Frej: Dansk landbrug skal tage ansvar for sojaproduktionen i Sydamerika

DEBAT: Det danske landbrug skal tage ansvaret for, hvordan sojaproduktionen foregår. Også selvom produktionen sker uden for landets grænser. Man må stå til ansvar for sin forsyningskæde, skriver Marie-Louise Boisen Lendal og Iben Krog Rasmussen.

Af Marie-Louise Boisen Lendal og Iben Krog Rasmussen
Direktører og stiftere af Tænketanken Frej

Vi skulle begge have været på ferie i udlandet. Marie-Louise havde booket skiferie til Norge i april, og Iben havde planlagt en weekendtur til Berlin i maj. Det satte covid-19 en stopper for, og den globaliserede og Schengen-prægede verden, som vi 1990'er-børn er vokset op i, har ændret sig fundamentalt fra den ene dag til den anden.

Vi mennesker farer ikke længere over grænserne, og alt er blevet mere nationalt orienteret. Bortset fra vores fødevareproduktion- og forbrug – det holder verden global.

Mens antallet af personbiler på vejene er faldet drastisk under coronakrisen, så er antallet af lastbiler næsten uændret. Og mens vi andre har arbejdet hjemmefra via mails og online møder, så har landbruget holdt produktionen i gang på både gårde, slagterier og fabrikker. Mens verden har været lukket, har landbruget fortsat med at sende grise til Kina.

Landbruget importerer udfordringer
Noget andet, som landbruget er fortsat med, mens grænserne har været lukkede, er at sejle soja fra Sydamerika ind i de danske havne.

Hvert år importerer danske landmænd 1,7 millioner tons proteinrige sojaskrå til at blande i foderet til grise og køer.

Der er ikke noget galt med at importere soja i sig selv, men det er problematisk, fordi vi importerer så meget mere end det. Vi importerer udfordringer.

Sojaproduktionen i Sydamerika er ikke underlagt samme ansvarlige produktionskrav, som danske landmænd er. Der ryddes hver dag regnskov, der huser sjældne arter, som uddør og aldrig kommer igen, for at gøre plads til sojaproduktionen.

Konsekvenser for klimaudledningen
Dertil har regnskovsfældningen selvsagt store konsekvenser for klimaudledningen.

Den globale produktion af soja beslaglægger et areal på over en million kvadratkilometer, og en opgørelse, som Københavns Universitet har udarbejdet for Fødevareministeriet, viser, at sojaen medfører en udledning af drivhusgasser, der svarer til 6,2 millioner tons CO2. Disse tons skal lægges oven i landbrugets nuværende udledning på 15,4 millioner tons.

Omvendt er soja en af de mest proteinrige afgrøder per hektar sammenlignet med andre afgrøder, og er derfor et produkt, vi ikke kan boykotte eller sådan lige erstatte med noget andet – i hvert fald ikke endnu.

Løsningen er derfor ikke at stoppe med at importere soja fra i morgen af, men vi må sikre os, at vi kan se os selv og befolkningen i øjnene på trods af den soja, som vi importerer.

Forbrugerne skal kunne sætte tænderne i en grillpølse til sommer uden en skjult dårlig samvittighed som resultat af skovrydning på den anden side af verden.

Danish Crown går forrest
Vi har været stolte af at deltage i regeringens klimapartnerskab for fødevare og landbrug. Rapporten, vi har afleveret til regeringen, peger på mange gode tiltag, der forbedrer produktionen her i landet. Det er desværre ikke nok.

Skal landbrugssektoren reelt bidrage til at gøre verden mere bæredygtig, så skal der tages ansvar for, hvordan sojaproduktionen foregår. Også selvom produktionen af soja sker uden for dette lille lands grænser. Man må stå til ansvar for sin forsyningskæde.

Det har Danish Crown taget et stort og vigtigt skridt for i denne uge ved at fremlægge en konkret handlingsplan, som skal drive udviklingen mod en mere bæredygtig produktion af soja.

Hvis Danish Crown vil være verdens mest bæredygtige producent af kød, så er det vigtigt at kunne se befolkningen i øjnene og have styr på sine forsyningskæder. Her er særligt foder relevant, da 90 procent af klimapåvirkningen af dansk grisekød stammer fra foderproduktion og håndteringen af gødning.

Derfor er det flot og vigtigt, at Danish Crown har sendt et klart signal til producenter, kunder og forbrugere med krav om ansvarlig soja og større gennemsigtighed i forsyningskæden.

Er vi i mål med bæredygtigheden?
Er vi så i mål? Nej.

Den nuværende certificeringsordning af soja er langt fra ideel, og den bør strammes gevaldigt op. I det lange løb skal vi helst gerne kunne finde alternativer til sojaproduktionen, for eksempel egenproduktion af græsprotein – både som supplement og erstatning af soja.

Danmark er allerede i fuld gang med at forske og udvikle græsprotein, og vi kan i Frej kun bakke op om, at der investeres endnu mere i danske grønne proteiner, der kan sikre en endnu mere bæredygtig foderproduktion. Og også være en proteinkilde direkte til os mennesker.

Forrige artikel Danish Crown: Vi tager nu et skridt mod ansvarlig og bæredygtig soja Danish Crown: Vi tager nu et skridt mod ansvarlig og bæredygtig soja Næste artikel Klimarådet: Midlertidige tilskud kan kickstarte økonomien, men vi kommer ikke uden om en CO2-afgift Klimarådet: Midlertidige tilskud kan kickstarte økonomien, men vi kommer ikke uden om en CO2-afgift
Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

ERSTATNING: Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, som sikrer knap 19 milliarder i erstatning til danske minkavlere og følgeerhverv. Over de næste ti år skal avlerne kompenseres for aflivningen af alle mink i kampen mod coronasmitte.