Forskere til L&F: Pesticidafgiften virker efter hensigten

Af Jens Erik Ørum, Per Kudsk og Lise Nistrup
Hhv. senoir konsulent, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, professor, Institut for Agroøkologi, og senior researcher fra Institut for Agroøkologi

Den 28. februar rejste Frederik Lüttichau, L&F, i ”Større Jordbrug: Derfor kan man trygt afskaffe pesticidafgifter” kritik af IFRO Udredningsnotat 2018/01. Dette er et fagligt svar på denne kritik.

Frederik Lüttichau (FL) fremfører, at man trygt, og stort set uden konsekvenser for pesticidforbruget, kan afskaffe pesticidafgiften. FL går desværre fejl af formålet med pesticidafgiften og regeringens pesticidstrategi.

Det er ikke formålet med afgiften at reducere det samlede pesticidforbrug, men derimod at minimere miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticiderne, og afgiften er et væsentligt virkemiddel til indfrielsen af denne målsætning.

Et reduceret pesticidforbrug kan naturligvis bidrage til en minimeret pesticidbelastning, men afgiften er ikke høj nok til at påvirke det samlede forbrug af pesticiderne væsentligt. Det har været kendt fra begyndelsen.

FL’s konstatering af, at det forholder sig sådan, kommer derfor ikke som nogen overraskelse. Det primære formål med afgiften er i stedet at sikre en udskiftning af meget belastende pesticider med mindre belastende pesticider, hvilket er i fuld overensstemmelse med målsætningen i pesticidstrategien – og det virker! 

Man kan være enig eller uenig i målsætningen i pesticidstrategien, men de analyser, som vi har præsenteret i IFRO Udredningsnotat 2018/01, har vist, at den nuværende, målrettede pesticidafgift virker efter hensigten – nemlig at minimere miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticiderne

Jens Erik Ørum, Per Kudsk og Lise Nistrup

Fokus fra forbrug til belastning via målrettet afgift
Den 1. juli 2013 blev pesticidafgiften omlagt fra en værdiafgift til en differentieret afgift på pesticidernes belastning af miljø og sundhed. Samtidigt blev målsætningen ændret, så det ikke længere var pesticidforbruget, men pesticidbelastningen, der skulle reduceres.

Det er denne afgiftsomlægning, der for tiden evalueres af Miljøstyrelsen. Til brug for evalueringen har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet og Institut for Agroøkologi (AGRO) ved Aarhus Universitet besvaret en række konkrete spørgsmål stillet af et tværministerielt udvalg.

Besvarelsen og de bagvedliggende analyser er dokumenteret i IFRO Udredningsnotat 2018/01.

Kort opsummeret viser analyserne, at såvel forbruget som belastningen, som følge af afgiftsomlægningen, har ændret sig væsentligt. Pesticidforbruget opgjort som behandlingshyppighed er ifølge de årlige indberetninger af sprøjtejournaler steget med næsten 20 procent fra 2013 til 2016.

Samtidig er belastningen af miljø og sundhed reduceret med 6 procent. At belastningen ikke er reduceret mere end 6 procent skyldes, at forbruget er steget, og at landbruget i 2016 fortsat sprøjtede med nogle af de mest belastende midler, der var blevet hamstret op til afgiftsomlægningen i 2013.

Opgjort på grundlag af solgte pesticider blev målsætningen om en 40 procent-reduktion i belastningen opnået i 2015. Firmaernes indberetning af solgte pesticider i 2016 og 2017 viser, at der også kan forventes en reduktion i belastningen på 40 procent for det faktiske forbrug, når afgiftsændringerne har fået fuld effekt.

Afgiftsomlægningen har medført væsentlige ændringer i pesticidpriserne, men samlet set er landbrugets udgifter til pesticidafgifter uændret. Således har det gennemsnitlige afgiftsprovenu omregnet til 2015-priser i hele perioden 2000-2016 ligget nogenlunde konstant på godt 500 millioner kroner per år – bortset fra 2013 og 2014 –, hvor salget var væsentligt påvirket af den føromtalte hamstring af midler forud for afgiftsomlægningen.

Afgiftsomlægningen har gjort nogle midler billigere og andre dyrere afhængigt af deres belastning. Det, der betyder noget for ændringer i belastningen og pesticidomkostningerne, er, hvorvidt der er gode substitutionsmuligheder.

Landmændene har været gode til at udnytte disse muligheder, og de betaler, som nævnt ovenfor, i gennemsnit omtrent det samme i afgift som tidligere, men de landmænd, der sprøjter med de mest belastende midler, betaler selvfølgelig en større del af afgiftsprovenuet.

Det gælder ikke mindst i kartoffeldyrkningen, hvor der betales cirka 950 kroner i afgift per ha. Til sammenligning betales der cirka 290 kroner i afgift per ha for de øvrige afgrøder, hvor belastningen er cirka en tredjedel.

Afgiften skal sikre, at pesticidbelastningen indgår i de driftsøkonomiske overvejelser om afgrødevalg og planteværnsstrategier. Derved opnås, at de mest belastende pesticider kun anvendes, hvor det ud fra driftsøkonomiske overvejelser er strengt nødvendigt.

Uanset om pesticidforbruget, som foreslået af FL, kan reduceres ved anvendelse af for eksempel luftassisteret sprøjtning, GPS og præcisionsteknologi, vil afgiften fortsat have det samme formål.

Nemlig at sikre, at også de pesticider, der anvendes med den nye teknologi, er dem, der belaster sprøjteføreren og miljøet mindst muligt. Afgiften giver desuden et ekstra incitament til at investere i ny teknologi til præcisionstildeling af pesticider i de afgrøder, der har et stort og belastende pesticidforbrug.

FL fremfører, at prisfølsomheden for pesticider er begrænset, og FL kritiserer, at vi ikke har forholdt os til dette. Vi er enige i, at der generelt er en begrænset prisfølsomhed for pesticider, men det har som nævnt været kendt fra begyndelsen.

Faktum er da også, at såvel det samlede pesticidforbrug som det samlede afgiftsprovenu ikke er ændret meget. Det bør ikke undre, idet der jo netop er tale om en omlægning af de tidligere afgifter med sigte på at påvirke, hvilke pesticider der sprøjtes med, og dermed reducere pesticidbelastningen.

Som ikke mindst salgstallene for pesticider viser, er dette lykkedes.

FL fremfører, at der er tale om en meget dyr afgift og efterlyser en vurdering af, om man får nok for pengene. Det er helt korrekt, at vi i udredningen ikke har forholdt os til afgiftens faktiske miljøeffekt, alternative reguleringsmetoder eller relevante justeringer af afgiften.

Disse forhold er oplagte elementer i en bredere evaluering af afgiften.

Resistensproblemer
FL fremfører, at vi allerede har en meget skrap godkendelsesordning for pesticider i Danmark, og at afgiften yderligere kan begrænse udbuddet og dermed fremme resistensudvikling.

Det er helt korrekt, at der, primært som følge af nationale krav, der vedrører grundvandsbeskyttelsen, er færre midler til rådighed i Danmark sammenlignet med andre lande. Siden afgiftsomlægningen blev gennemført er der kun nogle få midler, som er trukket tilbage fra markedet, men vi medgiver, at det ikke kan udelukkes, at den differentierede afgift yderligere vil reducere udbuddet af pesticider.

En væsentlig bekymring med den differentierede afgift, som vi deler med FL, er, at den vil føre til et mere ensidigt forbrug af pesticider. Dette kan fremme resistensudvikling og medføre nedsat effekt af de mest anvendte pesticider og dermed, i sidste ende, medføre et øget forbrug af de mere belastende pesticider.

Helt konkret har afgiftsomlægningen betydet, at det er blevet billigere at bekæmpe ukrudt med de i forvejen billige ”minimidler” og dyrere at anvende nogle af de herbicider, som vi betragter som ”resistensbrydere”.

Med den nuværende afgift og regulering er det i høj grad op til landbruget at sikre, at dette ikke sker. I erkendelse af risikoen for herbicidresistens har AGRO, forud for afgiftsomlægningen, undersøgt udbredelsen af herbicidresistens, og i 2020, forud for forhandlingen af den næste pesticidstrategi, gennemføres endnu en undersøgelse.

Man kan være enig eller uenig i målsætningen i pesticidstrategien, men de analyser, som vi har præsenteret i IFRO Udredningsnotat 2018/01, har vist, at den nuværende, målrettede pesticidafgift virker efter hensigten – nemlig at minimere miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticiderne.

Hvor stor en belastning og hvor høj en afgift skal være, er naturligvis et politisk spørgsmål.