Kommentar af 
Judith Kyst

Judith Kyst: Fælles måltider er en overset løftestang for sundhed og social trivsel

Fælles måltider hænger sammen med gode madvaner og social trivsel. Derfor skal vi blive bedre til at bruge inkluderende måltidsfællesskaber som en del af løsningen på sociale problemstillinger. Det gælder alt fra erhvervsskolernes frafaldsproblem til stigende ensomhed og ulighed i sundhed.

I en undersøgelse fra Madkulturen beskriver en række erhvervsskoleelever, at de savner aktiviteter og noget at give sig til. Flere savner desuden en kultur, hvor det er naturligt at mødes på tværs af klasser, uddannelser og vennegrupper. Her kunne fælles måltider og madordninger være en del af løsningen, skriver Judith Kyst.
I en undersøgelse fra Madkulturen beskriver en række erhvervsskoleelever, at de savner aktiviteter og noget at give sig til. Flere savner desuden en kultur, hvor det er naturligt at mødes på tværs af klasser, uddannelser og vennegrupper. Her kunne fælles måltider og madordninger være en del af løsningen, skriver Judith Kyst.Foto: Ritzau Scanpix
Judith Kyst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er kendt viden, at det at spise sammen har stor indflydelse på vores fysiske og mentale sundhed. En stærk kultur omkring måltidet fremmer trivsel, fordi det giver os tilbagevendende oplevelse af at høre til og være en del af et hverdagsfællesskab.

Gennem ti års arbejde for en styrket mad- og måltidskultur er jeg blevet stadig mere opmærksom på, i hvor høj grad fælles madlavning og spisning kan fungere som katalysator for sociale oplevelser og maddannelse.

Jeg har set det, når skoleelever slår sig løs til vores Madkamp-arrangementer, der skal styrke madkundskabsfaget i folkeskolen. Når efterskolerne bruger køkkentjansen til at vække elevernes madmod. Når unge eksperimenterer i Foodjam-teltet på Roskilde Festival eller på vores madkurser.

I en tid med flere enlige, mere ensomhed, større ulighed i sundhed og madlavningskompetencer i frit fald skal vi som samfund blive langt bedre til at indtænke de inkluderende måltidsfællesskaber.

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Og ikke mindst, når frivillige fra foreningslivet på Lolland-Falster bruger mad som anledning til samvær og sund inspiration for nogle af dem, der har allermest brug for det.

Effekten af de fælles madoplevelser kan række langt ud over selve madlavnings- og spisesituationen og smitte positivt af på både sundhed og trivsel i et længere perspektiv.

Det viser flere af Madkulturens evalueringer, der peger på, at madvanerne rykker sig, når man har lærerige oplevelser i køkkenet med andre. Derfor giver det også god mening at tænke måltidsfællesskaber ind som en måde at arbejde med usunde madvaner og social mistrivsel.

Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er måske ikke umiddelbart et problem, som man kobler til fraværet af madfællesskaber. Men etableringen af disse kan være en del af løsningen på det presserende frafaldsproblem.

Fra Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) lyder det i den forbindelse, at manglen på et studiemiljø, som man kender det fra gymnasiet, og det faktum, at man ikke har en fast klasse eller hold, skal ses som afgørende årsager til det store frafald.

Det bakkes blandt andet op af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der i en udgivelse fra juni 2021 peger på, at ”elever, der trives dårligt, har større risiko for at droppe ud af deres erhvervsuddannelser”.

I en undersøgelse fra Madkulturen beskriver en række erhvervsskoleelever endvidere, at de savner aktiviteter og noget at give sig til. Flere savner desuden en kultur, hvor det er naturligt at mødes på tværs af klasser, uddannelser og vennegrupper.

I følge en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan det store frafald på landets erhvervsskoler komme til at betyde, at vi i 2030 kommer til at mangle op mod 99.000 faglærte. Dette vil også ramme fødevarebranchen, der i forvejen er presset af alarmerende lav søgning til fødevareuddannelserne. 

Erhvervsskolelevernes manglende oplevelse af ’at høre til’ skal ses i lyset af den hyppige vekslen mellem skole og praktik, der naturligt gør eleverne mere udsatte i forhold til at føle sig ekskluderet fra fællesskabet. Det gør dog ikke erhvervsskolernes fastholdelsesudfordring mindre, men skærper derimod behovet for en prioritering af indsatser som adresserer problemet.  

Under skoleperioderne bor en del af eleverne på skolehjem, og her kan et samvær om de daglige måltider komme til at gøre en forskel. Derfor har Madkulturen og Tietgenfonden udviklet et projekt, hvor vi giver eleverne oplevelser af fællesskab ved at tilbyde maden som elevernes fælles tredje.

Personalet på skolehjemmene arrangerer faste madklubber, hvor eleverne, i stedet for at hente maden i kantinen, selv laver den og spiser sammen. Det skal give en oplevelse af at føle sig mere hjemme på skolen, samtidig med at man både får nye venner og nyttige køkkenkompetencer.

Sådan et projekt løser naturligvis ikke erhvervsskolernes trivselsproblem alene. Men madfællesskaberne kan være en afgørende komponent i en multifacetteret trivselsindsats på skolerne.

Lignende modeller kan bruges mange andre steder i vores samfund, hvor der er brug for at sætte ind mod ensomhed og mistrivsel. Vi skal alle spise hver eneste dag – og det er en tilbagevendende mulighed for at tage os godt af os selv og hinanden.

Nye tal fra Den nye Nationale Sundhedsprofil sætter streg under, at vi har et stigende problem med ensomhed og mistrivsel i Danmark. I undersøgelsen svarer næsten 1 ud af 10 danskere, at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Og ensomhed er ifølge undersøgelsen relateret til godt 2.200 ekstra dødsfald årligt.

Samtidig viser Madkulturens seneste befolkningsundersøgelse, Madkultur21, at der hver dag er cirka 1,2 millioner af os, som spiser alene. Det gælder især den voksende gruppe, som bor alene, og som derfor ikke har adgang til et fast måltidsfællesskab.

Solospiserne er oftere ensomme og spiser mere usundt end resten af befolkningen. Omvendt følger der bedre madvaner med for dem, der typisk spiser med andre.

Fælles måltidsoplevelser er et grundelement i stærk madkultur, hvor vi som individer kan gøre en positiv forskel for os selv og for hinanden ved middagsbordet hver eneste dag.

I en tid med flere enlige, mere ensomhed, større ulighed i sundhed og madlavningskompetencer i frit fald skal vi som samfund blive langt bedre til at indtænke de inkluderende måltidsfællesskaber som et naturligt redskab i sociale indsatser af mange slags. Især til glæde for alle dem der ellers ikke har nogen at spise med til hverdag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Judith Kyst

Direktør, Madkulturen, formand, Fairtrade Mærket
m.phil. (Uni. of Cambridge 1995), kandidat i geografi (Uni. of St. Andrews 1994)

0:000:00