Bliv abonnent
Annonce
Om  
Pernille Vermund
Sólbjørg Jakobsen

Hun var formanden, der ikke ville være politiker: Nu får Vermund plads i LA-ledelsen

Pernille Vermund kunne i januar fejre et års medlemskab af Liberal Alliance.
Pernille Vermund kunne i januar fejre et års medlemskab af Liberal Alliance.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
18. marts 2025 kl. 15.44

Liberal Alliance har lavet om i ledelsesgruppen og har tilføjet folketingsmedlemmerne Sólbjørg Jakobsen og Pernille Vermund.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

“De har begge markeret sig særdeles positivt for vores parti, og det er meget fortjent, at de nu træder ind i gruppeledelsen,” siger gruppeformand Ole Birk Olesen om ledelsens nye medlemmer. 

Læs også

Pernille Vermund bliver i samme ombæring også partiets gruppenæstformand, efter godt et år hos Liberal Alliance.

Det har ikke været nogen lige vej for Vermund til toppen af Liberal Alliance. Særligt har Vermund vendt på spørgsmålet om tonen i udlændingedebatten, hvor hun som formand for Nye Borgerlige gik til valg på ufravigelige krav om totalt asylstop, opfordrer hun i stedet nu til en "nuanceret" tilgang til området. 

Skulle ikke være 'Levebrødspolitiker'

Det er også kun to år siden Vermund var på vej ud af dansk politik, da hun stoppede som formand for Nye Borgerlige, dengang med begrundelsen, at hun ikke ville "gro fast" i politik. 

Men alligevel forlod Vermund aldrig Christiansborg, og nu er hun sammen med Sólbjørg Jakobsen en del af ledelsen hos Liberal Alliance. Partiet der i meningsmålingerne udgør det største parti i blå blok. Pernille Vermund er også selv tilfreds med sin nye titel:

“Jeg glæder mig meget til at hjælpe vores dygtige folketingsgruppe med at stå så skarpt som muligt frem til folketingsvalget” siger Pernille Vermund. 

Pernille Vermund og Peter Seier Christensen stiftede i efteråret 2015 partiet Nye Borgerlige. Det var i januar 2024 at partiet igen blev nedlagt af folketingsgruppen på Christiansborg, efter længere tids kontrovers om formandsskifte. Kort derefter skiftede Pernille Vermund til Liberal Alliance. Ved sidste folketingsvalg i 2022 fik hun 15.375 personlige stemmer.

Sólbjørg Jakobsen blev for første gang valgt til Folketinget i 2022, hvor hun fik 4.421 personlige stemmer.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026