Greenpeace: Her er vores rangliste over samtlige partiers landbrugspolitik

Hvor meget og hvordan skal landbruget bidrage til, at Danmark når sine klimamål?

Det spørgsmål er med rette blevet et af valgkampens varmeste emner. For dansk landbrug er i dag det, der står allermest i vejen for, at vi når målet om 70 procent reduktion i 2030. Men landbruget er samtidig vores største mulighed. Ikke bare for at indfri klimamål, men også for at give en håndsrækning til vores nødlidende natur. 

Hvis altså landbruget bliver omlagt fra at producere enorme mængder kød og mælkeprodukter til at dyrke plantemad til mennesker. For som det ser ud nu, dyrker vi mad til dyr på halvdelen af Danmarks samlede areal, er EU's mest opdyrkede land og har Europas mest nødlidende natur. Hvis ikke vi ændrer på det, vil landbruget i 2030 tegne sig for tæt på halvdelen af vores samlede klimaudledninger. 

Så hvad skal du stemme, hvis det er afgørende for dig, at dem, der får magten efter valget, tør tage det nødvendige opgør? Lad mig gennemgå partiernes klimaløfter for landbruget et for et og tage temperaturen på dem. 

Et af de bedste landbrugsudspil finder vi hos Alternativet. Kødproduktionen skal reduceres med 86 procent, det skal være helt slut med konventionel dyreproduktion, og landbruget skal være 100 procent regenerativt, hvilket vil sige, at det skal forbedre jorden i stedet for at udpine den.

Derudover går liste Å ind for en høj klimaafgift på landbrugets udledninger, som hurtigt træder i kraft. Kort sagt, så er Alternativets landbrugsudspil én til én, hvad vores land, vand, vores dyr og klimaet har brug for.

Ambitiøse partier tør sætte tal på reduktioner

Heldigvis er Alternativet ikke alene i den behagelige ende af termometeret, men har selskab af Enhedslisten og Frie Grønne. Tilsammen udgør de tre partier den klynge i dansk politik, som i største omfang tør italesætte, at vi bliver nødt til at gå ind og reducere den animalske produktion for at få landbruget med i klimakampen.

De tør alle sætte tal på, hvor meget landbruget og dets udledninger skal skrumpe. Frie Grønne vil reducere dyreproduktionen med 95 procent i 2030 og indføre en klimaafgift på 2.000 kroner per ton, der skal stige til et niveau, der sikrer, "at Danmarks krigsførelse mod naturen er ophørt i 2030." 

Dansk landbrugs klimaeffektivitet er ganske gennemsnitlig, når man ser på de lande, vi normalt sammenligner os med

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Enhedslisten vil halvere dyreproduktionen frem mod 2030 og støtter også helhjertet op om en høj klimaafgift, der træder i kraft hurtigst muligt. 

Nu er der nok nogen, der begynder at høre landbrugslobbyens sædvanlige modargumenter for deres indre øre: At alle de svinefabrikker, der lukkes i Danmark, vil genopstå i udlandet – og garanteret i et land, der producerer kød mindre klimaeffektivt. At prognoser viser, at det globale kødforbrug vil stige, og at det derfor er en håndsrækning til klimaet, hvis Danmark fortsat producerer alt det klimaeffektive kød, vi overhovedet kan.

Men det passer ikke. Dansk landbrugs klimaeffektivitet er ganske gennemsnitlig, når man ser på de lande, vi normalt sammenligner os med, og vores ypperste eksperter har efterhånden mange gange slået fast, at den såkaldte lækageeffekt vil være begrænset, hvis vi stiller klimakrav til dansk landbrug. Kun en mindre del af landbruget vil "poppe op" i udlandet, og det vil altså have en gavnlig klimaeffektiv, at vi reducerer vores animalske produktion.

Nå. Vi er nået til næste klynge på termometeret. Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance vil jeg alle placere cirka midt på. Især det sidste partis placering kan måske overraske. Men Liberal Alliance har her i valgkampen anerkendt, at omstillingen af landbruget nødvendigvis må føre til mindre animalsk produktion, og at det er vigtigt med en klimaafgift i landbruget, der afspejler de skadevirkninger, landbrugets udledninger forårsager.

