Ingen kostændringer uden flere penge

At gennemføre strukturelle forandringer – og sikre, at de forankres og spredes - tager lang tid og koster mange penge. Til gengæld nytter det.
Susanne Tøttenborg
Kampagnekoordinator i "6 om dagen "
Af Susanne Tøttenborg
Kampagnekoordinator i "6 om dagen"
Kendskabet til "6 om dagen" har efterhånden nået danskerne. Flere end 8 af 10 kender til anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Desværre har vi ikke haft samme succes med at få danskerne til at spise 6 om dagen. Undersøgelser gennemført af Tranberg siden 1998 viser, at forbruget - efter en stor stigning fra 1998 til 2002 - har ligget stabilt omkring 3,5 ud af de 6 om dagen siden 2003. Der er med andre ord langt fra viden til handling, men hvorfor nu denne stagnation i forbruget?
Erfaringer i glemmebogen
Det er der mange grunde til. Én er, at vi har undladt at bruge de erfaringer, som vi gjorde os i "6 om dagen" fra 1999-2003, da vi stadig lavede udviklingsprojekter. Erfaringer, som entydigt pegede på strukturelle forandringer med øget tilgængelighed af frugt og grønt som den afgørende faktor for at få folk til at ændre adfærd.
Men at gennemføre strukturelle forandringer - og sikre, at de forankres og spredes - tager lang tid og koster mange penge. Til gengæld nytter det.
Firmafrugt - en succes
Jeg vil fremhæve Firmafrugt som et af de succesfulde udviklingsprojekter, "6 om dagen" lancerede i slutningen af 90'erne. Firmafrugt går kort ud på, at ansatte får tilbudt frisk frugt i arbejdstiden. Den slags frugtordninger var stort set ukendte dengang. I dag har omkring en tredjedel af alle danske arbejdspladser en frugtordning. Det er godt, for firmafrugt får os til at spise mere frugt; hele 70 gram mere om dagen, viser målinger. Men det har altså taget over 7 år og kostet mange penge og kræfter at nå til dette niveau. Og der skal stadig gøres et stort arbejde for at nå de sidste mange arbejdspladser - især de kommunale og industriens arbejdspladser, hvor sundhedsfremmende indsatser bør prioriteres højt, hvis man virkelig ønsker at mindske den sociale ulighed i sundhed.
Oplysning alene nytter ikke
Hvad har "6 om dagen" så givet danskerne de sidste fire år? Events, pjecer og hjemmesider med information, inspiration og gode råd. Effekten er synlig: De fleste kender anbefalingen, men det er ikke nok til at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Oplysningskampagner om sund livsstil er billigere men nytter sjældent meget, fordi mange ikke gider høre mere om sundhed, og fordi virkeligheden gør det svært at efterleve de mange gode råd. Det usunde valg er ofte det nemmeste valg, og det er ikke forventeligt, at man i stor stil vælger det sunde - mod alle odds. Det betyder ikke, at vi bør holde op med at arbejde på at få danskerne til at spise sundere. Vi skal bare bruge de hidtidige erfaringer, nemlig at kombinere oplysning med øget tilgængelighed.
6 om dagen-kampagne fra 2008
Det nuværende kampagne-samarbejde ophører med udgangen af 2007, og det er endnu uvist, hvem der kommer til at tegne den nye kampagne, og hvilke strategier man vil tage i anvendelse. Det er dog mit håb, at det nye partnerskab er i stand til at tilvejebringe de ressourcer, der skal til for at udvikle og forbedre metoder og koncepter, som øger tilgængeligheden og dermed gør det lettere og mere fristende at spise mere frugt og grønt. Der skal investeres mange penge, men det store forebyggelsespotentiale i frugt og grønt taget i betragtning, så kan investeringen på sigt betale sig.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april










