ITD og L&F: Ja tak til grøn omstilling – nej tak til udflagning af arbejdspladser og dyrere varer

Hensynet til klimaet fylder mere og mere i danskernes hverdag, og langt de fleste af os ønsker at bidrage positivt til at få sat skub i den grønne omstilling.

Det gælder også for ITD og Landbrug & Fødevarers medlemmer, som længe har deltaget aktivt og konstruktivt i klimadebatten, og som hver dag arbejder med at implementere grønne løsninger og udvikle idéer, der kan sænke virksomhedernes klimaaftryk.

Vi har forsøgt at koge diskussionen ned til fire centrale principper, som vi mener, at de danske politikere bør styre efter, når de skal vedtage en CO2-afgift for den danske transport- og landbrugssektor til efteråret.

Henriette Kjær og Flemming Nør-Pedersen
Hhv. politisk chef, ITD og konstitueret administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Omstilling af landbrug og transport kræver pragmatisk tilgang

Selvom vi som danskere er blevet langt mere klimabevidste og foretager valg med dette i baghovedet, så er det de færreste af os, der går rundt i supermarkederne og tænker over, hvor mange processer der går forud for, at varerne lander i kølediskene.

Hver dag producerer, fabrikerer og transporterer danske virksomheder varer i et effektivt system, som gør, at de fleste af os ikke behøver at forholde os til det, udover at det giver os en unik adgang til friske råvarer og fødevarer til rimelige priser. Det er et effektivt og strømlinet system, som er blevet opbygget over mange år, og som til trods for mange svære processer bare fungerer. Det vil vi gerne have, at det bliver ved med at gøre.

Det kræver en pragmatisk og virkelighedsnær tilgang til den grønne omstilling, hvor de regler og love som politikerne vedtager i praksis, fører til, at vi får en grøn omstilling og ikke blot bliver en afgift på forskellige erhverv, som i sidste ende rammer hr. og fru Jensen på pengepungen i form af højere priser.

I april præsenterede regeringen sit udspil til en grøn skattereform og en ny CO2-afgift. Regeringen baserede i store træk sit udspil på anbefalinger fra en ekspertgruppe, som har fremlagt forskellige modeller for, hvordan en CO2-afgift kan se ud. Regeringen endte med at foreslå, at afgiften skal være 750 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og 375 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

Udspillet fokuserer hovedsageligt på danske industrivirksomheder, mens hverken transport- eller landbrugets biologiske processer indgår. Planen er i stedet, at der til efteråret vil komme et nyt udspil til, hvordan en CO2-afgift kan se ud for landbruget og transporten.

Det bliver ikke en nem opgave, for selv om vi i ITD og Landbrug & Fødevarer er fuldt bevidste om vores ansvar i klimadebatten, er der nogle helt særlige udfordringer med at omstille landbrugs- og transportsektoren, som de danske politikere skal holde sig for øje, inden de vedtager nye regler og afgifter, som kun hjælper på det danske klimaregnskab, og som får både danske arbejdspladser og den danske CO2-udledning til at flytte til udlandet.

Vi har forsøgt at koge diskussionen ned til fire centrale principper, som vi mener, at de danske politikere bør styre efter, når de skal vedtage en CO2-afgift for den danske transport- og landbrugssektor til efteråret.

Vi vil skulle acceptere meget store prisstigninger på varer, hvis al transport i Danmark skal foregå grønt. Det vil kunne føre til modstand mod den grønne omstilling i den brede befolkning. Så teknologien skal være udviklet, men også skalérbar til at sikre en reel omstilling.

Henriette Kjær og Flemming Nør-Pedersen
Hhv. politisk chef, ITD og konstitueret administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Der skal være reelle alternativer, før vi begynder at indføre afgifter

Indførsel af en CO2-afgift ændrer ikke på, at der brug for varer på hylderne og i kølediskene, og brug for lastbiler til at transportere varerne frem.

Forudsætningen for en CO2-afgift er, at den skal få danske virksomheder til at blive mere klimavenlige. Det kræver helt overordnet, at virksomhederne har mulighed for at udskifte deres nuværende produktion med et grønnere alternativ.

Selvom den teknologiske udvikling går stærkt, så findes der mange steder ikke reelle grønne alternativer. For eksempel findes der i dag el-, brint- og gaslastbiler på markedet, men bilerne er meget dyrere end konventionelle lastbiler.

Det betyder, at virksomheder og i sidste ende forbrugere vil skulle acceptere meget store prisstigninger på varer, hvis alt transport i Danmark skal foregå grønt. Det vil i sig selv kunne føre til modstand mod den grønne omstilling i den brede befolkning. Så det handler om, at teknologien både skal være udviklet, men også skalérbar til at sikre en reel omstilling.

Afgifter må ikke rykke på balancen mellem land og by

Der er ikke ligegyldigt, hvor i Danmark man bor eller driver sin virksomhed fra. Hvis man indfører en høj CO2-afgift for landbruget, vil det ramme særligt hårdt i landkommunerne, hvor mange af landbrugsvirksomhederne har hjemme.

På samme måde gælder det, hvis prisen på transportopgaver bliver højere, for så vil det også primært ramme virksomheder og danskere, der bor uden for de større byer. Det vil skubbe til geografisk ubalance i Danmark.

Det er en svær opgave at omstille både det danske landbrug og den danske transportsektor. Det vil kræve store investeringer, og det skal gøres uden at sætte danske virksomheders konkurrenceevne over styr.

Henriette Kjær og Flemming Nør-Pedersen
Hhv. politisk chef, ITD og konstitueret administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Provenuet for afgifter skal holdes inden for sektorerne og bruges på grøn omstilling

Det er en meget svær opgave at omstille både det danske landbrug og den danske transportsektor. Det vil kræve store investeringer i milliardklassen at komme i mål, og det skal gøres uden at sætte danske virksomheders konkurrenceevne over styr.

Det helt centrale værktøj til at sikre dette, er at sørge for, at provenuet ved indførsel af afgifter bliver holdt inden for sektorerne og bruges på at sikre en grøn omstilling. Det kan for eksempel være i form af støttepuljer til indkøb af grøn teknologi eller klimavenlige køretøjer, men det kræver, at puljerne samtidig skrues sammen på en ubureaukratisk måde, så det bliver let for også små- og mellemstore virksomheder at få adgang til midlerne.

Vi ser desværre alt for mange dårlige sager hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Energistyrelsen og Vejdirektoratet, hvor de grønne puljer møder store bureaukratiske benspænd.

Afgifterne må ikke føre til lækage og tab af danske arbejdspladser

Danske landbrugs- og transportvirksomheder opererer i en skarp international konkurrence. En indførsel af en dansk CO2-afgift skal tage højde for dette ved ikke at presse produktionen ud af Danmark. Det vil måske se godt ud i det danske klimaregneskab, men CO2-udledningerne vil bare blive flyttet til lande, hvor produktionen sviner mere.

På samme måde gælder det for transportvirksomhederne, at der er overhængende risiko for et tab af danske arbejdspladser, hvis afgifterne ikke bliver skruet sammen på en måde, der understøtter den danske beskæftigelse.

I ITD og Landbrug & Fødevarer vil vi følge de politiske forhandlinger tæt, og vi håber, at det vil lykkes at få skabt solide og holdbare løsninger, der både vil være til gavn for klimaet, danske arbejdspladser og det danske samfund som helhed.