GMO må være op til det enkelte medlemsland

Af Jørn Dohrmann
MEP, Dansk Folkeparti, medlem af miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsudvalget

Lad mig indledningsvis takke Altinget for muligheden for, at jeg kan give min mening til kende her med regelmæssige mellemrum. Det har ofte været fremført – med rette – at man mellem valgene til Europa-Parlamentet hører alt for lidt om de vigtige sager for de europæiske forbrugere, som vi sidder og sysler med. Det er jeg glad for at få lejlighed til at dele med Altingets læsere.

Jeg er godt tilfreds med de udvalg, jeg har fået sæde i. Det er blandt andet miljøudvalget (ENVI), som dog rækker noget bredere end det tilsvarende danske, idet også områder som folkesundhed og forbrugerspørgsmål er inde over. Og så har jeg plads i landbrugsudvalget (AGRI), der ligeledes må sige at være et af de udvalg, som beskæftiger sig med afgørende spørgsmål i EU-sammenhænge.

GMO - En sten i skoen
Det mest glædelige er, at jeg er kommet til at beskæftige mig med nogle politikområder, som jeg er blevet godt bekendt med gennem mine mere end 12 år som medlem af Folketinget. Områder, som jeg brænder for, og altid har en mening om. Et spørgsmål af væsentlig karakter for danske forbrugere er hele komplekset om de såkaldte GMO’er – altså genmanipulerede fødevarer.

Fælles beslutninger og fælles standarder fører for Danmarks vedkommende i reglen til lavere standarder, og det er ikke i danskernes interesse.

Jørn Dohrmann (DF)
MEP, medlem af miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhedsudvalget

I USA har man for længst accepteret brugen af GMO’er og har kun lovprisninger til overs for dem, mens holdningen her i Europa er langt mere skeptisk, hvad der efter vores opfattelse er god grund til. Debatten om GMO’er er med jævne mellemrum dukket op, og den har fået fornyet styrke som følge af de – desværre – hemmelige forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale.

Her ved vi, at GMO’er er en af stenene i skoen, og der er i visse kredse også frygt for, at USA vil gøre GMO’er til et kardinalspørgsmål i forhandlingerne med EU. I Dansk Folkeparti er det vores klare opfattelse, at brugen af GMO’er som udgangspunkt må være et anliggende for det enkelte medlemsland, og at de pågældende varer skal mærkes, således at forbrugerne får klar besked om produktionsmetoderne.

Frihed til egne beslutninger
Det er også den dagsorden, jeg har med mig til drøftelserne af spørgsmålet i landbrugsudvalget – og vi vil naturligvis stemme i overensstemmelse med dette mål. Om det på den lange bane vil kunne forhindre GMO’er, er jeg imidlertid i tvivl om, fordi stærke kapitalinteresser står på spring og forsøger at sætte en klar dagsorden i forhandlingerne om frihandelsaftalen.

Kan GMO’er ikke holdes ude af EU, må det enkelte medlemsland få kompetencen til at sige nej. Det er så væsentlig en beslutning, at den bør træffes af folkevalgte politikere i medlemslandet og ikke en gruppe bureaukrater, som går de store fødevareproducenters ærinde. Dette spørgsmål viser endnu engang, at EU ikke er det rette organ at træffe så væsentlige beslutninger i. Vi bør naturligvis have friheden til at sætte vore egne højere standarder til gavn for forbrugerne, ligesom vi bør have retten til at holde uønskede produkter ude af vore supermarkeder. Hensynet til varernes frie bevægelighed må ikke stå over hensynet til folkesundhed og forbrugersikkerhed.