Tidligere vicegeneraldirektør i EU: Uskik at ministre ikke deltager i rådsmøder

DEBAT: Ideen om, at embedsmænd kan erstatte ministre til ministerrådsmøderne i EU, afspejler et forældet og misforstået syn på EU. Ministre bør prioritere rådsmøderne i lige så høj grad som møder i Folketinget, skriver Jens Nymand Christensen. 

Af Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver, Cross Culture Project Association og fhv. vice-generaldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen

For nylig blev vores nye fødevareminister, Mogens Jensen (S), kritiseret for at blive væk fra et møde i Ministerrådet i Bruxelles. Ministeriet begrundede fraværet med, at han for længst havde planlagt sin ferie og for at være fair over for Mogens Jensen, må det erkendes, at selv fire-fem uger inden mødet kunne han ikke vide, at han skulle være minister.

Alligevel var kritikken ikke helt ubegrundet. I årenes løb har vi alt for ofte set danske ministre være helt eller delvist fraværende fra rådsmøderne. Jeg har selv set, at ministre kun deltager i begyndelsen af møderne, holder treminutterstalen og forlader mødet for at flyve til Danmark.

Danmarks stol står aldrig tom. Der er altid en topembedsmand, som straks sætter sig i stolen, når ministeren går. Alligevel er det en uskik, at ministre er helt eller delvis fraværende. Selv de dygtigste embedsmænd kan aldrig erstatte en minister. 

En embedsmand er ikke det samme
De bedste danske ministre har i årenes løb brugt møderne til at tale med kolleger fra andre medlemslande, etablere kontakter og i deres taler gå uden for manuskriptet, improvisere og reagere på, hvad der allerede er blevet sagt af andre ministre.

Dette sidste kan embedsmænd af indlysende grunde kun gøre i meget begrænset omfang.

Jeg har selv på ministerrådsmøder som embedsmand fra Europa-Kommissionen søgt at løfte opgaven. Der er en kæmpe forskel på, om det er kommissæren selv eller en embedsmand, der deltager i diskussionerne.

Hvorfor har vi så ofte set, at danske ministre fravælger at deltage i ministerrådsmøder? Forklaringen er vel, at ministeren simpelthen prioriterer rådsmøder lavt.

Misforstået syn på EU
Nogle ministre har sagt, at hvis ikke der skulle træffes beslutninger, var mødet ikke så vigtigt som andre opgaver i Danmark. Det forlyder, at embedsmænd, der deltager i  ministerens kalenderlægning, ofte endda fraråder at deltage eller bekræfter ministeren i dennes uvilje mod at deltage.

Denne holdning hos ministre og embedsmænd afspejler, at der stadig er mange i Danmark, som ser EU-samarbejdet som en form for klassisk internationalt samarbejde, hvor diplomater udmærket kan repræsentere vores land.

Dette er en helt forældet opfattelse, som slet ikke afspejler EU's karakter i dag som et forpligtende politisk fællesskab.

Danmark har en ambition om at være med til at drive en ambitiøs europæisk dagsorden på en lang række områder - klima, miljø, forbrugerbeskyttelse, sikkerhed - hvor EU er rammen for bestræbelserne på at finde løsninger. Derfor må danske ministre prioritere rådsmøderne højest.

Lige så vigtigt som folketingsmøder
De skal bruge møderne til at fremme danske synspunkter, etablere vigtige netværk og øge deres personlige kendskab til holdninger i andre EU-lande.

Møderne i Ministerrådet bør i langt højere grad, end tilfældet er i dag, ligestilles med møder i Folketinget.

Kan nogen forestille sig en dansk minister blive væk fra en debat i Folketingssalen og prioritere andre møder højere? Ministerrådet er ikke lig Folketinget, men lighedspunkterne er påfaldende.

Danmark må langt om længe efter næsten 50 års medlemskab acceptere EU's grundlæggende politiske karakter. Derfor skal danske ministre i princippet altid være til stede i rådsmøderne, ellers passer de simpelthen ikke deres arbejde.

Forrige artikel L&F: Vi har brug for et bredt økologiforlig L&F: Vi har brug for et bredt økologiforlig Næste artikel Direktør: Det skal være lettere at blive økocertificeret Direktør: Det skal være lettere at blive økocertificeret