Jægere: Miljø- og Fødevareministeriet kan blive gevinst for naturen

DEBAT: En sammenlægning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet er måske netop det, der skal til, for at vi kan få mere og bedre natur i Danmark, skriver formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.

Af Claus Lind Christensen 
Formand for Danmarks Jægerforbund 

Når Danmarks Jægerforbund arbejder for at forbedre naturen i Danmark, så støder vi indimellem ind i den udfordring, at de rigtige løsninger kræver et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke. En sammenlægning af de to ministerier åbner derfor op for nogle muligheder, som kan komme naturen til gode.

I mange tilfælde har landbruget viljen til at ville en bedre og mere mangfoldig natur, men forhindres i at udleve de gode intentioner på grund af modstridende regelsæt hos myndighederne.

Der er flere eksempler på, at NaturErhvervstyrelsens og Naturstyrelsens forvaltningspraksis trækker i hver sin retning. Vi ser desværre også, at man internt i NaturErhvervstyrelsen ikke koordinerer rammevilkår og støtteordninger og dermed skaber modstridende interesser i samme styrelse, der reelt forhindrer landbruget i at tage hensyn til naturen. 

Natur- og Landbrugskommissionen har vist løsningerne
Natur- og Landbrugskommissionen har peget på muligheder og løsninger. Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Danmarks Jægerforbund er i store træk enige om, hvad der skal til.

Så hvad er det, vi venter på?

Den nuværende myndighedspraksis i forbindelse med §3-områder er desværre i mange tilfælde så rigid, at landmænd tvinges til at ændre markers tilstand, så de ikke bindes af en §3-fredning.

Konsekvensen er, at vi mister store områder, hvor der naturligt opstår natur. En mere fornuftig forvaltning fra myndighedernes side vil kunne tilgodese både natur og landbrug. 

Natur koster tabt støtte
Det er velkendt, at den største barriere for gennemførelse af miljø-, natur- og vildtplejetiltag skyldes usikkerhed og risiko for økonomisk tab pga. disharmoni mellem enkeltbetalingsansøgningens indberetninger og markernes faktuelle tilstand.

Erfaringerne viser også, at de landmænd, som allerede tager miljø-, natur- og vildtplejehensyn og lader naturen udvikle sig naturligt, rent faktisk ofte er i fare for at miste landbrugstilskud, fordi markerne ikke længere lever op til de politisk bestemte produktionsvilkår, som EU-lovgivningen foreskriver. Samtidig er lovgivningen på flere områder også skruet sammen således, at det at have natur på sin ejendom kan vise sig at spænde ben for den øvrige landbrugsdrift.

Der er talrige eksempler på landmænd, som gerne vil lade deres marker overgå til mere naturvenlige driftsformer. Myndighederne levner bare ikke mulighed for det. Så snart en mark i det åbne land bliver vandlidende og skaber levesteder for dyrelivet, er landmanden i fare for at miste tilskuddet.

Hvad med naturen i det åbne land?
I det seneste arbejde med at implementere landdistriktsprogram 2014-2020 kan vi endnu engang konstatere, at til trods for, at de grønne organisationer gang på gang udpeger mulige løsninger for myndighederne, undlader de at lade sig inspirere.

I det kommende landdistriktsprogram er der lagt op til en ensidig prioritering af økologi og klima.

Der er desværre ikke tænkt i øgede muligheder for at udbygge og forbedre naturen i det åbne landbrugsland, som jo udgør 62 procent af Danmarks areal. Der er ikke tænkt på sikring af en bedre og mere målrettet pleje af de lysåbne naturarealer, som mange eksperter er enige om, kan bidrage positivt til mere og bedre natur. Der er heller ikke tænkt i sammenhængende naturarealer i det åbne landbrugsland i form af f.eks. flere og bedre spredningskorridorer, som er særdeles tiltrængt.

En forbedret natur i landbrugslandet rummer derfor et kæmpe potentiale, som skal forløses.

Unødigt bureaukrati står i vejen
Vi har nu oplagte muligheder for at fjerne unødigt bureaukratiske, tvetydige og uklare regler, så landbruget for alvor kan få mulighed for at integrere natur, biodiversitet, miljø og måske sågar også klima.