Spørgsmålet er dog, om LA er klar over, hvad de reelle skadesvirkninger er. Ikke fordi der er enighed i forskermiljøer om det, men alle er vist enige om, at de er noget højere end de 750 kroner, man blev enige om at pålægge industrien i afgift. Nå, men spaghetti bolognese må altså gerne blive dyrere, står det til LA. Det er jo dejligt befriende. Og det siger Lars Løkke for øvrigt nu også. 

Men jeg placerer også LA her med et glimt i øjet, for LA har aldrig præsenteret en progressiv landbrugspolitik, selvom de til tider kan være ganske ambitiøse på naturens vegne. 

Fornuftige idéer – men handlingen mangler

SF og Radikale siger langt tydeligere, at der skal ske noget på det her område, men de vil helst tale om mere plantemad og er forbeholdne overfor at sige entydigt, at de er klar på handling her og nu, som hurtigt vil få kødproduktionen til at skrumpe. SF's nye landbrugsudspil indeholder dog mange vigtige tiltag, som vil medføre lavere kødproduktion, for eksempel vil de tage 15 procent af landbrugsjorden ud af drift.

Lidt tættere på den brændende planet finder vi Socialdemokratiet. De har i valgkampen gjort meget ud af, at de klar til at lægge en klimaafgift på landbrugets udledninger, som skal sikre, at vi når klimamålene både i 2025 og i 2030.

Og partiet rykker sig mere og mere i retningen af at anerkende, at landbruget skal omlægges. Det man hører fra dem nu er fornuftigt. Det er bare ærgerligt, at de ikke har gennemført den politik, de nu er blevet fortalere for, i de sidste år, hvor de har haft magten. 

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen siger også nogle ret progressive ting om, at udviklingen går mod mindre kødproduktion og mere grøn plantemad. Men han peger jo sådan set bare på en markedsmekanisme, som er i gang, hvor planteproduktion bliver det, landbruget vil tjene penge på i fremtiden.

De hylder dansk landbrug som "klimahelte" og ønsker, at de fortsætter deres produktion ufortrødent

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Løkke vil – ligesom alle andre end de allermest klimaregressive partier efterhånden – have en afgift på landbrugsproduktion, og han vil sætte en stopper for, at cirka halvdelen af alle de grise, der fødes i Danmark, sendes ud af landet som ganske små under stærkt kritisable forhold og med meget lille økonomisk gevinst.

Nærmest ved siden af termometeret, men dog en lille anelse varmere end Moderaterne, placerer jeg Venstre. Der er en del debat om, hvor langt deres landbrugsambitioner halter efter Socialdemokratiets.

Socialdemokratiet selv vil sige meget langt, men i store træk vil de det samme, og selvom der er nuanceforskelle, der giver Socialdemokratiet en bedre placering, så vil ingen af de to partier anerkende, at vi skal have færre køer og grise for at få mere natur, renere vand og luft.

Dansk landbrug er ikke "klimahelte"

Det trækker ned for Venstre, at de under valgkampen har formået at lave et klimaudspil, der slet ikke tackler landbruget, og at de kun er klar på en klimaafgift, som (kød)landbruget selv kan godkende.

Lige her virker Løkke en anelse mere ambitiøs – selvom Moraterne nu har ment alt, man tænkeligt kan, om en afgift i landbruget. Lad os håbe, at de ikke ændrer position igen, men holder fast i at afgiften skal dække alle landbrugets udledninger.

Konservative, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti hører til i termometerets overophedede ende. Det gør de, fordi de – i varierende grad – overhovedet ikke er villige til at tale om, at der skulle være nogen problemer.

De hylder dansk landbrug som "klimahelte" og ønsker, at de fortsætter deres produktion ufortrødent. DF og Konservative skal dog have den lille cadeau, at de som de eneste partier i denne klynge anerkender, at landbruget skal pålægges en afgift – selvom det er en med en masse forbehold. 

Hvis mit temperaturtjek falder partier for brystet, så fremlæg endelig ny politik for landbruget eller gå ud og uddyb den politik, I allerede har, så kigger jeg selvfølgelig med. Det vil være den største fornøjelse at kunne flytte flere partier tættere på termometerets behagelige klima.