der kan bringe os fremad.
Det skal vi komme i gang med. Det er muligvis også et område, som for dansk fiskeri kan blive en "styrkeposition på eksportmarkedet", hvis vi arbejder målrettet med det.