Men det kræver, at sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet betyder, at reglerne bliver koordineret, så vi på samme tid opfylder dyrkningskravene fra EU og understøtter ønsket om både et bedre og højere naturindhold i landbrugslandet samt sikrer en reduktion af miljømæssige påvirkninger af især vandmiljøet.

Fremtidens landskabsudvikling er afhængig af de muligheder, landbruget gives for at integrere natur- og landskabshensyn i fødevareproduktionen. 

Danmarks Jægerforbund ønsker en intelligent og effektiv fødevareproduktion, hvor naturværdier og rekreative værdier integreres, så det er økonomisk selvbærende.

Beløn nu de landmænd, der reelt tager hensyn til natur og miljø på eget initiativ. Det drejer sig især om mulighed for at etablere miljø- og naturbræmmer og beplantninger, der bidrager til øget biodiversitet, og som samtidig kan have en positiv effekt for miljøet. 

Politisk fokus mangler opbakning
Sammenlægning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet udpeger tydeligt en retningen. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger peger på løsningerne. Og disse støttes overordnet set af alle interesseorganisationerne inden for natur- og landbrugsområdet.

Det er derfor overraskende, at myndighederne, der sætter rammen for landbrugets vilkår, ikke sikrer mulighed for handlinger, der kan imødekomme den politiske dagsorden. 

Men det kan sammenlægningen måske rode bod på. Derfor ser Danmarks Jægerforbund frem til de kommende udspil fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der har lovet, at hun vil have fokus på, at indsatsen for at få mere produktion, mere vækst og flere arbejdspladser skal gå hånd i hånd med naturen og miljøet. Vi holder øje med, at ministeren holder sit løfte.

Forrige artikel DSK: Meget mere end stegt flæsk med persillesovs DSK: Meget mere end stegt flæsk med persillesovs Næste artikel L&F: Fasthold førerpositionen i økologiforskning L&F: Fasthold førerpositionen i økologiforskning
  • Anmeld

    anna bodil hald

    Jægere ofte modstandere af græsning

    Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, skriver: "Der er ikke tænkt på sikring af en bedre og mere målrettet pleje af de lysåbne naturarealer, som mange eksperter er enige om, kan bidrage positivt til mere og bedre natur." Det synes jeg er dejlig tale. Jeg håber så formanden vil melde dette klart og tydeligt ud til sine medlemmer. Netop jagthensyn er ofte det, der forhindrer den rette pleje af ådalen og overdrev, når der er forslag om afgræsning. Det er en misforstået opfattelse af, at græssende husdyr og jagtbart vildt er hinandens modsætning - tværtom. Der er masser af gemmesteder for vildtet på naturområder, men der er kun få steder med frisk græs og lave urter. Så kære Formand, du kunne opnå meget rigtig natur ved at luge ud i egne rækker og fremme græsning.

  • Anmeld

    Bo K.Stephensen

    Naturforståelse

    Jægeren laver desværre også ofte vildtstriber (køkkenhavestriber) i § 3 beskyttede enge og moser, der er i stigning, men ingen griber ind. Desuden høre man også ofte om jagtvandhuller lavet oven i et rigkær med orkideer, her sker der heller ikke noget.
    i skovene laver man majsmarker og vildtstriber med eksotiske arter ovenpå den naturlige skovbundsvegetation eller kunstige skovenge til vildtet, det har intet med en bevarelse og fremme af den indigene flora og fauna i en skov at gøre. Jægerne må bevise at de er medspillere og ikke som nu modspille til en øget biodiversitet på naturlige vilkår. Ja, man kunne faktisk blive ved, råstofgravene kommer også under en kær behandling med vildtbeplantninger og næringsrig jord + igen, igen disse køkkenhavestriber, ingen tænker på mikroklimaet og de næringsfattige arter. Jægerforbundet bør sætte ind på mange af disse områder, forhindre at det sker, de bør lave en oplysningskampagne, der øger naturforståelsen hos den enkelte jæger. Nå nej, det bliver næppe til noget, en beplanter af en råstofgrav fik jo en naturpris, det er helt ufatteligt. Altså nyttenaturen som jægerne dyrker frem, er modsætningen til alt det som naturen selv disker op med.