
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø får ny vicedirektør. Det er Peter Østergård Have, der tiltræder posten.
Det skriver departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart Maria Schack Vindum på LinkedIn.
Peter Østergård Have har været afdelingschef i Miljøministeriet. En stilling han har bestredet siden 2023. Forinden har han været konstitueret i stillingen siden august 2022.
Efter oprettelsen af Ministeriet for Grøn Trepart har Peter Østergård Have været afdelingschef i departementet, men rykker nu permanent til den nyoprettede styrelse.
I 2011 blev Peter Østergård Have kontorchef i Miljøstyrelsen, og i 2017 blev han kontorchef i ministeriets departement.
Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
Styrelsen blev etableret under Ministeriet for Grøn Trepart i september 2024 og er dannet af dele af Landbrugsstyrelsen og dele af Miljøstyrelsen.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














