Gjerskov bakker op om fleksible grønningskrav

GRØNNING: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil nu arbejde for, at grønningskravene til de europæiske landmænd bliver mere fleksible, end Kommissionen har lagt op til. Ministeren barsler nu med et revideret grønnings-forslag.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil gerne have mere fleksible grønningskrav til de europæiske landmænd.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil gerne have mere fleksible grønningskrav til de europæiske landmænd.Foto: Det Danske EU-Formandskab
Per Bang Thomsen

 Fra dansk side er vi enige i, at en fællesmodel for det europæiske landbrug ikke nødvendigvis er den bedste løsning.

Mette Gjerskov
Fødevareminister (S)
Fakta

De tre, obligatoriske dyrkningsmetoder fra Kommissionens forslag:

Afgrødediversificering. Landbrug over tre hektar skal hvert år dyrke mindst tre forskellige afgrøder. Ingen af disse tre afgrøder må dække mindre end fem procent af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække mere end 70 % af arealet.

Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.

Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst syv procent af deres landbrugsareal undtagen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og bræmmer mv.


Kilde: Kommissionens forslag

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er klar til at se på, hvordan man kan gøre grønnings-kravene til det europæiske landbrug mere fleksible og brugbare for de enkelte medlemslande. Det slog hun i fredags fast under et møde i Folketingets Europaudvalg.

"Blandt medlemslandene i EU er der udbredt enighed om, at der er brug for større fleksibilitet i de konkrete grønningstilag. Blandt andet på grund af den store variation, der er i det europæiske landbrug. Fra dansk side er vi enige i, at en fællesmodel for det europæiske landbrug ikke nødvendigvis er den bedste løsning," sagde ministeren, der for tiden styrer reformforhandlingerne af den europæiske landbrugsstøtteordning.

Ifølge Altinget | Fødevarers oplysninger vil den danske fødevareminister i den nærmeste fremtid fremlægge et revideret grønnings-forslag, hvor hun vil præsentere en række forslag til, hvordan man kan gøre grønningen mere fleksibel.

0:000:00