Bliv abonnent
Annonce
Debat

Frihandel giver danske arbejdspladser

Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
6. marts 2014 kl. 02.23

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Tørnæs (V)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet 

I øjeblikket forhandles der mellem EU og USA om en historisk frihandelsaftale.

Alene i Danmark kan en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA skabe 15.000 nye arbejdspladser, øget eksport på 27 milliarder kroner og give vækst i BNP med ni milliarder kroner.

Der er derfor ingen tvivl: Frihandelsaftalen vil gøre Danmark rigere og skabe flere arbejdspladser. Det kan næppe nogen være imod... Og dog.

Det er den yderste venstrefløj nemlig. De frygter forringet fødevaresikkerhed, risiko for tab af danske job, og at der vil blive indgået farlige investeringsbeskyttelsesaftaler med grådige kapitalister, der vil sætte vores demokrati under pres.

Ikke et spørgsmål om partifarve
For venstrefløjens skyld vil jeg gerne sætte tingene lidt i perspektiv. Danmark har siden 60'erne indgået 45 investeringsbeskyttelsesaftaler og EU har endda 1400.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til andersen@altinget.dk 

Derudover må jeg stilfærdigt sige, at både Danmark og EU har blomstrende demokratier, dette til trods for, at der er sikret en vis beskyttelse af investeringer foretaget i Danmark og i EU.

Investeringsaftaler er ikke et spørgsmål om partifarve, men om almindelig sund fornuft - ved at de virksomheder, der vil investere i arbejdspladser i EU - og hermed også i Danmark, sikres en vis beskyttelse.

For os handler frihandelsaftalen med USA om arbejdspladser - og ikke ideologi.

Ulla Tørnæs (V)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Billigere fødevarer
Det vil være direkte tåbeligt at frasige os muligheden for at få skabt flere arbejdspladser i Danmark og i EU. Et konkret eksempel er fødevareerhvervet.

Beregninger fra fødevaresektoren viser, at en frihandelsaftale mellem EU og USA vil have en markant positiv effekt. I øjeblikket bliver fødevarer, der eksporteres fra USA til EU, pålagt ekstraomkostninger på 57 procent og europæiske fødevarer bliver pålagt 73 procent, når de eksporteres til USA.

Derfor har EU mest at vinde ved en frihandelsaftale til USA. Vi kan simpelthen eksportere mere til USA, da vores fødevarer bliver billigere for amerikanerne at købe, og salget vil stige.

Og USA er allerede et kæmpe marked for Danmark. Faktisk eksporterede vi sidste år varer og tjenesteydelser for omkring 88 milliarder kroner, hvor vi kun importerede for knap 50 milliarder. Det er derfor meget klart, at vi skaber arbejdspladser, når vi handler med amerikanerne - og netop derfor er en ambitiøs frihandelsaftale så vigtig for Danmark.

Der er over 26 millioner arbejdsløse i EU. Frihandel skaber vækst og velstand og ikke mindst arbejdspladser. Det vil være torskedumt at vinke farvel til muligheden for at skabe flere arbejdspladser til gavn for Danmark og resten af EU. Venstre hilser en ambitiøs frihandelsaftale velkommen. For os handler frihandelsaftalen om arbejdspladser - og ikke ideologi.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026