Debat

Organisationer: Landbrugsaftale bygger på politiske frem for faktiske tal

Den nye aftale om landbrugets udledning af drivhusgasser er baseret på irrelevante tal, som skaber et helt forkert grundlag for klimareduktionerne, skriver Ole Færgeman, Tonny Hansen og Niels Aagaard fra interesseorganisationerne Frie Bønder Levende Land og Det Fælles Bedste.

Det er blandt andet beregningerne af metangassens bidrag til global opvarmning, som ikke er tilstrækkelig. Med Greenpeaces beregninger udleder dansk landbrug mere end 30 millioner tons CO2 ækvivalenter om året, skriver Ole Færgeman, Tonny Hansen og&nbsp;Niels Aagaard.<br>
Det er blandt andet beregningerne af metangassens bidrag til global opvarmning, som ikke er tilstrækkelig. Med Greenpeaces beregninger udleder dansk landbrug mere end 30 millioner tons CO2 ækvivalenter om året, skriver Ole Færgeman, Tonny Hansen og Niels Aagaard.
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Ole Færgeman
Tonny Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Christiansborg, landbrugsorganisationer og de øvrige centrale aktører i dansk politik har fejret aftalen om reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser, som blev indgået for en måned siden.

Men de tiltag, som man på Christiansborg er blevet enige om – bortset fra Alternativet og Frie Grønne – er desværre stort set irrelevante. Det skyldes især to årsager.

Fredet dyreproduktion og irrelevante tal

Det ene årsag er, at man har fredet den enorme produktion af husdyr i Danmark. Den side af sagen er godt belyst. Vi mener ikke, det er muligt at gøre noget ved landbrugets klimapåvirkning uden at reducere den animalske produktion. Risikoen for at en sådan reduktion vil flytte og øge klimapåvirkningen i andre lande (lækage) er stærkt begrænset.

Alene på baggrund af disse to sæt beregninger, og der kan være data, vi ikke er bekendt med, er de faktiske udledninger af drivhusgasser fra dansk landbrug betydeligt mere end 30 millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

Ole Færgeman, Tonny Hansen og Niels Aagaard
Hhv. næstformand og formand, Frie Bønder Levende Land og formand, Det Fælles Bedste

Dansk landbrug udleder meget mere end først antaget

Den anden årsag er, at man anvender tal for udledningerne, som ikke er relevante. Det skyldes igen to forhold: Metan og kulstof.

Metan er en af de vigtige drivhusgasser. Metans opholdstid i atmosfæren er kun cirka ti år. Gassens bidrag til global opvarming ("global warming potential") bør derfor beregnes over 20 år fremfor over 100 år, jf. en rapport fra Greenpeace, som er baseret på tal fra blandt andre FN's klimapanel. Greenpeace når derfor frem til, at dansk landbrug udleder mere end 30 millioner tons CO2-ækvivalenter om året. 

Såfremt man, for det andet, tager hensyn til kulstof, som kunne være aflejret i jord, hvis ikke jorden var blevet omlagt fra skov (som i Danmark) eller savanne eller regnskov (som i Brasilien) til landbrug, og når man desuden tager hensyn til Danmarks store eksport af smågrise, er de årlige udledninger af drivhusgas alene fra den danske svinesektor mere end 26 millioner tons CO2-ækvivalenter. Vi gjorde rede for disse beregninger her i Altinget for et år siden.

Alene på baggrund af disse to sæt beregninger, og der kan være data, vi ikke er bekendt med, er de faktiske udledninger af drivhusgasser fra dansk landbrug betydeligt mere end 30 millioner tons CO2-ækvivalenter om året. Sandsynligvis er de mindst dobbelt så store som de cirka 16 millioner tons, som Christiansborg har lagt til grund for sin aftale om at reducere udledningerne med cirka to millioner tons med kendte virkemidler (implementeringssporet) og med cirka fem millioner tons med virkemidler, som endnu er på tegnebrættet (udviklingssporet), det vil sige hockeystavmodellen, som udskyder virksomme indgreb til sidst i perioden.

Denne store forskel på fysisk realistiske (30 millioner tons) og politisk realistiske (16 millioner tons) tal for udledningerne er formentlig kun den danske udgave af et mønster verden over, som delvist kan forklare, at den globale opvarmning sker så meget hurtigere end påregnet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00