Forskere: Biobrændsel til fly vil kunne halvere landbrugets klimaaftryk

KLIMA: Der venter muligvis Danmark et nyt vindmølleeventyr. Forskere peger på, at landbruget vil kunne reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent ved at producere biobaseret flybrændstof.

Halm, gylle og strøm fra havvindmøller vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof.
Halm, gylle og strøm fra havvindmøller vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Mikkel Lind Sorgenfrey

Der er ingen tvivl om, at hvis der er politisk vilje til at afsætte midlerne, så kan det potentielt blive et nyt, stort forretningseventyr for dansk industri.

Henrik Stiesdal
Adm. direktør i Stiesdal A/S

Landbrug er en af de største klimasyndere. Men de konkrete løsningsforslag har ikke ligget lige for.

Nu har landbruget selv en løsning, som de mener hverken vil gå ud over forbrugere eller producenter.

Den består af tre ingredienser: halm, gylle og strøm fra havvindmøller. Dét vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof. Og der vil være nok til hele den danske flytrafik. Teknologien kaldes SkyClean og er godt nyt for klimaet, mener Landbrug & Fødevarer.

0:000:00