Josephine Fock: Her er vores syv mærke­sager i forhandlingerne om klimaplanen

KRONIK: Med klimahandlingsplanen står Folketinget og regeringen over for den helt store klimaeksamen. Alternativet har syv konkrete mærkesager, skriver partiets nye politiske leder, Josephine Fock.

Af Josephine Fock (ALT)
Politisk leder

Alt imens coronakrisen fylder de fleste forsider, har regeringen så småt indledt de vigtige forhandlinger om klimahandlingsplanen.

Med andre ord er tiden inde til, at der skal følges op på den historiske klimalov, som et flertal i Folketinget vedtog før jul.

Det er en stor og omfattende opgave, der venter. Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, hvilket kræver, at stort set samtlige af samfundets sektorer skal omstilles til en produktion og et forbrug, der ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt.

Vi står med andre ord over for en omkalfatring af samfundet, som vi kender det.

Mange af de systemer og modeller, som vi har i dag, står over for at skulle pensioneres. Det gælder for eksempel den dominerende økonomiske model, der er med til at underminere ressourcegrundlaget, men det gælder også de gængse energikilder, transportmidler og forbrugs- og produktionsmønstre, som er stærkt medvirkende årsager til, at klimakrisen har buldret afsted i årtier.

Folketinget skal til klimaeksamen
Med klimahandlingsplanen står hele Folketinget og regeringen dermed over for den helt store klimaeksamen.

Det er nu, at det for alvor vil vise sig, om løfterne fra valgkampen bliver indfriet, eller om de bliver dræbt med dårlige undskyldninger og symbolpolitik.

Der skal ikke herske tvivl om, at Alternativet er klar til at presse på for at indfri forventningerne. For os er det en bunden opgave, og for os handler det heller ikke bare om at gøre noget, men om den gør nok for klimaet.

Hvad betyder det så sådan helt konkret? Jo, det betyder for det første, at vi skal sikre, at planerne er ambitiøse nok til at indfri målene fra klimaloven og Parisaftalen, så vi for alvor lægger fossilsamfundet i graven.

For det andet betyder det, at vi i Alternativet især vil have fokus på syv konkrete mærkesager i forhandlingerne, som netop kan bidrage til at gøre Danmark til et grønt grøntforegangsland.

Luk ned for Nordsøolien
Man kan ikke kalde sig et grønt foregangsland, så længe man fortsat er storproducent af sort energi. Derfor bør nye udbudsrunder i Nordsøen som minimum stoppes.

Folketinget bør dog gå skridtet videre og udvikle en egentlig afviklingsplan for produktionen af olie og gas fra Nordsøen frem mod 2030. Det har Alternativet i øvrigt foreslået flere gange, men hidtil er det kun Enhedslisten, der har støttet forslaget.

Sidst, men ikke mindst, er der brug for flere og større havvindmølleparker, end der på nuværende tidspunkt er aftalt med energiforliget.

Indfør en CO2-afgift og lav en grøn skatte- og afgiftsreform
Der er blevet grinet meget af Alternativets forslag om at indføre klimaafgifter på de mest klimabelastende forbrugs- og fødevarer.

Ikke desto mindre støtter flere og flere eksperter og organisationer nu op om ideen om, at de mest klimaskadelige forbrugsvarer skal være dyrere.

Senest har Klimarådet foreslået en bred CO2-afgift, sådan som vi i Alternativet også har gjort det af flere omgange, og vi vil arbejde for, at der med klimahandlingsplanen indføres en grøn skatte- og afgiftsreform, der ideelt set indeholder en CO2-afgift på alle varer.

Indfør klimabidrag og bonus
Danmark bør seriøst gå ind i arbejdet med at forfine og teste klimabidrag og bonus-tanken, hvor en del af merprovenuet fra CO2-afgiften sendes tilbage til befolkningen.

Ideen kan ses som en moderne udgave af forureneren betaler-princippet, der øger incitamentet til at forbruge mere bæredygtigt retning, fordi de mest forurenende varer bliver dyrere.

Samtidig vil det betyde, at en del af provenuet vil blive tilbageført til de borgere, der lever med det laveste forbrug, hvilket typisk vil være folk med lave indtægter.

Landbruget skal med i den grønne omstilling
Landbrugets andel af Danmarks direkte samlede klimabelastning var i 2015 cirka 21 procent. Klimabelastningen fra køer og svin stod alene for 89 procent af landbrugets samlede klimabelastning.

Derfor er det vigtigt, at vi med klimaplanerne får taget fat på at hjælpe landbruget med at reducere sin klimabelastning. Helt konkret bør landbruget pålægges selvstændige reduktionsmål, der bør indføres klimaregnskaber på bedriftsniveau, og der bør oprettes nye støtteordninger, som tilgodeser de landmænd, der vælger at gøre produktionen mere bæredygtig.

Sidst, men ikke mindst, bør en større del af den animalske produktion omlægges til vegetabilsk produktion, som belaster klimaet og miljøet langt mindre.

Skab en bæredygtig bygningsmasse
Byggeri og bygninger står i dag for 40 procent af den samlede CO2-udledning her i landet.

Det siger sig selv, at der er brug for initiativer, der understøtter en bedre og mere bæredygtigbygningsmasse.

I forhandlingerne vil vi i Alternativet blandt andet foreslå, at der oprettes en ny bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, at der stilles skrappere krav om genanvendte materialer i alt nybyggeri, og at større, nye kommunale bygninger pålægges at opstille solfangere.

Stop brug og smid væk-kulturen
Alt for mange ressourcer smides i dag væk eller brændes af, selvom de stadig har værdi.

Det skal der ændres på ved at understøtte cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse. Samtidig skal virksomheder i højere grad presses til at producere mere langtidsholdbare produkter.

Konkret foreslår vi, at affaldsindsamlingen harmoniseres ved for eksempel at udbrede KL, Dansk Affaldsforening og Miljøstyrelsens fælles piktogramsystem, så det bliver lettere for alle at sortere affald – uanset om det er i private, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum.

Derudover foreslår vi, at kravene til de produkter, der produceres og sælges, øges ved for eksempel at forbyde planlagt forældelse, ved at udvide reklamationsretten og ved at indføre et nyt fradrag for reparationer.

Første skridt mod en ny, grøn økonomi
Det er vigtigt, at klimahandlingsplanerne kommer til at understøtte en ny økonomisk logik. BNP bør erstattes af et nyt nationalregnskab med tre bundlinjer, som skal være en økonomisk, en social og en miljømæssig bundlinje.

Der bør indføres nye regnemodeller i finansministeriet. Og ligeledes bør Folketinget gøre det lettere for kommunerne at foretage større investeringer i klima og miljø ved for eksempel at skrotte anlægsloftet, sådan som mange fagfolk og borgmestre længe har argumenteret for.

Alt det og meget mere vil Alternativet kæmpe for i klimaforhandlingerne. For os er det imidlertid ikke ultimativt, at det lige præcis skal være vores ideer, der ender i den endelige aftale.

Det vigtigste er uden tvivl, at vi politikere sammen løser opgaven med at indfri de fælles mål, som vi allerede har sat for Danmark. Hvis nogen har bedre og mere ambitiøse forslag end os, så lytter vi hellere end gerne til dem.

Forrige artikel Hotel- og Restaurantskolen: Fjernunder­visning under krisen er uholdbart Hotel- og Restaurantskolen: Fjernunder­visning under krisen er uholdbart Næste artikel Økologisk Landsforening: Klimatiltag og landbrugsstøtte bør hænge sammen Økologisk Landsforening: Klimatiltag og landbrugsstøtte bør hænge sammen