Jeg har ingen indgroede fjendebilleder

INTERVIEW: Fødevareminister Dan Jørgensen (S) startede i defensiven, men slår nu mere offensive toner an. Dyrevelfærd, miljø og vækst skal forenes i en treenighed, som kan brande dansk fødevareproduktion ude i verden.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil forene etik og moral omkring dyrevelfærd og miljø med vækst i det danske landbrugserhverv.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil forene etik og moral omkring dyrevelfærd og miljø med vækst i det danske landbrugserhverv.Foto: EuropaMagasinet/Altinget.dk
Kim RosenkildeAnne Marx Lorenzen

Derfor går vi dyrevelfærdsområdet igennem med en tættekam og ser, hvor vi vil kunne forbedre dyrevelfærden på en måde, der samtidig forbedrer erhvervets konkurrenceevne.

Dan Jørgensen (S)
Fødevareminister
Fakta

Blå bog for Dan Jørgensen

Født i Odense i 1975.

  • Har studeret statskundskab på Aarhus Universitet og University of Washington.
  • Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004.
  • Formand for Frit Forum 2001-2002.
  • Medlem af Europa-Parlamentet 2004-2013.
  • Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet 2009-2013.
  • Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
  • Ekstern lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet 2010.
  • Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad 2011.
  • Fødevareminister december 2013-

Kilde: Fødevareministeriet
Det store ovale mødebord er vendt en halv omgang. Ellers er ikke meget forandret på Fødevareministeriets chefkontor, siden Karen Hækkerup (S) for kun et halvt år siden gav sine tiltrædelsesinterviews.

Nu er det Dan Jørgensens tur til at nyde godt af udsigten over Københavns kanal, mens han svarer på journalistiske spørgsmål om alt fra halekupering til eksportstrategier for det fjerne østen.

Hans ministerkarriere startede i defensiven. Men nu er fokus rettet fremad mod de forestående politiske forhandlinger om en vækstplan på fødevareområdet og opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen.

Samtidig afsøger det strategiske blik horisonten for mulige løsninger på fødevareerhvervets udfordringer på den lange bane.

Dokumentation

Det siger Dan Jørgensen om:

- Muligheden for modulation:

"Vi kommer til at tage stilling til det i løbet af året, men jeg kan ikke sige ret meget mere. Men det er klart, at det selvfølgelig er noget af det, vi overvejer muligheden for."

- At han som europaparlamentariker modarbejdede den landbrugsreform, han efterfølgende måtte stemme for som minister:

"Det er der nogen, der kan bruge til drillerier. Men hvis man har bare lidt indsigt i, hvordan politik fungerer, og ellers er et seriøst parti og ikke bare en protestbevægelse, ved man, at det er sådan, det er at lave politik."

- Vækstplanen for fødevarer:

"Folk i erhvervet som Søren Gade og Peder Touborgh siger, vi kan skabe helt op til 25.000 job i sektoren. Det er ret meget i en sektor med omkring 140.000 beskæftigede nu."

- Landmænd der ikke stemmer socialdemokratisk:

"De må virkeligt være idealistiske tilhængere af Venstre, eller hvem de nu stemmer på. For det må de gøre helt uagtet, hvad det parti betyder for deres egen pengepung."


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00