
Isabella Arendt får for fremtiden jord under neglene som senior public affairs rådgiver i Landbrug og Fødevarer.
Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
I Landbrug og Fødevarer skal Isabelle Arendt arbejde med organisationens grønne omstilling.
"Den grønne omstilling er et helt afgørende politisk emne, som kun bliver vigtigere med tiden. Dansk landbrug er langt fremme allerede og er en afgørende nøgle i omstillingen, når vi skal sikre en bæredygtig produktion af sunde fødevarer i Danmark og resten af verden," siger den nye senior public affairs-rådgiver og tilføjer:
"Jeg glæder mig derfor til et arbejde hos Landbrug & Fødevarer, hvor jeg bogstaveligt talt skal have jord på fingrene og være med til at sikre virkelige, grønne resultater, der både kan smages, lugtes og mærkes."
"Vikaren fra himlen"
Isabella Arendt blev kendt i den danske befolkning, da hun midlertidigt overtog formandsposten i Kristendemokraterne under valgkampen til folketingsvalget i 2019.
Hun gjorde sig positivt bemærket i tv-debatterne og fik hurtigt navnet "vikaren fra himlen".
Senere samme år blev hun officielt valgt som formand for partiet. Den post bestred hun indtil maj 2022.
I juni 2022 valgte Isabella Arendt at skifte Kristendemokraterne ud med Konservative. Hun var folketingskandidat for Konservative ved valget i 2022, men kom dog ikke ind.
Isabella Arendt kommer fra et job som public affairs-rådgiver i Szpirt og Co. Hun tiltræder sin nye stilling i Landbrug og Fødevarer 2. oktober 2023.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med dette vigtige forbud
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"














