
Det vakte stor opsigt, da administrerende direktør for den fondsejede medicinalkoncernen Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, blev sat fra bestillingen i 2025. Nu har den tidligere topchef stiftet sit eget firma. Siden onsdag har virksomheden Tall Impact Aps været synlig i cvr-registret. Nøgleordene er investeringsvirksomhed og rådgivning.
I et interview med Lederstof.dk løfter den tidligere Novo-topchef lidt mere af sløret for planerne.
Fremover ønsker Lars Fruergaard nemlig kun at "lave nogle få ting, som giver mening, sammen med nogle mennesker, som jeg synes er spændende og givende at være sammen med, og noget, hvor jeg kan gøre en forskel".
Og i samråd med sin kone og børn har han besluttet at bruge en del af formuen på at gøre en forskel.
"Vi kommer til at investere en del af pengene i initiativer, der kan drive reel forandring. Det er et fælles ønske i familien," siger han i interviewet, hvor han også fortæller, at nogle af investeringerne skal være i i regenerativt landbrug, der genopbygger jordens frugtbarhed og styrker biodiversiteten.
Foreløbig er der skudt en startkapital på 30 millioner kroner i impact-investeringsselskabet.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april













