Forskere: Målinger viser øget kvælstofudledning efter landbrugspakken

Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf
Hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet

Vi har i et GUDP-forskningsprojekt (grønt udviklings- og demonstrationsprogram) blandt andet målt kvælstoftransporten i to mindre vandløb – et i Jylland og et på Sjælland.

Målingerne foreligger frem til foråret 2018 og er gennemført som daglige målinger af koncentrationen af total kvælstof – sammen med meget præcise beregninger af vandføringen i de to vandløb. Det gør måleprogrammet til det mest pålidelige i Danmark.

Målingerne dækker et helt landbrugsår fra vækststarten i tidligt forår til vinterens afslutning og dermed også kvælstofudvaskningsperiodens afslutning (1. april til 31. marts). Derved opfanger vi med vores målinger hele driftsårets udledning af kvælstof fra mark til vandløb gennem dræn og med grundvand.

De tre år, som vi har de præcise målinger fra, er året 2014/2015, altså året før landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde mere på markerne (år 0), samt de første to år efter landbrugspakken nemlig 2016/17 (år et) og 2017/18 (år to).

I år to efter landbrugspakken var der givet landmændene fuld mulighed for at gøde økonomisk optimalt, selvom ikke alle landmænd har udnyttet det fulde råderum.  

Hvis den konstaterede ti procent stigning i år to fordeles over hvert af årene efter landbrugspakken, svarer det til en stigning på mere end 2.500 tons ekstra kvælstof årligt til vandmiljøet – vel at mærke når både en forventet baselineeffekt og effekten af de øvrige indsatser er indregnet.

Brian Kronvang og Jørgen Windolf
Hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet

Kæmpe vækst i kvælstofkoncentration
Resultaterne af vores målinger er tidligere præsenteret på et nationalt møde i juni 2018 om mulighederne for en fremtidig emissionsbaseret regulering. Det er et uddrag herfra, der i denne artikel gennemgås og vurderes.

Vores målinger viser en stor forskel mellem kvælstoftransport og vandafstrømning i år nul og især i år et efter landbrugspakken (se figur).

Ses der derimod på, hvad kvælstofkoncentrationen er, efter at der er korrigeret for den store forskel i afstrømning i de to år, kan der ikke ses nogen stigning i kvælstofkoncentrationen i det jyske vandløb, mens der var en lille stigning på tre procent i det sjællandske vandløb.

Til gengæld skete der en forholdsvis stor stigning på cirka ti procent i den korrigerede kvælstofkoncentration i begge vandløb i år to efter landbrugspakken (2017/18) (se figur).

Efteråret 2017 var ekstremt vådt med megen regn og derfor med en naturlig stor risiko for kvælstofudvaskning. Desuden kan den konstaterede stigning på ti procent kvælstofudledning i år to efter landbrugspakken også indeholde en udvaskning af opsparet kvælstof i jorden fra det tørre første år efter landbrugspakken. 

Stigende kvælstofudledning overrasker ikke
Den stigende udledning af kvælstof, som vi har konstateret i år to i de to vandløb, er ikke så overraskende, da de fleste i diskussionerne tilbage i foråret 2016 om landbrugspakken var enige om en ting:

"Ja, der vil ske en øget udledning af kvælstof i de første år til grundvand og havmiljø. Der kommer uden tvivl en merudledning i 2016-2017. I 2018 vil det afhænge af, om man får kørt de kollektive virkemidler ind. Der er mange ting, der skal rulles ud, og jeg tror, det bliver svært," udtalte Brian Kronvang i Berlingske 15. februar 2016.

Vores målinger i de to vandløb viser, at der efter det andet år med en fuldt indfaset landbrugspakke er sket en stigning i de afstrømningskorrigerede kvælstofkoncentrationer udledt til vandmiljøet på cirka ti procent.

Det er selvsagt ikke et landsresultat, så derfor bliver det spændende at se, om vores målinger kommer til at passe med landsresultatet, når det foreligger fra Novana-overvågningen.

Hvis den konstaterede ti procent stigning i år to fordeles over hvert af årene efter landbrugspakken, svarer det til en stigning på mere end 2.500 tons ekstra kvælstof årligt til vandmiljøet – i kvælstofregnskabet for landbrugspakken var der i 2017 forudsat, at der skulle ske en reduktion på cirka 600 tons kvælstof – vel at mærke når både en forventet baselineeffekt og effekten af de øvrige indsatser er indregnet (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016).

Nye løsninger er nødvendige
For at afbøde virkningen af landbrugspakkens øgede gødskning og udledning af kvælstof er det derfor afgørende at få implementeret de planlagte kollektive indsatser og den målrettede regulering fuldt ud og til tiden. Samt selvfølgelig at få verificeret deres forudsatte effekt, herunder om baseline leverer den forventede reduktion af kvælstof.

For at nå kvælstofbelastningsmålene i Vandplanerne i 2027 vil det fremadrettet blive nødvendigt med en større inddragelse af vores mange ådale i løsningen, en løsning, som samtidig kan give store fordele for både miljø, natur, klima, rekreative muligheder og landdistriktsudvikling samt driftsøkonomi.

Udfoldelse af en sådan løsning kan bedst ske gennem anvendelse af en multifunktionel jordfordeling, som foreslået af formanden for Collective impact-styregruppen, Søren Møller, i Altinget 5. september 2018.

Behov for mere viden om kvælstofstab
Det skal afslutningsvist pointeres, at det er umuligt at lave en fyldestgørende evaluering af årsagerne til ændringer i landbrugets tab af kvælstof over korte perioder.

Det skyldes de mange faktorer, som påvirker størrelsen af det enkelte års kvælstoftab – herunder især nedbørsforholdene og temperaturen, der så igen påvirker landmandens høstudbytte og udvaskningen af nitrat om efteråret og vinteren.

En mere præcis konstatering af ændringer i kvælstoftab fra landbruget kan først endegyldigt evalueres på baggrund af målinger i hele landet og over længere perioder.

SE FIGUR OVER KVÆLSTOFTAB NEDENFOR:

Oversigt over udviklingen fra året før landbrugspakkens vedtagelse (1. april 2015 – 31. marts 2016 – År 0) til de første 2 år efter Landbrugspakken. År 1 (1. april 2016 – 31. marts 2017) og År 2 (1. april 2017 – 31. marts 2018) med visning af tabet af total kvælstof i kg kvælstof pr. ha opland, vandafstrømningen i vandløbet i milimeter og den afstrømningskorrigerede koncentration af total kvælstof (en simpel metode til at korrigere for klimaudsving).