Laila Kildesgaard: De gode, grønne nyheder lever i bedste velgående væk fra Christiansborgs mure

En anden mulighed er at genbruge de grønne råd, som kommunerne har nedsat i forvejen. De kender både til miljø og planlægningsområdet fra arbejdet med det grønne Danmarkskort, som kommunerne etablerede tilbage i 2017.

Lempede krav

For to måneder siden troede vi, at de økonomiske konsekvenser af en ny kvælstofregulering ville bestemme, hvilke arealer der skulle omlægges, og hvilke der skulle fortsætte som landbrugsjord.

Der skal andre motorer ind i omlægningen. I virkeligheden flere forskellige motorer, der tilpasses lokalt.

Laila Kildesgaard
Klimarådgiver, fhv. KL-direktør

Forventningen var at jorde, der ikke måtte gødes, ville blive billigere og dermed kunne overgå til skovdrift eller andre forretningsmodeller med lavere afkast.

Nu forlyder det, at kravene til begrænsning af kvælstof bliver lempelige. Der er eksempler på kommuner, der med den lempelige model vil kunne rulle indsatser tilbage.

Derfor skal der andre motorer ind i omlægningen. I virkeligheden flere forskellige motorer, der tilpasses lokalt.

Biogas og energianlæg

I forbindelse med en Concito-konference om fremtidens arealer i Aarhus 9. oktober 2024 udtalte Århus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), at drikkevandshensyn var højeste prioritet i deres del af landet.

Concito har præsenteret tre forskellige visioner for Danmarks arealer, som ikke bygger på behovet for kvælstofreduktion eller prisen på jord, men på klimahensyn. Dem kan man blive klogere af.

Visionerne afspejles allerede i de klimahandlingsplaner, som kommunerne har vedtaget de seneste fire år og er ved at genbesøge.

Den første vision handler om at finpudse det traditionelle produktionslandskab. Når man krydslæser kommunernes klimahandlingsplaner og taler med de vestjyske kommuner, så genfinder man visionen her: Indsatser med biogas og energianlæg. Dyrkning af græsprotein og andre afgrøder.

Planlæggere i kommunen venter på, at landbruget henvender sig. Det bliver en mosaik af tiltag. Landskabet bliver mere varieret. En vision, der visse steder i Danmark hurtigt kan blive til virkelighed.

Borgerne inddrages

Den anden vision har menneskelige naturoplevelser som omdrejningspunkt. Den vision vil mange kommuner længere mod øst kunne spejle deres klimaplaner for landbruget i.

De borgmestre, som ønsker den vision, er på vej rundt i kommunens lokalsamfund. Kommunen sætter sig for bordenden og starter hos borgerne.

Laila Kildesgaard
Klimarådgiver, fhv. KL-direktør

Omlægningen har fokus på udtagning af arealer til landbrugsproduktion og indretning af nye rekreative arealer omkring byerne. De borgmestre, som ønsker den vision, er på vej rundt i kommunens lokalsamfund.

Kommunen sætter sig for bordenden og starter hos borgerne. Arealerne bliver mere samlede. De kommer til at mangle penge og satser på, at lokale fonde supplerer de statslige midler.

Borgerne inddrages i udviklingen af visioner for anvendelse af arealerne med inspiration fra inddragelse ved opsætning af energianlæg og udvikling af udviklingsstrategier for landsbyerne.

Det fastlægges lokalt, og variationen bliver stor. Der er stillingsopslag ude med job til dem, som vil få det til at lykkes.

På naturens præmisser

Den tredje vision handler om at lade omlægningen ske på naturens præmisser. Den vision bliver næppe til virkelighed med det samme.

Men med samarbejdet i vandoplandsstyregrupperne kan der skabes arealer på tværs af kommuner. Der er også lodsejere, der har jorde, der går på tværs.

Omlægningen kommer ikke til at gå så hurtigt, som nogle drømmer om.

Men der vil efter min vurdering blive udarbejdet omlægningsplaner for alle kommuner og vandoplande i 2025, som det stod beskrevet i aftalen fra før sommerferien.

Ikke mindst fordi KL og regeringen laver en aftale om at tilføre økonomi, så kommunerne har de økonomiske ressourcer til planlægningen. Og der bliver aftalt en model for opfølgning og fælles dashboard. Som under Corona.