Henrik Dam Kristensen: Ministre skal gå ind i kampen mod AMR

AMR udgør i dag en stadig voksende trussel mod folkesundheden over hele verden.
Henrik Dam Kristensen (S)
Medlem af Nordisk Råd
Af Henrik Dam Kristensen (S)
Medlem af Nordisk Råd, fhv. fødevareminister
I december 2016 tog jeg som præsident i Nordisk Råd initiativ til en nordisk høring på Christiansborg om antimikrobiel resistens (AMR). AMR udgør i dag en stadig voksende trussel mod folkesundheden over hele verden. Under høringen deltog tilmeldte fra alle de fem nordiske lande og relevante fagmiljøer. Hensigten med høringen var at indsamle erfaringer og gode råd fra alle de nordiske lande til, hvordan vi i Norden som region kan håndtere og bekæmpe AMR og dens udbredelse.
De indsamlede råd og erfaringer blev efterfølgende sammenfattet til en hvidbog, der fremadrettet kan bruges som fundament for eksempelvis en fælles nordisk handlingsplan. Jeg kan i dag konstatere, at projektet blev vellykket. På Nordisk Råds session i Riksdagen i Stockholm vedtog Nordisk Råd hvidbogen Norden i samlet kamp mod antimikrobiel resistens.
Syv overordnede målsætninger
Hvidbogen beskriver syv overordnede målsætninger for en nordisk strategi mod AMR: Reduktion af behovet for antibiotikabehandling gennem vaccination og forebyggelse af smittefare; rationalisering af anvendelsen af antibiotika til behandling af mennesker og dyr; indsamling af viden om spredningsmønstre for og udbredelse af AMR; indsamling af viden om optimal anvendelse af allerede eksisterende antibiotika og vacciner; sikring af incitamenter til udvikling af ny sundhedsteknologi, innovativ medicin og vacciner; styrkelse af udbredelse og vidensdeling af ’best practices’ samt politisk pres og dialog gennem internationalt samarbejde.
Send en mail til debat@altinget.dk
Det vigtige spørgsmål er selvfølgelig, hvordan målsætningerne rent faktisk kan implementeres og efterleves i praksis. Hvidbogen oplister 12 stærkt kvalificerede og fagligt funderede rekommandationer til, hvordan de ovenstående målsætninger kan omsættes til håndfaste tiltag. Den overordnede pointe er, at en samlet indsats fra de nordiske lande i bekæmpelsen af AMR ikke kun vil være ressourcesparende, men også effektiviserende og befordrende for et bedre værn imod sundhedsfaren.
Anbefalingerne fra Nordisk Råd går nu til Nordisk Ministerråd. Jeg opfordrer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at følge op på Nordisk Råds hvidbog næste gang, de møder deres nordiske kollegaer i regeringernes samarbejdsorgan, Nordisk Ministerråd.
Indsigt
Jacob Jensen53 årI dag
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
Kåre Press-Kristensen49 årI dag
Sekretariatsleder, Green Global Future, sekretariatsleder, Rådet for Godt Indeklima
Jesper Zeihlund55 årI dag
Stifter og direktør, Brancheorganisation for lokale fødevarer i Danmark, ejer, Local Food Mind

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde






