Ingen ændringer uden evaluering
Af Rasmus Kjeldahl,
Direktør i Forbrugerrådet
Dansk Erhverv og Dansk Industri har den seneste tid her i Altinget kritiseret Forbrugerrådets holdning til den eventuelle ophævelse af nultolerancen og halvering af bødestørrelsen.
Blandt andet med udtalelser som "Forbrugerrådet mener, det er i forbrugernes interesse, at der er sure smileyer i vinduerne, som ikke har med fødevaresikkerheden at gøre" og "der fokuseres for meget på at straffe alt og alle for små ubetydelige fejl."
Der mangler en evaluering
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at Forbrugerrådet ikke nødvendigvis er i mod en revision af fødevareloven, som Dansk Erhverv og Dansk Industri gerne vil fremstille det. Men vi mener ikke, at der er et grundlag for at ophæve nultolerancen, så længe der mangler en evaluering af det nuværende system.
Vi frygter, at ophævelsen af nultolerancen og en lempelse af bødestørrelserne i værste fald kan komme til at betyde en udhuling af smileysystemet.
Rasmus Kjeldahl
Direktør i Forbrugerrådet
Det, som lovforslaget omtaler som evaluering, er blot en høring af en række organisationer. Den bygger ikke på statistik eller analyse af nultolerancens konsekvenser. Den giver ikke noget svar på, hvordan nultolerancen har virket, om der er blevet strammet op i virksomhederne, eller hvordan forbrugernes tillid til fødevaresikkerheden har udviklet sig. Forbrugerrådet kan ikke bakke op om eventuelle lempelser, før disse spørgsmål er besvarede i en saglig evaluering af systemet.
Umiddelbart virker det som en forhastet beslutning at afskaffe nultolerancen. Vi er midt i den største danske salmonellaepidemi nogensinde - det seneste halve år er mere end 15.000 danskere blevet smittede - og salmonellasmittet kød sælges forsat fra landets kølediske, fordi smittekilden endnu ikke er fundet.
Egenkontrol er fundamentet
Kontrollen af egenkontrollen er fundamentet i det fødevarekontrolsystem, vi har i dag. Egenkontrollen omfatter ikke blot rengøring og hygiejne men bl.a. også nedkøling, sporbarhed, korrekt mærkning og viden om emballage - kort sagt forhold, der både direkte og indirekte har betydning for fødevaresikkerheden. En mangelfuld egenkontrol, hvor for eksempel skemaer mangler eller ikke er udfyldt korrekt, kan påvirke fødevaresikkerheden. Det skal ikke bagatelliseres til en "administrativ ting", som Dansk Erhverv udtrykker det.
Forbrugerrådet undrer sig naturligvis ikke over, at virksomhederne gerne vil have friere tøjler og er bange for sure smileyer. Men vi undrer os over, at man ikke er parate til at tage de administrative regler alvorligt, herunder dokumentationskravene.
Vi frygter, at ophævelsen af nultolerancen og en lempelse af bødestørrelserne i værste fald kan komme til at betyde en udhuling af smileysystemet, og at forbrugerne dermed mister tilliden til fødevaresikkerheden.
Forbrugerrådet var en af parterne bag smileysystemet og har altid sat fødevaresikkerheden i centrum. Det er kun rimeligt, at der foretages en ordentlig evaluering af de nuværende regler, inden fødevaresikkerheden sættes over styr.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Socialdemokraternes grønne selvopgør












