Kost & Ernæringsforbundet: Forældre bør stemme for madordninger

DEBAT: Det er kun i få danske kommuner, at daginstitutionsbørn er omfattet af en madordning. Det er ærgerligt, for der er store, langsigtede fordele ved at påvirke børnenes mad- og måltidsvaner tidligt, skriver Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet.

Af Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Ferien er slut for familierne. De mindste strømmer til daginstitutionerne, hvor de tilbringer en aktiv dag, mens mor og far er på arbejde. Mange steder får børnene dejlig frisklavet mad, fordi forældrebestyrelsen har valgt, at der skal være en madordning. Men det er en skrøbelig løsning, for madordninger er langt de fleste steder på valg hvert andet år. Og det er virkelig ærgerligt. For vi ved, at måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på vores livsstilsvalg i voksenlivet.

Folkesundheden er udfordret
Ifølge WHO’s undersøgelse af børn (Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018) er overvægt en af de største trusler mod folkesundheden. I Danmark er situationen sådan, at overvægtskurven er tippet, så 51 procent af danskerne nu er overvægtige, og hver femte barn i 0. klasse får mindst en bemærkning af sundhedsplejersken i deres journal om, at deres mad- og måltidsvaner er problematiske.

Skal vi ændre denne udvikling, skal der sættes ind tidligt med strukturelle ændringer. Da langt de fleste børn går i daginstitution (97,5 procent), er der derfor et kæmpe potentiale ved at sætte ind med gode mad- og måltidsvaner netop her.

Madordninger er et tilbud til børnene om sund og velsmagende mad. Og det har de i den grad brug for til en lang og aktiv dag. Ikke mindst i betragtning af, at op til 70 procent af børns energibehov faktisk dækkes i løbet af dagen i daginstitutionen (Iversen & Sabinsky, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet 2011). Madordninger er forældrenes garanti for måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Tænk langsigtet
I Danmark er det kun i Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Gladsaxe Kommune, Læsø Kommune, Middelfart Kommune, Ærø Kommune og Samsø Kommune, at alle børn er omfattet af en madordning, fordi kommunal- eller forældrebestyrelsen har bestemt, at det skal være sådan. Det er modige kommuner og forældre, der efter min mening har klare holdninger til deres måltidspolitik. Men madordninger bør være permanente og en del af kernevelfærden, så alle børn, uanset kommunegrænse, får lige adgang til et godt måltid mad. Det er så god en investering – i både livskvalitet og sundhedsforebyggelse.

Så kære forældre: Stem for madordninger til de jeres mindste, og mind kommunalbestyrelsen om, hvorfor netop permanente madordninger er en både langsigtet og god investering i forhold til næste generation.

Forrige artikel DN til Bæredygtigt Landbrug: Drop usandhederne og tag ansvar DN til Bæredygtigt Landbrug: Drop usandhederne og tag ansvar Næste artikel Forsker: Kun nye regler kan tæmme kvotekongerne Forsker: Kun nye regler kan tæmme kvotekongerne
  • Anmeld

    Torben Lund · Selvstændig, foredrag

    Gradbøjning af madordninger

    Forældre betalte madordninger i vuggestuer og børnehaver er det eneste rigtige. Det skal der ikke herske tvivl om, men en madordning er ikke bare madordninger. Madens kulinariske kvalitet, pædagogiske overvejelser, madmod, variationen, dannelsen og selvhjulpenhed. Er blot nogle af mange variabler som ikke kan besluttes politisk og som kan være svære at få øje på.

    Men 2 faktorer som Ghita Parry ikke nævner i sit indlæg og som springer i mine øjne er:
    ”Det pædagogiske måltid”. Forskning visser entydig at når de voksne (Pædagogerne) ved bordet, viser det gode eksempel ved at spise med. Ja, så er madmodet og lysten til at spise meget højere hos børnene. Desværre er der forældrebestyrelser/politikere som vælger dette pædagogisk måltid fra af økonomiske grunde, måske endda uvidende om hvor stor betydning det har for madmodet, dannelsen og socialiseringen. 2 af de kommuner som Ghita Parry nævner som mønsterkommuner i oplægget har IKKE dette ”pædagogiske måltid”.

    Mad produceret udenfor institutionens 4 vægge, kan ernæringsmæssig være ok og selvfølgelig være et nødvendig økonomisk onde pga. manglende produktions køkken. Men set i børnehøjde gør det en kæmpe forskel. Kravet til madmod i disse ordninger, hvor menuen er defineret udefra er meget begrænset. Laves maden fra bunden i institutionen, har den køkkenansvarlige det bedste overblik over børnenes madmod og ”mad udvikling”. Han/hun har den daglige kontakt med børn, pædagoger og forældre og det kan aldrig blive det samme hvis maden kommer i flamingokasser. Hertil kommer de skønne dufte fra køkkenet, snak med børnene om råvarer, spontane tiltag og børnenes forståelse af vejen fra produktion til bordet.

    Madordninger til store og små produceret i huset er vejen frem.

    Torben Lund, Madvaner for livet